Vi gør klar til afsejling

Hej alle

 

Så er jeres sejlerhistorie pusher tilbage på have tog jeg skriver som sindssyge for at indhente al det fortabte.

 

Hvor skal jeg begynde?

 

Lad mig gå tilbage of minde jer om at Vinni holdt op med at arbejde den 4 Februar og vi straks på golf ferie i Spanien(det føltes som om det var mange år siden)Da vi komme hjem begyndte vi for alvor at pakke hus, sælge møbler, klargøre båd osv så vi kunne komme afsted den 29. maj.

Jamen der gav 3 måneder så i havde jo masser af tid – ikke også?

ØØØH – nej. Vi begyndte at sælge møbler og pakke huset ned og forberede os på at efterlade landet bag os. At efterlade landet bag os lyder lettere end det er. Stater og regeringer er ikke just glade for folk der siger de pakker og rejser uden at efterlade en ny adresse. Det er pensionsselskaber heller ikke, især når man har 5-6 forskellige pensioner fordelt over 3 lande.  Papirarbejde, papirarbejde, papirarbejde. I disse elektroniske tider skulle man tro man kunne ordne alle disse ting via pc’en, men bureaukratiet er stadig meget glad for rigtige papir men rigtige underskrifter og vidner.

DSCF0847

Vinni i rodet der en gang var vores kontor

Samtidigt med alt det skulle vi også finde en rejseforsikring eller sundhedsforsikring for turen(jeg vil gå i detaljer her – lad os bare sige at forsikringsselskaber heller kan lide folk der siger de tager afsted men ved ikke hvor hen, i hvor lang tid eller hvornår de vender tilbage osv.

Jeg overlod alt dette til kære Vinni og hun næsten fik en blodprop af bare raseri inden hun fandt frem til det vi har brug for. Derefter gik hun i gang med vores skibsapotek og da hun også er skibets sikkerhedsofficer sørget hun for at vi har alt ombord som vi skal have for at møde de krav der stilles af ARC (flotillaen som vi sejler over atlanten med).

Imens hun gjorde alt dette, dovnet jeg den på sofaen, spillede en masse golf, drak bajer og…………

ØØØØH – faktisk nej. Jeg var i gang med installere radar og en targabøjle og få købt og installeret et solcelle system samt få vores kortbølge radio til at kunne modtage vejrudsigter mens vi er til søs og mange, mange flere ting.

I mellemtiden, solgte vi det meste af vores møbler, pakkede resten ned og kørte det til opbevaring ( og her skal jeg takke vores venner Ulrich og Susanne som hjalp meget mere til end venskab kalder på – kære Ulrich og Susanne – vi skylder jer meget mere vin end i nogensinde kan drikke – endnu en gang tak).

Alt dette lyder lettere end det var. Al ting tager mere tid end man regner med, især i båd verden. Enten er det ikke på lager, eller også er der lang leveringstid, eller også er det det forkerte der blev leveret, eller også skal man selv lave om på det (suk).

Men til sidst kunne vi sejle Capri ud til Lynette og slæbe hende på land, tage masten af og gå i gang med at slibe det gamle bundmaling af så hun kunne få noget nyt. Miljøministeret havde givet os lov til at bruge noget meget giftigt bundmåling hvis bare vi sejlede ud af danske farvande i en fart. At slibe en båd så stor som Capri tager nogle dage, selv når man er to om det. Vi fandt dog ud af at Vinni har lige den rigtige højde til at slibe bunden så hun står med armene over hovedet(prøv at tænke hvor trættende det er at stå med armene over hoved i 8 timer og arbejde).  Naturligvis hjalp jeg til med opmuntring og gode råd og nyttige kommentar såsom ”øhh – der er en plet der som du ikke fik slebet ordentligt”.

DSCF0837
vinni tager en velfortjent pause

Du drømmer gør du – jeg stod på et stillads og sleb siderne.  Endeligt var vi færdige med at slibe og vi kunne give hende 2 lag primer og derefter 5 lag bundmaling (puha!)

DSCF0844
grå primer før 5 lag rød bundmaling
DSCF0843
er er meget der skal ordnes – her bovpropellen
DSCF0836
vinni holder yderligere en meget velfortjent pause – hun knoklet i et par dage med armene over hoved med slibemaskinen

Hvorefter vi kunne gå i gang med at vaske og polere hende så hun kom til at se helt ny ud. Og ny så hun ud, indtil vi gik ovenpå og fandt ud af hun var dækket med maling støv og vi kunne starte forfra igen (vinni var grædefærdige). Mens dette stod på var jeg i gang med at installere håndrailinger (så vi har noget at klipse os på hvis vi skal på dæk). Vi installeret også en TV antenna – ikke at der er så mange tv stationer der sender i æteren, men nogle gør og det kan jo være vi gerne vil prøve at se lidt.

Antennen viste sig at være en ”pain in the ass” da det som skulle have været et ligetil og simpelt job endte med at tage det meste af dagen (tid som vi bare ikke havde tilovers til det – yderligere et af mange suk).

I de 14 dage Capri var på land arbejdede vi som slaver, fra tidligt om morgen til de blev mørkt. Endeligt kunne vi sænke Capri tilbage i hendes naturlige element – vandet og sætte masten på(flere problemer – det endte med at også tage en hel dag – suk).

Tilbage i den virkelige verden (vores hus), boede vi nu i et synderligt rod af papkasser (der skulle til opbevaring), båddele, der enten skulles monteres eller var reservedele som skulle stuves, papkasser med båddele som ankom dagligt og diverse andre ting. Vi kunne ikke begynde at stuve i Capri da vi stadig var ved at installere udstyr og hele båden var mere eller mindre flået fra hinanden. Den 29. maj var ved at ankomme med imponerende hast og vi knoklede fra morgen til aften.

Den 24. maj, pakkede vi sengen ned og flyttet om bord.  Så!  Siger i.  Og så kunne i jo slappe af de sidste 5 dage.

Gid det havde sådan – nu kunne vin begynde at stuve alle vores ting, 3 store kasser med værktøj og reservedele. Reserve vandpumpe, reserve generator, reserve startermotor, ekstra sejl, ekstra slanger og fittings og lys og gud ved hvad – jeg kan ikke huske det længere. Desuden alle de andre ting som vi skal bruge, bøger, søkort, havnelodser, CD, bøger om hvordan man reparere næsten alt på en båd, skibs medicin bøger(fortæller bl.a. hvordan man skærer et ben eller arm af en ude på havet så de har en chance for at overleve). Vi endte med at læsse Capri med 2 ½ tons af alt muligt, inklusiv, dinghy, diesel, ekstra diesel, benzin til dinghy motoren, dinghy motoren, mere værktøj, fiskegrej, 400 liter vand, mere værktøj og naturligvis mad samt øl og vin (puha!).

Så fik jeg installeret vores solcelle anlæg. Når man sejler passage (især over stillehavet) skal man være selvforsynende. Så vi har en watermaker der laver ferskvand fra saltvand. Skide god Egon!  Men en watermaker bruger strøm, faktisk bruger den 8 ampere i timen. Vi har også et køleskab som er dejligt stor men det bruger også 3 ampere i timen. Lægger vi det hele sammen vil vi bruge ca. 180 amperetimer om dagen.  Vores batterianlæg har en kapacitet på 600 amperetimer. Desværre kan man ikke køre et batterianlæg mere en halvt ned hvis man vil bevare batterierne så reelt har vi 300 amperetimer at gøre godt med. Lidt hovedregning siger at så har vi strøm til to dage.  Da vi ikke har en 40.000 kilometer lang forlængerledning, bliver vi altså nødt til at producere strøm selv på en eller anden måde.

Der er 4 måder at gøre dette på:

  • Kør motoren og brug generatoren på motoren. EN god ide med så bruger den diesel og vi har kun 240 liter. Det er besværligt at finde diesel i Stillehavet så den ide flyver ikke.
  • Installere en diesel generator og brug den til at genere strøm. God ide men den har samme begrænsning som nummer 1 ovenover
  • Installere en vindgenerator – de er ikke særlige effektive og desuden larmer de – heller ikke en god løsning
  • Larmer ikke of da vi kommer til at sejle i troperne er der masser af sol. Problemet ligger i at få et system der producere nok elektricitet.

Vi valgte solenergi og jeg fik en australier som jeg kender der ved en masse om solenergi til at hjælpe os. Vi har et solanlæg som giver nok strøm til at vi endda kan tænde for vores vandvarmer og have varmt vand hele dagen. Desuden kan vi lave isterninger på vores ismaskine (gin og tonics smager altså bedre kolde med is i).

Det skal dog siges at næsten alle grinte af os, men 5 dage før vi tog afsted, tog jeg landstrømmen af Capri og vi har ikke sat den til endnu – så hvem griner sidst?

Tilbage til vores historie. De sidste 5 dage fløj forbi mens vi stuvet, stuver, stuvet om og stuvet noget mere indtil ingen af os kunne huske hvor noget som helst var på båden (dette mine venner, ville komme tilbage og bide os hårdt i røven, men mere om det senere). Lørdag morgen, dagen før vi skulle sejle var vi stadig i gang med at stuve.

Vi havde lejet en pølsevogn og ventede 80 gæster kl 14 til pølser og øl- Pølsevognen kom og gik i gang med at gøre klar. Vi fik ideen til en pølsevogn fra en af vores venner som havde lejet en da han sejlet afsted, så vi ringede til de samme.  Den gang havde de haft mega problemer med el fra vores kaj så jeg mindet dem om det og sagde det skulle huske at tjekke at det hele var i orden.

Det skulle jeg ikke bekymre mig om – de havde tjek på det hele.

 

Ha, ha, ha, – historien fortsættes!

One thought on “Vi gør klar til afsejling

  1. Hej Carsten og Vinni

    Min kone og jeg skal til at planlægge langturssejllads til april 2018, vi har en Jeanneau 45 Ds, og ligger i sundkrogen. Vi har i den forbindelse en masse spørgsmål til jer og ville høre om vi må få en mail adresse til jer og om i vil være behjælpelige med at svare på vores spørgsmål. Jeg har fulgt jer her og på jeres YouTupe kanal, og tænker i har nogle gode råd.

    Min mail. Kenneth@engstien-ejendomme.dk.dk

    Mvh Kenneth Og Camilla

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s