Afsejling!

Her ventede vi 80 gæster til bajer og øl og som i kan huske fra den tidligere historie så havde Harry’s Place lovet at de havde tjek på det hele.

DSCF0896
Harry’s Place, pølser og øl

Men naturligvis hvad havde de af problemer da de tændte for deres grills?  El problemer. De rodet så rundt med det i en times tid indtil en af vores venner, som er elektriker dukkede op og han løste det for dem i løbet af et par minutter.

Fino – nu kan vi slappe af og nyde dagen.

 

Nej, nej og atter nej.  Nu viste det sig at deres fadølsanlæg ikke virket.  Altså – det er en katastrofe.  Med 80 danskere (og nogle hollænder) der ikke kan få øl?  Heldigvis havde vi 6-8 kasser øl som vi straks smed på bordet , mens Harry’s Place var over i Street Food og fik tigget sig til en kuldioxid flaske.  Magen til rod har vi sjældent set.  Men til sidst lykkes det og alle kunne få både pølser og øl ad libitum.  Jeg nået kun at få en pølse og en enkelt fadbamse da jeg havde travl med at tale med alle folkene og vise dem rundt på Capri – jeg ved ikke hvor meget Vinni fik.

DSCF0910
Der kom ihvertfald 80 mennesker

Midt i alt dette kommer der pludseligt 4 motorcykler kørene hen langs kajen og af stiger en flok Hollænder.  Det var 4 af mine tidligere medarbejder fra Holland som havde fået opsnuset at vi sejlet afsted. De havde så besluttet at de lige ville køre herop for at sige farvel.

Jeg har simpelthen ingen ord der kan udtrykke mine følelser over dette. ”Tak” er som sagt et fattigt ord. Tænk at de kørte helt op fra Holland – bare for at sige farvel til en som de ikke har set eller talt med i 14 år…….

 

Måske var jeg en bedre chef end jeg troet.

DSCF0894
Capri og de andre både havde deres fest flag hejst

I alt blev omkring de 80 der spiste og drak – solen skinnede fra en skyfri himmel og cirka 30 blev for at feste videre bagefter. Senere på aften bestilte vi pizza fra Dominos – 25 store med forskelligt på – dagens store bestilling.

DSCF0931
Vinni fik lige tid til at få en øl

Senere på aften besluttet fi at det nu var tid til drinks og jeg tændte vores ”happy hour” skilt.

DSCF0932
Happy Hour! så er der drinks

 

Det blev sent og Vinni og jeg faldt i seng.

 

Store vinkedag

Søndag morgen gryet uden en sky og kun sol, sol, sol. Vinni og jeg havde travl, folk begyndte at samle sig og pludseligt kunne jeg blæse i vores tåge horn og sig ”en halv tid til vi sejler”

Da vi sendte invitationer ud skrev vi at hvis der var nogen som havde lyst til at ”sejle os ud af havnen” ville vi være glade. Vi troet at måske kom der 3-4 stykker – 5 både hvis bølgerne gik højt. Vi havde aldrig drømt om der ville komme 15 både for at sejle os ud. Endda var der 4 der manglet – Cameron fra England kom men var nødt til at tage af sted et par dage før vi sejlet. Ejeren af vores søsterskib fra Stockholm, Johan kunne ikke finde en gast og et par andre både fra danmark var også forhindret af forskellige årsager.

Det var en hel regatta der fulgte os af havnen. Nøjagtigt kl. 12, tog jeg vores fortøjninger og Vinni førte Capri os af vores kanal for sidste gang. Alle skibene havde deres fest flag oppe – det var et fantastisk syn. Ude i det store havnebassin ventet vi indtil alle bådene var med før vi vendte forbi Operaen og videre mod havneindsejlingen. Tilfældige forbipasserende standset op og spurgte ”hvad sker der?”

Capri tog imod alle truthorn klædt i hendes nye bimini og stakpak – hun var bare så flot og hun var poleret så man kunne have brugt hendes sider som et spejl til at barberer sig i.

Jeg havde spurgt Københavns havn om vi måtte sejle ud af Kongeløbet i dagens anledning og de havde straks sagt at det måtte vi godt.  Der var vi – 16 både med fest flag, en hel regatta på vej ud gennem Kongeløbet og ingen der stod inden på kajerne i København var i tvivl om at her var der ved at ske noget usædvanligt.

DSCF0935
Flotillen samles udenfor vores kanal
DSCF0937
Ingen kan beskrive hvordan det føltes at få en sådan “send-off” tusind, tusind tak venner

 

Kære venner der kom og festede og kom til store vinkedag – vi glemmer det aldrig og her er ”tak” et meget fattigt ord. En oplevelse for livet og yderligere en gang – tusind, tusind tak.

Da vi kom udenfor havnen tog vi vores flag ned mens resten af bådene vendte om og sejlet tilbage ind i KBH, bortset fra Mario og Graznyia so fulgte med os til deres hjemmehavn lidt nord for KBH.

Vi fortsatte nord til Helsingør da Vinni og jeg havde besluttet at vi ville have Kronborg til bagbords vores første dag. Der er nogen symbolsk om at have Kronborg til bagbords – gennem hundredvis af år at Kronborg vinket farvel til sømænd på vej ud in den store verden og hilst dem som nået hjem velkommen.

Næste gang vi ser Kronborg bliver det til styrbord og vi vil have sejlet hele vejen rundt om verden……………….

DSCF0972
Kronborg om bagbord – næste gang bliver om 7-8 år hvor den er om styrbord

Helsingør Marina havde havnefest og da vi sejlet ind var en Kim Larsen kopiband i gang. De blæste ud men ”en sømand drog ud på en rejse så lang” – ja symbolikken lå ligesom tungt i luften og da de fortsatte med ”Skibet hedder Christianshavn Kanal” var det hele hjemme.

Vi blev i Helsingør i 4 dage mens vi ventede på min datter, Anne-Sophie og hendes familie skulle dukke op. Fint tænkte vi – det giver os så nogle dage til at få installeret de ting vi mangler og gøre lidt forskelligt ved båden.

En af de første ting vi gik i gang med var vores vindror. Jeg havde pakket det væk i bagenden af båden og vi fik gravet det frem – desværre manglet vi 3 vitale dele.

Men – ingen alarm – de ligger jo i en af vores reservedelskasser.

Hmmmmm – skal vi tage et rask lille væddemål? Vi spoler lige lidt tid tilbage til der hvor jeg skrev at til sidst havde vi stuvet og om stuvet så mange gange at ingen af os kunne længere huske hvor noget som helst var.

Og ja – ingen af os kunne huske (altså JEG kunne ikke huske da det var mig der havde stuvet vindroret) hvor de dele blev lagt. Vi gik i gang med at skille båden ad- 4 gange i alt. Vi kigget allevegne. Efter 3 dage op gav vi. På en eller anden måde må de enten været blevet smidt ud (svært at tror da de var ret store og tunge) eller også var de kommet med i en kasse der blev sendt til opbevaring.

Vores venner Ulrich og Susanne kom nu tilbage ind i billedet og Ulrich tilbød at køre mig de 110 kilometer til Skælskør så vi kunne lede i de kasser vi havde opbevaret. Det brugte vi så en dag på og?  De var der ikke.

 

Der var intet andet at gøre. Jeg kigget på den Blå Avis og der var en fyr i Aalborg der havde et vindror til salg – så jeg kontaktet ham og fortalte at vi dukket op om et par dage. Men først skulle vi lige spise frokost med Anne-Sophie, hendes mand Jamie og deres to børn (mine børnebørn) Frida og Viggo (rigtige gode danske navne).

 

Og så var vi klar til at sejle til Aalborg og videre ud i verden……………………

One thought on “Afsejling!

  1. Hej Vinni og Carsten.
    Desværre blev jeg forment adgang til jeres vinke-farvel fest – nej jeg må jo være ærlig, min kære nye svoger var forhindret pga arbejde – derfor mente søstrene, at det ville være bedst at de tog over for at ønske jer god tur, uden at jeg var med som det 3. hjul, og det er jeg også overbevist om at det var. Jeg fik derfor ikke mulighed for at ønske jer en rigtig, rigtig god tur, men pas nu på jer selv.
    Og Carsten jeg HAR læst de første 2 afsnit af jeres rejsefortælling, og jeg må sige at det er rigtig interessant læsning, også selvom jeg ikke har en sk… forstand på at sejle, ja, jeg glæder mig allerede til de kommende afsnit, så I vil blive fulgt nøje…
    Men vigtigst af alt: PAS PÅ JER SELV, OG RIGTIG GOD TUR, ønskes af
    Mogens i Vejle.
    ⛵️💺🇩🇰

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s