Biscay Bugten

Sidste nyt fra Crosshaven

 

Der lørdag og vi ligger i Crosshaven og venter på et vejrvindue. Vores vejrprogram, Predictwind, ændre på udsigten et par gange om dagen, hvilken skyldes et enormt lavtryk der er ved at komme ind.  Hernede skal vi kun få kuling men Skotland får vind på den anden side af 50 knob – de bliver helt sikker ramt af vindstød i orkan styrke.  Godt vi ikke er der og vi tænker på de lystsejlere der er deroppe og skal igennem det.

Vi troede at vi kunne komme afsted tirsdag men nu ligner det onsdag eller endda torsdag. Der vil vi få vind fra nord og nordvest hvilken jo er alle tiders, da det giver agten for tværs sejlads og bølgerne skulle kun være omkring 2 meter. Desværre ligger der en højtryk lige ved Cabo de Finnesterre og der er der kuling. Det er tegn på at den flytter sig og da det vil tage os ca. 4 dage at krydse er der håb for at det er væk, når vi kommer.

Vi har besluttet at springe La Coruna over og går direkte til Baioni på Spaniens vestkyst. Fordelen ved at gøre det er at vi ”springer hjørnet (Cabo de Finnesterre) over. Finnesterre er berygtet for store bølger og hård vind.  Det har vi ikke lyst til at risikere, så det bliver en lille smut længere ud på Atlanten.

Som i kan se så har vores ombordboende meteorolog, Vinni, (AKA Mette (Mette Hundahl) helt tjek på vejret og hvad der kommer.

 

DSCF1423 - Kopi
vinni læser om vind og vejr

Men hun læser også på lektien, og hun er blevet meget dygtigere til vejr og frontsystemer end jeg er. Hvilken jo kun er godt, da det er rent lir at have en ombord der virkeligt forstår sig på vejret og vejrsystemer.

 

Crosshaven oplever tidevand også og her er nogle billeder fra lavvand omkring vores marina og byen. Byen er ellers meget rar, de forsøger at gøre noget ved det. Det er en hyggelig lille ”village”, med 4-5 restauranter og 7-8 pubs (man skulle jo nødig trøste). Pubsne har traditionel irsk folkemusik i weekender. Det var meningen at vi skulle ud og høre lidt i aftes men vi var trætte (læs – jeg var træt, da jeg havde rendt rundt som skoldede skid hele dagen)

DSCF1415 - Kopi
meget af lagoonen udtørre to gange om dagen
DSCF1431
Når det er højvand er broen helt vandret

Hvorfor rendte jeg rundt?  Det viser sig at vores løjbom havde bøjet sig på turen ned fra Skotland, da vi sejlede klodshalet. Så først skulle jeg jo finde et sted der kunne rette den, og som kunne lave en rustfristål stang som den kunne boltes på for at stive den af.

Sådan et maskinværksted ligger i den næste marina over (Crosshaven har tre marinaer), men typisk for sådan værksteder, så har de travlt a helvede til og jeg skulle lidt ned på knæ for at få dem til at lave arbejdet her i weekenden. Naturligvis havde ikke en 30x30mm x 1,25 meter stang på lager, så først skulle jeg med taxa over til Cork for at hente det og så tilbage igen alt sammen før alting lukkede for weekenden.

 

Men nu arbejder de på det og mandag kan jeg hente den og så montere den  – PUHA!!

 

Ja- vores ”græde mur” bliver ved med at være fyldt. Så snart vi får krydset noget af, dukker der lidt mere op. Men i dag (det regner naturligvis) kan jeg går i gang med at få vores manualer sat i system. Jeg havde dem ellers i system men der kom en del flere til lige før vi rejste og endnu flere nye da vi fik installeret vores nye autopilot. Det har jeg sat mig for flere gange efterhånden og hver gang har jeg ikke nået det – det skulle vise sig at det ville jeg heller ikke denne gang (suk, suk, suk!). Når man spørger en langtursejler hvad han fik dagen til at gå med, svarer han, ”det ved jeg ikke – men det tog mig hele dagen.”

Derudover skal der nok en lille morfar til i eftermiddag.  Livet er hårdt når man er langturssejler J.

Vi har også sat vores fjernsyn til (det regner), men både i går og i dag har vi kunne spise morgenmad i cockpittet – i dag havde jeg endda shorts på! Så lidt varmere er det bleven.

Vinni laver chili con carne lige nu og jeg skriver.

Chilien blev lavet og smagte rigtigt godt. Vores løjbom kom og der var naturligvis problemer, så det skal tilpasses i morgen.  Vores rigger, Harry, har meddelt at han har travlt i morgen og kan sandsynligvis ikke hjælpe og vores smedeværksted har også meddelt at de har travl.  Så jeg har ligget på knæ og brugt de overtalelses evner jeg har til at få alt til at klikke.

Tirsdag morgen dukkede Harry så op med vores løjbom som nu passede som den skulle.  Vi monteret den og Harry gav vores rig en sidste tjek før vi skulle ud på bugten.  Da jeg ville betale ham, sagde han at han ingen penge skulle have.

 

Uhhh, ingen penge?

Nej vi skyldte han ikke noget.  Det ville vi naturligvis ikke acceptere, så han fik en flaske rom i stedet for penge. Vi skylder en stor tak til Harry og hermed anbefales det alle der kommer til Crosshaven til at bruge ham som rigger. Desværre er det med ham, som med alle der laver godt arbejde – de har mere arbejde end de kan klare, så der er kø.

 

Men endeligt kunne jeg tage fortøjningerne og Vinni kunne føre Capri ud af Crosshaven og videre gennem Cork bugten og ud på Biscay bugten.  Harry havde givet os det råd at vi skulle sejle en hel del vestover før vi drejet mod syd, dels fordi vi så hurtigere kom ud over kontinent hylden og dels fordi vi så undgik mange af fiskerne (tak Harry!  Vinni og jeg har efterhånden udviklet en sand had for fisker, især trawler. Vi skulle få yderligere næring for denne følelse på vej over Biscayen J ). Så vi fulgte kysten vestover indtil vi var det meste af vejen til vestkysten af Ireland, og drejet derefter sydover.

Desværre for stakkels Vinni viste hendes søsyge sig igen og hun blev dårligere og dårligere. Men hun er en sand fighter og tog sin vagt. Dog var hun nødt til at bede mig komme op da hun havde en del trawler rundt om hende og der skulle trimmes sejl samtidigt med at hun skulle undgå dem. Vi sejlede med 2 reb i storsejlet da det blæste godt og vi skød næsten 7 knob.

Vejrudsigten havde sagt at vi ville have et højtryk hele vejen med vind omkring de 15-18 knob. Ak ja, det havde vi vist også i et par minutter, så begyndte det at blæse mere og mere. 20-25 knob var det for det meste og det var ganske godt vi havde startet med 2 reb i storsejlet.

Snart var det mørk og jeg havde vagten. Nu skal det siges at sejle med 7 knob i bælg mørke i 2-3 meter bølger er mere end interessant. Når der samtidigt er fiskebåde og trawler ude, så bliver det rigtigt interessant. Fisker og trawler mener de ejer havet (ok, søvejsreglerne siger da også vi skal vige for dem). De gør næsten alt for at genere stakkels lystsejlere som os. Det er sjældent man kan se deres kendingslys pga al den arbejdslys de har tændt og dermed kan det blive besværligt at bestemme hvilken retning de har.

Der var mange fiskere og trawler ude.

Skiderrikker!

Jeg lod Vinni sov en ekstra time eller to da hun havde det rigtigt skidt. Men der kom da nogle delfiner forbi for at sige god nat, sov godt og lege lidt omkring båden. De er nu sjove at opleve.

Onsdag

Til trods for det er et højtryk på over 1030 er det overskyet. Normalt betyder et sådan højtryk at det ville være højt til himmelen solskin –  men ikke når vinni og carsten sejler (suk).

 

Som i kan se på videoen har jeg optaget lidt billeder af vores salon og specielt vores pantry. Det er mest så i kan se hvordan man laver mad (med gyngende komfur) og i skal lige huske at samtidigt med komfuret gynger, så gør båden det også – så kokken skal holde godt fast, mens der skal røres i gryderne.

Når vi nu taler om livet ombord – for dem som aldrig har prøvet det, så er det at gå på toilettet på en båd på søen, lidt af en udfordring.

Jeg skal forsøge at beskrive: Forstil jer at en eller anden sadist har monteret et lokum indeni en telefon kiosk. Nu skal du derind, og afføre dig: sejlerbukser, almindelige bukser, underbukser og så sætte dig.  Naturligvis har du en tyk trøje, en sweater, en fleece og en sejlerjakke samt redningsvest på mens du gør dette.

Herregud! Siger du, kære læser.  Er det alt? Hvor han dog kan brokke sig over småting.

Øhh – jeg glemte vist nok at sige, at i skal forstille jer at den samme sadist som arrangeret telefonkiosken, har sat den ovenpå ryggen af en af de tyre som cowboyerne rider i rodeo. Altså det hel hopper og danser i alle retninger.

Og når nu du er kommet derind –  så skal du kile dig fast, så du ikke glider af tønden (ja, undskyld sproget). Det vil sige at du griber i et håndtag med en hånd, støtter dig til væggen med den anden hånd og spænder det ene ben op mod en væg.

Så er du klar til at tisse.

Naturligvis gør du al dette i totalt stilhed og mørke så du ikke vækker den anden som ligger og sover i søkøjen. Det er næsten lige så meget sjov at klæde sig på igen J

Har du gjort mere end at tisse – skal du jo have en hånd fri for at bruge papir – alt imens det gynger og hopper over det hele.

Are we having fun yet??

Damn right we’re having fun!

 

Men det er nok af kropslige funktioner. Det blev torsdag og vi sejlede ind i midten af dette enorm højtryk, hvorefter vinden døde fuldkommen og vi tændte motoren. Der var stadig bølgegang, men den var blevet lidt mindre.

Oppe fra cockpittet kunne jeg pludseligt høre en bøs stemme råbe:

JEG VIL HAVE LAKRIDSER!!!!

Jeg blev da klar over at min ombordboende lakridsmus var ved at komme sig over sin søsyge og ville overleve. Den gamle mand med leen forlod skibet uden at høste en sjæl (denne gang). Jeg skyndte mig at række en pose lakridskonfekt op til det frådende uhyre, mens jeg sørget for at trække min hånd hurtigt tilbage, inden den blev bidt af.

Der lød grynt og poser blev flået i stykker. Der var højlydt gumlen og gnasken og til sidst en lille ”lady-like” bøvs. Nu var det blodtørstige rovdyr tilfreds og det var formentligt sikkert for mig at gå ovenpå.

Puha! Ja kære læser, der er flere fare herude på havet end man lige ville forstille sig.

 

Fredag

Da jeg stod op fortalte vinni at hun havde haft besøg af 20 delfiner, der lavet et stort show omkring båden. Ærgerligt at jeg gik glip af det. Vejret havde været hårdt gennem natten for hende, da det blæste kuling igen og bølgerne rejste sig. Vinni havde endda ladet mig sove en ekstra time, da hun viste jeg var træt. Det er svært at beskrive hvor lille man kan føle sig når man sidder i cockpittet helt alene, Capri suser afsted med over 8 knob og bølgerne har rejst sig til 3-4 meter.

Man føler sig meget, meget alene skal jeg hilse at sige.

Vi var ved Cabo Finisterre (oversat – pynten ved jordens ende) og dette er et af de steder som de fleste sejlere, med rette, frygter. Der er tit meget store bølger her og vinden kan komme fra alle retninger og kuling forekommer tit her. Mange er har sejlet over hele verden siger at Biscayen er et af de værste steder de har været.

Vi fik det modsatte. Fuldkommen vindstille, men med tæt dis der skulle ende med at blive meget, meget tæt tåge. Der er en trafikseparerings system her for de store skibe. Vi ventede til vi var lige ved slutningen af det og drejet så direkte mod Bayona (efter vi havde advaret myndighederne at vi ville dreje ind lige der). Et sådan system er 20+ sømil bred og tager os omkring 3 timer at krydse. Lige da vi drejet ind, kunne vi se på vores AIS at der var et Mærsk skib på vej ned gennem systemet. Snart blev det klart at vi ikke blot ville komme tæt på hinanden, men vi var på  collisionskurs. Vores AIS fortalte at vi ville passere indenfor 200 meter.

Nu er Evelyn Mærsk en af de største container skibe i verden og vel omkring 5-6 fodbold baner i længden og vejer nogle milliarder af tons.  Det er ikke et skib lille Capri skal lege ”hvem blinker først?” med. Så vi kaldte hende på VHF’en og spurgte hvad han helst så der skete.  Godt nok var det ham, der jvf søvejsreglerne skulle vige, men, men, men. Vi sagde at vi gerne sænkede farten eller drejet af hvis han ønskede det – men nej.  Vi skulle bare holde kurs of fart, så ville han vige for os.

 

Som sagt, som gjort. Pludseligt kunne vi se på AIS at han drejet mod styrbord og så sejlede han bag om os.  Kig lige på billederne. Han er cirka 1 sømil væk.

And he is FUCKING BIG!!!!!

DSCF1449
ret meget større bliver de næppe

 

Det dis i kan se på det billedet blev tættere og tættere for til sidst at blive til tæt tåge. Meget tæt tåge. Så tæt at jeg kun kunne se 100, 150 meter rundt omkring båden.

Det er meget skræmmende at sejle i mørke i så tæt tåge. Jeg havde både AIS og vores radar i gang og jeg stod og spejlede ud (det er jo ikke alle både der har AIS eller bliver fanget af radaren) i næsten 7 timer.  Jeg lod Vinni sove, da jeg ikke ville overlade dette til hende alene. Hun er stadig ved at lære at bruge radar (jeg er ikke nogen ekspert, men kan dog bruge det og fortolke det meste af hvad jeg ser), og jeg viste at hun ville have taget sin vagt, men hun ville have været unødige nervøs.

Jeg skal hilse her og sige at hvis man føler sig meget alene i mørke med 7  knob og 2-3 meter høje bølger – så føler man at man er det sidste menneske i verden når det er mørk og tågen er så tæt at man kun kan se 100 meter og derefter er alt hvid eller grå.

Dog fik jeg en fantastisk oplevelse. Henad ved kl 2 om morgen dukkede der et par delfiner op og leget omkring båden. Der var morild i vandet og de to lignede sølv torpedoer der borede lange tunneler gennem vandet. Utroligt syn og svært at beskrive.

Så Capri og jeg drønede gennem natten som om vi var i en eventyrs historie. Der var intet omkring os undtagen hvidt, hvidt, hvidt. Til sidst vågnede vinni og til trods for jeg sagde at hun skulle blive liggende, stod hun op for at holde mig med selskab og være med til at holde udkig (jeg var også ved at være meget træt), desuden lavede hun noget jordmoder kaffe, som var med til at holde mig vågen.

Gud ske lov har vi en kortplotter – da ellers havde vi ikke kunne sejle ind. Vi kunne intet se og kun fordi vi kunne følge os selv på kortplotteren, kunne vi finde vej. Vi skulle f.eks forbi en sydbøje på vej ind gennem fjorden og vi kunne ikke se dens lys før vi var små hundred meter fra den. Det er jo med til at give lidt spænding på drengen.

Vi fulgte ledelinjen ind og til sidst kunne vi se en enkelt grøn bøje lyse forud (i baggrunden var der byens hvidt lyshav som forsøgte at bryde igennem det tætte tåge) og så en rød bøje der markeret havneindgangen.

Sjældent har vi været så glade for at se en havn. Vi sneglede os in og fandt en ledige plads langskibs ved broen. Klokken var 5:30 da Vinni sprang af med et spring.

Men vent! Ud af tågen kommer der en fyr fra båden ved siden af og hjælper Vinni med fortøjningerne.  Det viser sig at de er 4 der sidder i cockpittet kl. 5:30 (og formentligt flere flasker vin senere) og ordner verdens situationen.

Vinni og jeg giver hinanden et kys og en ”high-five”. Vi har krydset Biscayen. 4 ½ døgn og 674 sømil, med alt slags vejr fra kuling til vindstille, fra klart himmel til tåge så tæt at selv forenden af Capri var svær at se.

Vi har erfaret at spanskerne kalder hele dette hjørne af Spanien ved Cabo de Finnisterre for Costa del Morte – Dødens Kyst pga af alle de skibe der er gået ned her gennem tiderne. Efter vores omgang tåge (som vi har erfaret ikke er usædvanligt her) har vi forståelse for navnet.

Bayona

Køjen var dejlig og den var både varm og blød – vi sov som sten i 5-6 timer. Bayona marina er stor og ligger i centrum af byen. Der er ikke helt så meget i byen og faciliteterne i marinaen er lidt gammeldags. Vi har nogle problemer med båden (som sædvanligt) der skal ordnes og vi får at vide at vi skal til Vigo, en by ca. 12 sømil længere oppe i bugten. Vigo er centrum for alt lystsejlads og har en del bådbutikker samt alt hvad man kan ønske sig i service muligheder.

DSCF1452
al vores sejlertøj hænger til tørre

Vi havde håbet på at vaske tøj i Bayona, da vi ikke har kunne vaske i flere dage. Til trods for at Reed’s siger at der er tøjvask faciliteter i Crosshaven, var der ikke og vi er for nærige til at ofre en taxi for at køre til nabobyen, Carrigline for at vaske.  Så vi besluttet at vente indtil vi kom til Bayona.  Her siger Reeds også der er vaske muligheder, men det er et møntvask nogle hundred meter henne ad vejen fra marinaen. Problemet med det er at så bruger de lokale det også og der var en kø uden lige da vi gik derhen med vores tøj.

OK – der skal være vaske muligheder i Vigo.

Så vi sejlede til Vigo. Det tog et par timer med motor og var problemløst. Velankommet spurgte vi om tøjvask – for at få at vide at de ikke havde vaskemaskine selv, men de brugte et ekstern firma der kom og hentet tøjet og bragte det rent tilbage. Det lød rigtigt godt – bortset fra at det var jo en national helligdag så de havde lukket. Dagen efter var så en lokal helligdag, så alt var også lukket den dag

Fuck os!  Vi havde ikke flere rene trusser og det så heller ikke så godt ud med trøjer. Vores håndklæder trængte i den grad til en tur gennem vaskemaskinen og det gjorde vores sengetøj også.

Turist kontoret havde åben og de kunne fortælle at der var en møntvask der var åben – sådan cirka et par kilometer derfra.

Når ja – hva’ fanden, når man er langturssejler har man ikke andet end god tid – så Vinni, jeg og ca. 35 kilo vasketøj begav os afsted gennem byen. Man bliver glad for de små ting her i livet – rent tøj f.eks.

DSCF1455
så skal der fandme’ vaskes!

Vigo er en stor by – cirka 600.000 mennesker og en stor downton med mange restauranter og lignende. I går(den 18/8) var vores bryllupsdag og vi spiste ude, godt og lidt dyrt. I dag (19/8) er Vinnis fødselsdag (57 år) og vi er sejlet ud til nogle øer der hedder Isla Cies der ligger ved enden af bugten helt ud til atlanterhavet.

Her ligge vi nu for anker, 5-600 meter fra stranden i solskin. I aften skal vi grille langoustine og drikke lidt hvidvin.

Tja –  livet er hårdt når man er langturssejler. Kære venner – er i ikke bare glade for at i har et par venner der lever sådan her, så i er skånet for at skulle gøre det? Vinni og jeg har brede skuldre og bære gerne denne tunge byrde for jer J

Hvis i vil vide hvor disse øer er – så kan i finde dem på google earth ved position

42 grader 13 minutter 26 nord

08 grader 53 minutter 84 vest

 

Det bliver vist alt for denne gang – jeg skal op i cockpittet og nye en sundowner med min dejlige kone.

DSCF1457
En kølig aften, hvidvin, et tæppe og en god bog

Refleksioner over turen

Vinni og havde talt meget om hvordan turen over Biscay ville blive.  Man har jo både hørt og læst meget og de fleste historier er ikke rare. Det er noget med kuling eller storm, høje bølger og 3-4 dage i helvedet.  Vi tog jo også den lange vej over – 674 sømil fra Crosshaven til Bayona. Det er muligt at korte den af ved at sejle ned gennem den Engelske kanal til Guernsey og så til Brest i Frankrig. Derfra til la Coruna er der ”kun” 240 sømil – eller 1 ½ døgns sejlads.  Ellers kan man ”havesejle” fra den ene havn til den næste ned langs Frankrig og langs Spanien, hvilken nogle gør.

Men vi havde jo besluttet at vi ville se Skotland og Ireland og så må man jo betale prisen. 4 ½ døgn er det længste Vinni og jeg har tilbragt på søen og set som en helhed gik det meget godt. Dagene går jo med at holde vagt, sove, lave mad og spise. Ind imellem tager man bad på hækken (ja – også i 3 meter høje bølger og kuling vind J). En del af tiden går med at sikre at sejlene er trimmet rigtigt og at man undgår trawlere og deslige. Det der med at læse tykke bøger mens man holder vagt gjorde vi ikke noget af på denne tur.

Den store udfordring er naturligvis vejret. Vejrudsigten holdt stort set hele vejen over – dog var vinden noget kraftigere end forudset. 10-12 timers tåge var vi slet ikke forberedt på.

I det hele vil jeg sige at en sådan tur ikke er for tøsedrenge.  Selv med et nogenlunde roligt vejrbilledet som vi havde, var det en hård tur. Man skal ikke kimse ad, at det at single-hand båden i 14-15 sekundmeter vind og 3-4 meter høje bølger kræver sin mand (eller kvinde). Og det ER single-hand sejlads. Naturligvis kan man vække den anden hvis tingene går helt galt, men hvis man vækker dem hver gang det mindste skal laves – så får de aldrig noget søvn. Så man tager sin vagt, trimmer sine sejl og ellers passer båden indtil vagten er omme. Er man flink og ikke alt for træt – så giver man den anden en ekstra time i køjen.

Så tøsedrenge eller dem som ikke kan sejle båden alene skal helst blive hjemme. Det er nok anderledes hvis man er 6-8 stykker om bord. Da står man ikke vagt alene, ej heller, vagt på vagt.

 

Lige nu ligger vi ved anker i en bugt ved Isla de Cies (jeg skriver en separate historie om den). Vores watermaker er i gang  og det er vores ismaskine også. Jeg forstår ikke dem som sejler uden watermaker. Godt nok er det en investering, men vi bruger vand som om vi var hjemme i huset.  Vi sparer ikke på det. Til trods for det viser det sig at vi bruger ca. 40 liter om dagen. Vi har to gange 130 liter vandtanke så når den ene er tøm, tænder vi for watermaker som producere 30 liter i timen og 4 timer senere er den tomme tank fyldt. Watermaker producenter, Spectra, siger at den bruger 8 Ampere el i timen. Vi har dog ikke kunne måle et el forbrug højere end 6 ampere.

Desuden syntes vi at vores produceret vand smager meget bedre end det vand vi evt har fyldt på i havne undervejs. Så vi laver helst vand nu.

Angående el på båden har jeg skrevet lidt om det før. Mange grinte (nogle højlydt) af vores 2 store solpaneler men jeg kan kun sige – hvem griner nu? Vores solsystem generere al den strøm vi har brug for plus meget mere. Vi bruger strøm om bord som om vi havde en forlængerledning ind til land. Vores vandvarmer kører hele dagen, Vi laver isterninger med vores ismaskine (yderligere noget mange grinte ad – men hvem griner nu?)  Det gør vi da vi har kolde drinks hele tiden.  Som den ene Norske jente vi mødte i Skotland sagde, da hun hørte vi havde en ismaskine ombord – Oh – you’ll be very popular in the Carribean.

Nu er vi nået sydpå og vejret er blevet varmere. Dette er Nordspanien så temperaturen er dejlig – ikke for varm og lidt køligt om natten. Meget diset om morgen som regel. Vi er begyndt at kunne spise morgenmad i cockpittet og sidde i cockpittet indtil sengetid om aften.

Vi har ikke meget internet og savner det faktisk heller ikke. Når vi er i havn og det virker – fint – ellers går det nok. Dog giver det manglende internet problemer med at holde denne website kørende – der kan godt gå en uge eller længere mellem net forbindelser.

Noget helt andet er at vi ikke ved hvad der sker rundt omkring i verden. Vi læser af gode grunde ikke aviser, bortset fra at se en overskrift når vi køber ind. Vi gider ikke hive fjernsynet frem med mindre det regner i flere dage. Desuden er det begrænset hvor mange kanaler vi kan tage gratis hvor de taler et sprog vi kan forstå. Så vi lever i en nyhedsløs verden.

Det er lidt mystisk – men ganske rart. Skal vi være helt ærlige så er nyhederne jo det samme hver dag. Et eller andet sted i verden er der nogle terrorister der har smidt nogle bomber eller begået en massakre eller lignede. Mette Frederiksen og venstrefløjen skælder ud på Lars Løkke og beskylder ham for at afmontere det Danske velfærdssystem osv. osv. Man kunne jo selv skrive dagens nyheder uden nogle ville lægge mærke til det.

En sidste tanke for jer alle. Det er cirka 21.000 sømil rundt om jorden ved equator. Jeg kigget lige i vores logbog og Vinni og jeg har sejlet lige ved 2100 sømil siden vi tog fortøjningerne i Takkeloftsgraven på Holmen. Så ve er nået 10% af vejen jorden rundt – eller sådan noget lignende.

Der er så hvad i får for denne gang kære læsere, i må vente tålmodigt for næste del af føljetonen som omhandler Isla de Cies, hvordan vi kæntret i vores dinghy, vores første nat ved anker i 25-30 knob vind, gin og tonic og hjemmelavet guacamole i vores cockpit og hvor hårdt det er at være langturssejler J.

 

One thought on “Biscay Bugten

  1. Hej Vinni ( og Carsten )

    27.8.2016
    Super fedt at folge med I jeres rejse. dejligt detaljeret beskrevet.

    Sidder I Tokyo international Lufthavn og laeser med stor appetit.
    Dorthe og jeg har fejret 25 aars aegteskab med 14 dage I Japan, en super fed/anderledes oplevelse.

    Vi sluttede af med 4 dage paa Ishigaki, en Lille oe naer Taiwan. Skulle I Komme den vej paa jeers rejse er det belt sikkert et besoeg vaerd.

    Fortsat God tur.

    DBH
    Henrik (ABD 62)

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s