Kanarie Øerne

Vi var nu nået til Kanarie Øerne, Lanzarote for at være helt nøjagtige og vi begyndte at gøre hvad vi har gjort i alle de andre havne vi har været i – ”Grædemuren” var utrolige lang og der var kun at begynde fra en ende af. Vi havde sagt til os selv at denne gang ville vi have gjort kål på vores el-problemer, koste hvad koste må. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at leve med el problemer.

En af grundene vi valgte at tage til Lanzarote og ikke en af de større øer er at vores Pilot book fortalte at der var et rigtige godt firma mht el i Puerto Colero på Lanzarote.   Ikke blot skulle de være gode, men de var ejet af et engelsk par så de talte et sprog jeg kan forstå. De to ting gjorde beslutningen enkelt. Det er meget vanskeligt at forklar el problemer i et fremmede sprog og min Spansk er turist spansk – jeg har slet ikke ordforrådet til at diskutere el.

Naturligvis har vores Pilot book nogle år på bagen, men der er ikke udgivet nye, vi var ikke sikker på at firmaet stadig eksisteret (at sejle er at leve i uvished) – men vi besluttet at vi ville tage chancen.

Velankommen i havn (meget tidligt om morgen) spurgte jeg havnemesteren hvor jeg kunne finde firmaet Maast – for at få den triste besked at de var gået fallit for 3-4 år siden og eksisteret ikke mere. Pokkers også (og en hel masse andre ord som ikke bruges foran damer). Han spurgte hvad problemet var og da jeg sagde el sagde han at jeg skulle spørge hos et firma der hedder Submarine Safaris – de ville uden tvivl kunne henvise mig til en god elektriker der talte engelsk.  Hvilken de så absolut kunne og et par timer senere dukkede Jan op. Han er Lanzarote bosiddende englænder, elektriker og nu med en brækket hofte – hvilken gjorde at han ikke arbejdede så meget mere og når han gjorde var det kun for folk som han kunne lide. Vi blev interviewet, og tilsyneladende fandt han os tilfredsstillende som kunder og indvilliget i at arbejde for os, dog med den proviso at han havde svært ved at kravle ind i små steder pga hans stive hofte, så det måtte jeg gøre.

Jan var uddannet som pilot hos BOAC (nu British Airways) i de gamle dage da man først blev uddannet Flight Engineer og så pilot – man skulle jo trods alt kunne reparere flyet mens det var i luften – eller lande det et øde sted, reparere det (med passagerne ombord) og så flyve videre! Jan var en ganske glimmerende båd elektriker.  Han blev færdig med sin pilot uddannelse, men var nået at blive forelsket i sejlads og han så brugt de sidste 40 år som ”boat bum” rundt omkring i verden for til sidst at havne på Lanzarote (med hans tredje kone – ja – livet som boat bum er ikke let). Jan var en charmerende fyr der havde mange gode historier (og mange børn rundt omkring) og desuden tilbragte han så tid på vandet som han kunne slippe afsted med.

Der gik ikke mange minutter før han havde diagnosticeret problemet med vores manglende ladning af batterierne med motoren som værende en batterisplitter der var dimensioneret for lille og var så brændt af. Da vi installeret denne fra ny i København, installeret vi en 120 ampere splitter, da både vores elektriker og jeg mente at selv om vores generator på motoren kunne producere 160 ampere så ville den ikke give så meget i mere end et par minutter. Splitteren skulle kunne modstå 240 ampere – så vi troede at den hellige grav var velbevogtet. Vores batterier har tilsyneladende været lave på et tidspunkt (Skotland med de mange skyer) og da generatoren blev ved med at pumpe 160 ampere har den ganske enkelt stegt splitteren.

dscf1639
Som Vinni kan lide Capri – fuldstændigt splittet ad

Dette var naturligvis ikke et problem – en ny er simpel at installere – men den nye skulle kommer fra fastlandet, og pga at Kanarie Øerne er en separate toldområde og dette er trods alt Spanien – tja, så var leveringstiden 7 – 10 dage. Tolderne hernede rider ikke samme dag de sadler hesten.et system der er så effektiv og producere så meget strøm på en båd.

Næste overraskelse var at vi heller ikke kunne få landstrøm – batteriladeren var også brændt af – heldigvis fandtes der en ny på Gran Canaria, så levering var ”kun” 3 dage. For at få tiden til at gå foreslog Jan at vi lavede om på den måde vores batteribank var sat sammen, rent elektrisk. Det ville give os mere strøm og en bedre udnyttelse af batterierne – så det gjorde vi. I mellem tiden havde Jan kigget på vores solsystem og han var bare mere end begejstret.  Faktisk var han så begejstret at han studeret det hele meget nøje og forsøger nu at få en forhandler aftale op at stå med Sunpower der producere solpanelerne. Han siger han har aldrig set.

Til sidst fik vi ham overtalt til at tage en dag på vandet med os og hjælpe med at få vores vindror justeret så det fungeret korrekt.  Vi har fået det til at virke men det har haft nogle irriterende træk. Da Jan heller vil  sejle en gøre noget som helst andet var han ikke svær at overtale of vi fik roret til at køre fuldkommen perfekt.

Så meget for omtale af alle vores reparationer – men i har nu fået en ide om hvorfor vi er glade for at vi fandt Jan.

Lanzarote en stor vulkan. Alt her er enten lava eller lava støv. Der findes intet naturlig grøn på øen og der er ingen naturlige forekommende fersk vand. Al naturligt ferskvand er kondensation. Øen får noget der ligner 4-5 m regn om året. Alt vand til huse osv er afsaltet havvand (det smager ikke ret godt).

dscf1603
Der er lava klipper overalt på øen
dscf1625
Og naturligvis også ægte vulkaner
dscf1648
Vinni nyder udsigten over La Graciosa øen

Men de dyrker vindruer her og laver vin – rankerne plantes i halvrundt hul i jorden som har en lille væg, hvilken gør at det hele fanger en del kondensation om morgen. Hvidvinene er fortræffelige – rødvinen er ikke noget at skrive hjem om.

dscf1632
Sådan har man vinrankerne på Lanzarote

En af de mere slående ting om lanzarote er at alle, og jeg mener alle, bygninger er hvide. Da jeg i spøg spurgte Jan om en af de lokale politikker havde eneret til at sælge hvid maling og havde fået en lovgivning igennem der befalet hvid, sagde han at det var halvt rigtigt.

Der er en lov og den stammer fra en lokal arkitekt, Caesar Manrique (der betragtes som en gud hernede). Han døde i 90’erne men han kaster stadig en lang skygge henover øen. Alle bygningerne han designet smat hans hus og hans studio er nationale monumenter. Han syntes at øen ville tage sig pænest ud hvis alle bygningerne var hvide imod den røde eller grå/sort lava baggrund. Som sagt så gjort – der blev lavet en lov som stadig gælder.

Vi lejet en bil og kørte øen rundt og så var der pludseligt en besked på min telefon fra Flemming og Janni Kluge, vores naboer fra Galionsvej – ”Er i på Lanzarote?  Vi er på La Santa Sport….” Næste dag dukkede de så op i Puerto Colero for frokost og en lang sludder.

dscf1666
Pludseligt kom Janni og Flemming på besøg

Dejligt at se dem igen og høre nyt fra vore nabolag.  Det viser sig at Galionsvej har været i Ekstra Bladet nogle gange fordi vi gjorde det besværligt for cyklisterne at komme hen ad vores kaj (nu skal vi jo huske at vores kaj er faktisk vores haver – det er ikke et offentligt område ejet af kommunen). Der har så været nogle artikler med overskrifter såsom ”De rige gør det svært for cyklister” og ”De rige hader cyklisterne”. Det har så resulteret i graffiti og så var der nogen som brændte en af sejlbådene af. Den smukke Dawn, en ”one of a kind” kapsejler blev brændt af den ene nat.

Vinni og jeg er bleven mere og mere glad for vi solgte da vi gjorde – vi havde de bedste år der var på Holmen, de nye broer har betydet at der er kommet ufattelige mange mennesker derover samt at det er en anden type menneske end dem der kom før.

dscf1674
Da vi omstuvede før sejladsen dukkede en pakke lakridser op – glæden ville ingen ende tag hos musen

Endeligt kunne vi sætte sejl – denne gang for Tenerife.

Denne gang med alle vores el systemer i fuld funktion samt et vindror der spandt som en tilfreds lille mis. Vi fik også en drømmesejlads. God vind, ingen dønninger, og Capri dansede bare afsted med 6-7 knob. Det var kun midt om natten da vinden døde fuldkommen ud at vi tændte motoren. Solen skinnede og for første gang siden vi forlod Danmark kunne vi sejle i vores adam og eva kostumer (beklager dreng og piger – ingen billeder!). Bedre bliver det ikke.

dscf1722
Vinni nyder en still stund under vores tur til Tenerife

Vi landede i San Miguel marina ved middagtid, spiste noget frokost, tog en morfar (ja livet som langturssejler er hårdt!). San Miguel marina ligger tilfældigvis lige ved siden af en golf bane og da de tilbyder meget billige greenfees til marinagæster, blev vi nød til at spille banen 3 gange. Da vi ikke havde nogle reparationer at udføre var vi nødt til at leje en bil og være turister (livet er svært).

dscf1688
Der var en dejlig golfbane og Vinni kom sikkert over kløften. Kigger man nøje efter kan man se bolden i luften
dscf1672
Den aften tænde vi “happy Hour” skiltet og drak G&Ts

Den store turist attraktion på Tenerife er El Tiede, den store vulkan som er 3700 meter højt. Vi kørte derop og tog så svæve banen de sidste 300 meter. Vulkanens sidste udbrud var for lidt over 100 år siden og her er masser af billeder for jer at kigge på.

dscf1693
El Tiede – toppen er 3700 meter
dscf1701
Vi tager en pause på toppen – luften er tynd

Vi har nu været her i 10 dage.  Helst ville vi have sejlet til La Gomera, men vejrudsigten siger at det vil være meget blæsende når vi skal sejle tilbage så vi har besluttet at vi sejler direkte til Gran Canaria, gør alt klar til ARC og vores Atlanterhav krydsning. Vi har masser af tid så vi kan jo bare leje turister der (og måske spille lidt golf).

 

Turen til Las Palmas

 

Vejret kunne ikke blive bedre end det vi havde for vores tur til La Palmas – dejligt med sol og god vind. Vores vindror fungeret upåklageligt. Vi var omringet af delfiner, og for dem som er delfin “junkier” – så viser denne video hvor tæt de svømmer på båden – god fornøjelse! Men pludseligt sagde Vinni ”jeg tror jeg ser syner – men jeg mener at jeg lige har set en hvalblås.” Hun peget ud til styrbords og ganske rigtigt – der var yderligere en hvalblås. I alt 5 styks.

Hmmmm – nu har vi blandede følelser mht hvaler. Naturligvis vil vi gerne se nogle, men det sker jo at de svømmer ind I bade. Ikke af ondskab men simpelthen fordi de ikke ved at båden er der.  Her så vi dog kun deres blås.

Vi nået endeligt Las Palmas og blev vist hen til vores plads. Jeg var nødt til at tage vores vindror af først da her bruger man ”Middelhavs landinger”, hvilken vil sige man skal bakke ind – og så ville det blive svært at komme af og på med roret hængende der. Ind kom vi og straks gik vi i gang med at lave vores ”grædemur”.  Nu ved jeg at i alle sammen tænker – ”hvad er der med den båd – de er konstant ved at reparere på den – hvilken gammel skrammel er de taget afsted i?”

Det er svært at forklare en ikke sejler, men vi er ikke alene – alle de andre omkring os er også gået i gang med deres ”grædemur”.  Der er altid et eller andet som lige skal efterses eller ordnes. Heldigvis var der ikke noget stort men mange bække små, efterse vores zinks og montere nye hvis de var væk, en tur i masten for at efterse riggen og rense of smøre spil for bare at nævne et par stykker.

dscf1731
Vinni tager en tur i masten – Enjoy the view!

Som en tørt bemærket – ”husk – det at du er kommet foran med din vedligeholdelse er jo kun et forbigående fænomen….”

Sandt som det er sagt………….Selv Vinni er efterhånden ved at forstå at der bliver en ”grædemur” hver gang vi kommer i havn.

Men ”Grædemuren” er tøm, Vinni er gået på stranden og jeg har derfor tid til at skrive lidt på vores hjemmeside. Derudover er vores herboende lakridsmus ekstatisk!  Vores ven Lars ar send ten nødrationspakke med saltlakridser! 1 ½ kilo lakrids og lakridsmusen går bare og slikker sig om munden. Vinni har valgt den strategi at gå rundt om pakken i nogle dage inden hun åbner den. Som den saglige Kierkegaard jo sagde, Forventningens glæde er den  største glæde af alle”, så Vinni har gået og tænkt på hvilken lakridser der mon befandt sig i pakken og hun at smagt hver enkelt i sin fantasi.

dscf1740
Den længe forventet nødhjælpspakke dukker op

Hun blev ikke skuffet da hun åbnede pakken i dag – alle hendes drømme blev til virkelighed.

 

Tusind tak Lars!!!!

dscf1741
Vi gør alt for at undgå kakkelakker – pap er bandlyst om bord – sko vaskes før de kommer om bord og alt frugt og grøn vaskes af før det kommer om bord – her gør Vinni der om bord da det “kun” er æbler og kiwi hvor der er ingen steder kakkelakker kan gemme sig

Der er cirka 12 dage indtil vi sejler mod Kap Verde. Vi lejer en bil og lejer turister et par dage.  Når vi sejler, vil vi have en lille tingest ombord der hedder ”spot” der sender et signal til en satellit der fortæller nøjagtigt hvor i er ude på havet.  Jeg skal nok sende en link så i alle kan følge med vores færden ude på den store ocean…….

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s