Troon til Dublin og Crosshaven

Kære Venner,

 

Vi forlod Troon efter at have studeret bade vejrudsigten og tidevandet samt tidevandsstrømmene. Vejrudsigten fortalte at vi ville få en blanding af vind, den første 1/3 del af de 195 sømil ville vi have vinden lige i fjæset (typisk for Vinni og Carsten), men derefter skulle vinden veere (altså bevæge sig med uret) og vi ville ende på enten halvvind eller endda agten for tværs. Set som en helhed – ikke så dårligt endda (for at sige det på jysk). Vi ville blive nødt til at krydse en del de første timer men derefter kunne vi sejle et lige skud mod Dublin.

Når vi nu taler om vejret, så sagde alle udsigterne 8-10 knob med nogle vindstød til 12 knob, måske lidt vedvarende 12 knob en times tid eller to. Som alle mine trofaste læser vil vide (og i er alle trofaste – ikke  sandt?), siger alle vores sejler venner (med venner som disse – hvem har behov for fjender?) at Vinni og Carsten altid ender med at sejle mod vinden og generelt ender i dårligt vejr (suk).

DSCF1380
Capri arbejder sig gennem bølgerne

Hvordan skal jeg forklare denne tur?

Vi startet fint, vejrudsigten var lige i øjet. Vinden var godt nok lige i fjæset men ikke særlig kraftige, så vi nød faktisk de lang ben vi tog ned gennem Firth of Clyde. Godt nok var det koldt – men så koldt (på dette tidspunkt) var det ikke at det var ubehageligt.

Snart begyndte vinden at blæse mere og mere, skyerne blev tungere og tungere. Vejrudsigten havde ikke sagt noget om regn, kun mulighed for en let finregn. Vi skulle snart sande at vejrudsigten kun er vejledende, eller rettere sagt – vildledende.

Vi havde tjekket 3 uafhængige vejrprognoser som alle var stort set enige om udsigten og derfor troede vi at den ville holde.

Men dette er Skotland og i Skotland regner det, med mindre det sner (som vores nye Skotske ven Alasdair siger). Det sneede dog ikke (Ha!). Regn – se det var en anden sag. Snart var skyerne så lave at de gik i et med havet.

Vinni lå nedenunder og sov. Jeg kunne godt se forenden af båden, men jeg var ikke sikker på hvor meget længere end forenden jeg kunne se, hvilken betød at jeg var nød til at stå op og holde en konstant udkig.

I øsende regn.

Jeg gentager lige dette

I øsende regn.

Hvilken vidunderlige aften. At stå i øsende regn med vinden blæsende hårdt ind i dit ansigt. En frysende vind, vel at mærke.

Denne type sejlads suger al energi ud af dig. Den konstante behov for årvågenhed for skibe eller andet i nærheden samt den konstante behov for at trimme sejl og den energi man bruger for at forsøge at holde varmen dræner bare en totalt. Jeg burde nok nævne her at jeg var klædt i en langærmet polo, en tyk fleece samt min sejler jakke. Jeg havde også et par jeans på og mine sejlerbukser ud over dem. Alt dette og en strikhue samt tunge handsker-og jeg frøs som en lille hund.

Var der nogen som sagde ”High-Lat sailing”?

Nåh carsten, din kylling(siger i – ja jeg er omringet af venner) – værre blev det jo hellere ikke.

Jo det gjorde – så sandelig gjorde det det.

 

Der findes noget som hedder tidevandsstrømme. Disse er skabt af tidevandet der går ind og ud. Men da den Skotske skærgård er fyldt med snæver vandløb mellem alle øerne og halvøerne løber tidevandet med 5-6 (eller mere) knob. Samtidigt sker der noget som hedder ”overfalls” som er skab, når det blæser hårdt i den modsatte retning af tidevandet. Denne vind rejser søen så bølgerne bliver meget stejle og med kort afstand mellem dem. Båden kan så ikke nå ned i dalen efter at have gået op den ene bølge før den næsten kommer. Dette resultere i at man ”banker pæle”. Båden ryster og larmer er utrolig.

Dejlig sejlads, kære venner, og det betyder at rorsmanden (m/k) har sit at se til

Are we having fun yet?

Damn right we’re having fun!

Som I kan forestille jer, så var jeg mere en almindelige glad da min vagt sluttet og vinni kom op I cockpittet. Måske skulle jeg ikke sige ”kom op”- et bedre udtryk er kravlede op. Vinni var søsyg og havde det ikke godt.

Søsyge kan ramme hvem som helst – selv den mest garvede søulk kan pludseligt blive søsyg. Vinni havde det ikke godt. For at sige det lige ud – så lignet hun udskidt ablemost. Hun havde behov for noget tid til at komme sig før hun kunne overtage vagten, så jeg tilbragte yderligere en ½ time med hende før hun følte hun kunne selv.

Jeg følte for hende – søsyge er forfærdeligt. Har du nogensinde prøvet at være rigtig søsyg så kan du forstå hvorfor nogle faktisk smider sig selv overboard bare for at det skal få en ende. Vinni var ikke ved det punkt – men godt havde hun det i hvert fald ikke. Men hun tog sin hundevagt alene og lagde båden over stag (vendte den i vinden for at komme på den anden halse) alene nogle gange.

Jeg var lige kravlet nedenunder, klædt mig af og rullet mig ind i dynen i vores søkøje, da jeg hørte råbet ”alle mand på dæk!”. Nu er det sådan at ”alle mand på dæk” betyder just det – alle mand på dæk. Men, men ,men – hun kunne jo ikke mene mig – jeg var jo lige ved at få varmen, og begyndt at drømme om stilhavsøer og kokosnødder og søde piger i basskørter.

Men som i ved, på Capri er der kun to i besætningen, så der bliver råbt ”alle mand” og det er Vinni der råber det – så er den anden mand jo mig. Hvilken betyder at man skal op og klæde sig på.

Jeg mener at jeg er en mand der har ordet lidt i sin magt. Jeg kan godt beskrive omgivelserne så de bliver lidt levende.

Men, kære venner, hvordan kan jeg beskrive den glade der er i at stå op fra en varm søkøje og påklæde sig dine kolde, fugtige sejlertøj for derefter at kravle op at lejderen og ud i en kulsort nat i øsende regnvejr for at hjælpe med at rebe sejl…………….

Åh glade. Åh ekstase! (ja, hvis du er hard-core masochist så er dette ekstase –  ellers er det bare smerte)

Naturligvis er jeg ikke masochist………………………..

Are we having fun yet?

Damn right we are!

Vi kæmpede os ned af Firth of Clyde og ind I det Irske hav, en sømil ad gangen. Der var kun to glæder på denne 31 timer lang tur.

 

Delfiner!!! Jeg har før sagt at man bliver altid i godt humør af at se delfiner. Pludseligt så vi en skole på 10-12 delfiner komme piskene hen mod Capri, hvorefter de leget ved siden og under båden. Et par stykker var rigtige springer og vi nød deres kvarters forestilling. Kig på videoen – de leger som små hundehvalpe!

Og så fik vi vores vindror til at fungere. Det er godt nok en storm P. opfindelse, men fanden tag mig – den virker! Så nu skal vi ikke bruge strøm på autopiloten.

Søsygen og regnen til trods – så blev vi sulten hen på aftenen og blandt mine andre opgaver om bord på Capri er jeg både over-og under kok. Jeg gik ned for at se hvad jeg kunne servere til aftensmad.

Det havde været en hård dag så jeg syntes vi havde behov for noget lækkert.

Som forret serveret jeg en friskkogt hummer med nybagt surdejsbrød og min efterhånden berømte jalapeno mayonaise. Jeg gik i vinkelleren og fandt en kølig Poilly Fume, en vidunderlige vin fra de nordlige bakkesider af Loire dalen. Poilly Fume er ikke så kendt som Sancerre hvidvinen (der dyrkes på de sydlige skråninger), men de nordlige skråninger får lidt mindre sol, hvilken betyder at druerne ikke bliver helt så søde. Vinen er dejlig forfriskende og passer fortrinligt til hummer.

Som hovedret grillede jeg en Chateaubriand (medium rare naturligvis), dertil dæmpet friske ærter og al dente kogt nye Skotske kartofler. Chateaubriand kan ikke serveres uden bernaise sauce, så jeg piskede lige en frisk sauce op. Efter lidt søgen i vinkelleren fandt jeg en udmærket Chateauneuf du Pape (2002) som viste sig at være en god ledsager til kødet. Vi spiste nogle fine Isle of Arran oste for at rense paletten før vores dessert, som var en hjemmelavet cheesecake. Bagefter slappede vi af med en lille Camus XO cognac og Vinni tillod at jeg røg en cigar.

Røv og nøgler vi gjorde!

Hvad vi spiste var spaghetti fra en skål med bolognaise sauce som jeg havde kogt før vi tog afsted. Menuen ovenfor var hvad vi drømte om.

Men det var en dejlig drøm (suk, suk, suk).

Dublin kom til styrbord og ikke et øjeblik for tidligt. Vi lagde til, spiste lidt og så kom lille ole lukøje forbi og vi sov i 12 timer. Og var stadig trætte. Vi kunne ikke mindes en så hård sejlads. Vi har før sejlet 31 timer og mens vi var trætte bagefter – så var vi ikke fuldstændigt udkørt som efter denne.

Vinni (og jeg) er stolt som en pave over at have nået Ireland. Vi har krydset Nordsøen, sejlet gennem den Skotske skærgård og krydset det Irske hav. Og her er vi i Ireland! Der er langt til København. Indtil videre har vi sejlet lige over 1200 sømil.

DSCF1411
Fyret ved Dublin – vi er fremme

Mens vi var i Dublin opdaget jeg at vi har en mus ombord – eller skulle jeg kalde den en rotte? Denne mus spiser vores lakridser. Så snart jeg vender ryggen, forsvinder vores lakridser! Jeg jagtede denne mus i flere dage og til sidst fangede jeg den med beviserne i hånden! Den viste sig have blond (som er på vej til gråt) hår og være lidt under 160cm høj! Jeg tog et billedet og her ser i den.

DSCF1397
Taget på fersk gerning!! Lakrids rotten gumler i sig

 

Men nu er det tid til at vedgå os vores synder, kære venner. Som nogle af jer ved, monteret vi en TV antenne på båden før vi tog afsted. Fjernsynet har dog ligget i sin papkasse siden Holmen. Men efter 6 ugers konstant regnvejr og efter at have læst utallige bøger bøjede vi os og jeg gravede det frem og satte det til. Vi så et par film og nyheder.

Viljen var der – men kroppen er svag.

Yderligere en synd. I Troon satte vi landstrøm til. Vores solanlæg er vidunderlig og giver os al den strøm vi kunne ønske os, men 6 uger med skyerne helt nede ved havet var mere end det kunne klare og vi var nød til at tage lidt strøm.

DSCF1400
turist billedet – biblioteket ved Trinity College

 

Dublin til Cork

Vi brugte ikke mange dage i Dublin da vi gerne ville til Cork for at vente på et vejr vindue for turen over Biscayen. Mange sejlere siger at Biscayen er en af de værste ture man kan komme ud på – hvis vejret ikke arter sig.

Så yderligere en gang fik vores venner ret. Vinden var i snuden hele vejen, men denne gang var det ikke så slemt. Generelt var vinden 10-12 knob med nogle stød op til 20 knob. Vi kom hurtigt afsted med en 2 knobs medstrøm.

Sent den nat fik vi en oplevelse for livet da skyerne forsvandt of vi fik en nattehimmel uden lige. Der var så mange stjerner at himmelen var helt hvid.

Are we having fun yet?

Damn right we’re having fun!

Nu ligger vi I Cork og vores grædemur er fyldt igen. Grædemuren på Capri er de gule sedler som vi sætter på skabet så vi kan huske alle de ting vi skal gøre og reparere inden vi skal sejle igen (suk). Som søulkene siger: At sejle langt betyder at du reparere din båd i eksotiske omgivelser (nå ja – måske er Cork ikke helt så eksotisk).

DSCF1412
Grædemuren på Capri

 

Vinni kan lide lidt godnat læsning og hun er en trofast læser af Mette Hundahl’s Meteorologi og ’Oceanografi for skibsofficer (alle i Y1’er kender den). Og tænk – hun læser den og falder ikke i søvn.  Hun er faktisk ved at blive en regulær meteorolog (og det er skønt at have en meteorolog om bord)

DSCF1413
Vinni’s foretrukken læsning

Men vi er her og det er rigtig Vinni og carsten vejr – det blæser kuling udenfor. Jeg skriver mere når jeg kan – især efter vi er kommet over Biscayen – vi sejler mod Baioni i Spanien. Først skal vi lige have ordnet vores elektronik og vi har et lille problem som betyder vi har været nød til at bestille en rigger.

Vi er meget forundret. Vi har ikke set en eneste dansk båd siden vi forlod Thyborøn. Det er snart 8 uger. Ikke en eneste.  Mystisk.

 

I må væbne jer med tålmodighed kære venner hvis i vil høre mere.

 

Kærlig hilsen til alle

One thought on “Troon til Dublin og Crosshaven

  1. Hej Carsten og Vinni,

    Jeg kender jer ikke, men læser jeres blog med stor interesse! Den er virkelig god!
    Kan I ikke skrive noget omkring jeres båd, hvilken type, fabrikat mv.
    Jeres tanker om udrustning på sådan en tur.
    Tak for en god blog og god tur!
    Vh
    Anders

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s