Vigo til Porto

Vi lå i Vigo nogle dage mens vi ventede på en reservedel. Da udsigterne til levering begyndte at blive lange besluttet vi os for at sejle ud til enden af bugten, cirka 12 sømil, og besøge Isla de Cies, en tilsyneladende meget populær ø.

At Isla de Cies er populær, vidste vi fra at se alle de store turist både der fragtede folk derud om morgen og tilbage om aften.  Vi havde også hørt fra andre sejlere at det var skønt at ligge for anker i bugten ved øen.

Som sagt som gjort, og vi lagde ud midt på formiddagen og ankom ved frokosttid. Det tog lidt tid at gøre ankeret klar, da det stadig var hårdt bundet op fra turen over Biscay, men det lykkes til sidst og vores Mantus anker gled stille og roligt ned i ti meter vand. Vi vidste fra vejrudsigten at vi ville få en del hård vind mens vi var herude, så vi lagde 60 meter kæde ud. Ankeret bed med det samme og sad godt.

Så var det bare at håbe på det blev ved med at sidde godt – også når det blæste op………………….

Det er skønt at ligge for anker. Verden er fredfyldt og naboerne tilpas langt væk til man ikke bliver generet af dem. Vi lagde os et stykke ude, mens de andre lå længere inde. Vi havde ikke lyst til at ende med at krydse ankerkæde med dem hvis vinden skiftede retning (hvilken vejrudsigten havde sagt den ville).

Første nat var rolig og vi sov som små babyer. Der var en del vuggen som skyldes tidevandet. Tilsyneladende kaster det lidt bølger af sig når vandet løber op mod øen. Vi vænnede os hurtigt til det og lagde så ikke mærke til det resten af natten. Vi stod op til en pragtfuld morgen. Jeg bagte nogle rundstykker og vi spiste som konger og baroner i cockpittet.

Øen skulle dog udforskes, så dinghyen blev pakket ud og pustet op (dette alt sammen på dækket, hvor der ikke er særligt meget plads i forvejen – ha, ha, ha,). Derefter blev den hejst op i et fald, ud over siden med den og ned i vandet. Så var det bare at ro ind til stranden.

Nu er en dinghy ikke verdens letteste båd at ro. Årene er ikke særlige gode – ja for at sige det rent ud – så er de noget lort at ro med. Og selve båden har en tendens til at dreje om sig selv hvis man kommer til at trække lidt for hårdt i den ene side eller den anden.

Men jeg er jo ikke slavepisker for ingen ting – og efter at have brugt den ni-halet kat på Vinni’s nøgen ryg et halv dusin gange, havde hun lært at ro ordenligt.

Uuhhh???? Brugt den ni-halet kat på Vinni’s ryg? Sig mig har Carsten fået solstik? Var det ikke snarere omvendt?

Nej kære venner – der blev ikke brugt en ni-halet kat. Jeg roede og Vinni kom med en del opmuntring og til sidst begyndte roningen at fungere. Lige indtil vi kom til brændingen. Vinni hoppede ud men hendes bikini sad fast i en knap på båden. Jeg gav slip på årene for at hjælpe hende fri og en stor bølge ramt os bagfra. Vinni røg under vand og jeg lavede en perfekt baglæns saltomortale over bagenden af båden og ned i vandet.

Dommerne inde på stranden gav mig lutter ni-taller for saltomortalen.

Så der stod vi – sjask våde og med vores stolthed i bund – godt vi kan grine af det. Vi slæbte dinghyen op på stranden og bandt hende fast i en hegnspæl. Og så kunne vi udforske øen. Der er en campingplads på øen hvilken betyder at der er en lille kiosk/marked og naturligvis en bar samt en restaurant. Ellers er der ikke meget andet end strand, klipper og så et fyr meget langt oppe på toppen som det tilsyneladende er obligatorisk at man skal gå op til.

Hvilken vi gjorde.  Der er vel 2-3 kilometer derop og det er ikke anstrengende. God ide at have noget vand med, hvilken vi havde.

Udsigten er helt enorm – så gåturen var et hele værd.

DSCF1472

Velankommet tilbage ved stranden, lod vi os overtale af vores indre ølhund (som glammerede højlydt) til at tage en øl i strandbaren, før vi tog tilbage til Capri. Den smagte himmelsk og kunne sagtens have smagt af mere –  men vi havde jo masser af øl ombord.

Vi roede ud og lidt senere tog vi bad på hækken og så spiste vi aftensmad under stjernerne.

Ak ja venner – dette langturssejleri er hårdt på kroppen såvel som sjælen………………………

Det blæste op den nat og nu skulle vores anker stå sin prøve. Ud over at blæse op ville vinden også vende så det betød at ankeret skulle også vende og så begrave sig selv igen (mens vi sov). Det blæst lidt over 25 knob da vi gik i seng.

Og var fuldkommen vindstille da vi vågnede. Vores kortplotter kunne da fortælle os at mens båden havde vendt sig så havde ankeret ikke flyttet sig.

Dejligt at få bekræftet at vi har et godt anker vi kan stole på.

Tilbage til Vigo, hvor vores reservedel kom et par dage senere og så kunne vi sejle til Porto. Men først skulle vi lige forbi den lokale bådudstyrsbutik. Her fandt Vinni nogle “crocs” som hun gerne ville have til bådbrug. Desværre havde de dem kun i olivengrøn i hendes størrelse. Hun købte dem, men først efter at have banket en euro af prisen. Manden i butikken sagde da ellers det var en “daring fashion statement fra hendes side”.

DSCF1486
Vinnis “daring fashion statement”

Vejret hernede er mystisk. Der findes noget som hedder ”den portugisiske passatvind” der blæser ned langs kysten. Det vidste vi godt men vi var ikke klar over at den blæste så kraftigt som den gør – faktisk helt op til kuling. Der var et vejrvindue hvor det ikke skulle blæse mere end ti knob, så den næste morgen tidligt lagde Vinni og jeg ud.

I tæt tåge.  Ja  – det er rigtigt, tæt tåge og så ved vi jo at Vinni og Carsten sejler. Nuvel – det kunne jo ikke vare hele dagen (vi skulle blive klogere) og det kunne jo heller ikke blive tættere (vi skulle blive klogere).

Vi endte med at sejle næsten hele dagen på radaren – vi kunne ikke se en skid rundt omkring båden – faktisk kunne vi ikke engang se kysten 2 sømil væk. Tågen lettet endeligt da vi var cirka 8-10 sømil fra Lexios, havnebyen ude ved kysten.

DSCF1491
Så er det Portugal!

Vi tog den ikke op ad Duro floden for at ligge midt i byen. Dels koster det en bondegård at ligge deroppe og dels er turen op floden anstrængende da der er mange skiftende sandrev. Desuden have vi hørt at det tog en halv time at gå fra marinaen op til byen. Fra Lexios går der en metro hver 10’ende minut som tager 35 minutter ind til centrum. Så hellere blive herude.

Nu har vi ligget her et par dage – vi var i Porto i går – nedenunder er der nogle typiske gadebilleder fra Porto. Vi har fået et problem med vores modem til vores SSB radio – så jeg arbejder på at få den sag klaret (det skal der nok gå en dag eller to mere med). Vejrudsigten siger godt vejr nu på torsdag/fredag så mon ikke vi sejler til Cascai?

 

Vi får se. Her er billederne fra Porto

DSCF1497
lige nede fra det store katedral
DSCF1493
Den gamle bydel
DSCF1511
gamle damer og vasketøj – meget typisk
DSCF1516
et kloster midt inde i byen

One thought on “Vigo til Porto

  1. Hej I to søstærke
    Blot lige for at fortælle at vi med stor interesse følger jeres tur, og vi ønsker jer en fortsat god tur
    Kærlig hilsen
    Kirsten & Erik

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s