Helsingør til Thyborøn

Som i sikkert allesammen kan huske fra sidste afsnit (ja – naturligvis – i sidder på stolkanten for at få et nyt afsnit – i ligger søvnløse om natten af bare spænding og i begyndt at drikke stærk spiritus om morgen for at dæmpe nerverne. Lever de endnu? Er de gået ned med mus og mand (og kvinde). )

Nåh – mindre kan vel også gøre det.  Men i sidste afsnit fortalte jeg at vi havde bidt i det sure æble og købt et nyt (brugt) vindror som lå i Aalborg. Vi vinket farvel til Anne-Sophie og familie i Helsingør og dappet af mod Aalborg. Det er sådan cirka en lille 24 timers sejlads

DSCF0993
Farvel til Fie og familie
DSCF0999
Solopgang på havet på vej mod Aalborg

 

 

DSCF1007
De døde vågner efter 4 timers hvile
DSCF1010
Indsejling til Limfjorden

I Aalborg fandt vi ejeren af vindroret og han havde den stadig og ville gerne sælge den. Det var en anden model end vores så jeg aftalte med et bådværft at vi skulle sejle båden derind og så ville de gå i gang den næste dag.

I mellemtiden syntes jeg at jeg lige så god kunne bruge tiden til noget fornuftigt så jeg ville klargøre vores watermaker. Da jeg gravet rundt inde under den fandt jeg en plastik pose med?

 

De 3 manglende dele til vores vindror. Efter at have sparket mig selv godt og grundigt i røven indtil den var sort og blå fik jeg overtalt ejeren af det vindror vi havde lige købt til at tage det tilbage og jeg fik aflyst bådværftet. Det sparet os tkr. 15.000 hvorefter vi kunne sejle gennem Limfjorden mod Thyborøn.

Vi har aldrig sejlet Limfjorden og har hørt at den er smuk men intet havde forberedt os på hvor smuk en sejltur det er. Nu havde vi også ideelle betingelser da solen bare blev ved med at skinne og vi havde en let brise. Idyllisk og pittoresk så det var lige ud af en turist brochure.

Her er lidt video vi tog undervejs.

Vi tilbragte nætterne på anker ved Fur. Umådeligt skønt. Hele turen gennem Limfjorden kan næsten ikke beskrives. Det var hjerteskærende smuk og billederne kunne bruges i enhver turist brochure. Vi gik også en tur rundt om det meste af Fur. Det var nu ikke meningen, men min personlige stifinder (AKA – Vinni) sagde at den vej hun havde fundet “kun” var et par kilometer.  6 timer senere gik vi endnu og vi var sulten og tørstige og mens solen skinnet var humøret ved at dale.  Men tilbage kom vi, fik lidt mad og næste morgen var vi afsted.

Men stadig ingen internet. Her pralet de ellers af at have internet helt ud på kajen.  Jeg var nødt til at sidde ved et picnic bord i blæst og lidt regn for at kunne tage en vejr udsigt.

Vi dovnet vores vej til Thyborøn hvor vi ankom sent om aften. Vi ville kun blive en dag i Thyborøn da der var et godt vejrvindue til at krydse Nordsøen i. Den næste morgen gik vinni ud for at proviantere mens jeg gjorde Capri klar for rigtige havsejlads. En af opgaverne var at loade søkort over Nordsøen og Storbritannien i vores kortplotter. Furuno havde fortalt mig at dette var meget enkelt og enhver kunne gøre det på en halv time.

Bullshit!!!

Jeg havde megaproblemer da wifi i Thyborøn er noget lort for at sig det ligeud. Derefter blev det en 7-8 timer smertefuldt oplevelse at få den loadet ind i kortplotteren. I alt 7 timer og ca. 15 opringninger til Furuno (som godt nok forsøgt at være behjælpsom – det skal de have) før det lykkes. Kl var 8 og Vinni og jeg faldt omkuld i seng. Vi skulle op tidligt – kl 5:00.

Og hvad med vores tur over nordsøen?  Ahhh – i må vente på næste afsnit (gode forfattere skriver jo “cliffhangers” så bliver i ved med at læse ).

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s