En drengedrøm bliver til virkeligehed , Las Palmas til Cape Verde

Jeg sidder her i cockpittet af Capri, som ligger ved kaj i Las Palmas.  Vinni tager et brusebad og jeg tænker over hvad det er vi skal foretage os senere idag.

Vi skal sejle over atlanten i vores egen lille båd – Capri.

Gab.  Og hvad ellers er nyt, spørger du? Sejle over atlanten – tja det har så mange gjort. Det er rigtigt – men så mange er ikke Vinni og Carsten.  Dette er en drøm jeg har haft siden jeg var 7-8 år gammel. Faktisk – næsten lige så længe jeg kan huske. Til trods for jeg vokset op i Potterstown, New Jersey, som ikke ligger ved havet og til trods for jeg ingen familierelationer har til havet, begyndte jeg at læse bøger om at sejle på verdens havene da jeg var 7 og jeg læste alt jeg kunne få fat i.

Jeg ved ikke hvorfor jeg blev så fascineret af at sejle.  Måske var det tanken om øde øer i stillehavet, eller romantikken af at flyde under hvide sejl over den blå ocean, eller halvnøgne kvinder kun iklædt basskørter (nå ja – drenge bruge ret så meget tid på at tænke på den slags ting skal jeg hilse at sige)

Måske var det alt dette og endda mere. Vi står på tærsklen til et stort eventyr, Vinni og jeg. Min drengedrøm. Vinni havde ikke denne drøm som lille pige – overhoved ikke. Hun begyndte at drømme om det for nogle få år siden – men drømmen brænder lige så varmt i hende som den gør i mig – og min drøm har brændt i 55 år……………….

Realiteten af al dette er først ved at gå op for mig nu.  Jeg mener, hvor mennesker får muligheden for at opleve deres drengedrøm? Ganske få. Vi har alle drømmene men på en eller anden måde kommer livet dem i forkanten og årene går og så pludseligt er man for gammel eller syg eller……

Livet er hvad der sker mens du lægger planer er der vist en eller anden der har sagt.

Nogel få oplever ders drengedrømme – men kun ganske få oplever dem 55 år senere.  Jeg sidder ydmyg overfor den mulighed der er skænket mig. Vil det hel leve op til mine forventninger? Vil jeg blive skuffet ud over alle grænser? Det vil tiden vise, men jeg er ligeglad. Jeg udlever min drøm og nu sammen med Vinni.

 

Las Palmas til Cape Verde

dscf1753
En lille del af al den mad vi pakker ned.  Der står 4 gange så meget oppe på kajen og venter på at komme ombord
dscf1767
Bådene ligger ved kaj og er ved at gøre sig klar. Capri flyver sit store Danske flag med stolthed

 

dscf1770
Klædt på til start i vores fineste med vores Capri skjorter

 

Drømmen starter kl 11:00 da de første både begynder at lægge ud. Flerskrogsbådene sejler forrest da de skal starte et kvarter før vi andre. Vi skal starte kl 13:00. Lidt i 12, tager jeg vores liner ind og Vinni styre Capri ud af vores bås og ind i den lange række af både der er på vej ud. Bådene glider langsomt ud af havnen, mens en band spiller højt og hundredvis af mennesker står på kajen og vinker og ønsker “God Vind”. Selv om der er mange, har vi fået at vide at det er ingen ting i forhold til de tusinder der kommer ud når den store ARC sejler.

Vi vinker (som alle de andre både) og jeg blæser så godt jeg kan i vores tåge horn og pludseligt er vi udenfor og ved start linjen. Når der er 60+ både der allesammen prøver at komme til start er der vild forvirring, og der er mange der (næsten) sejler ind i hinanden. Heldigvis er vinden svag så der sker ikke noget (vi vil være kede af de svage vinde senere).  Jeg kan kun forestille mig hvor meget forvirring der må være nå den store ARC sender 300 både til start.

 

13:00 og start kanonen lyder og forvirring som var stor før er nu total. Det hedder sig at det maritime politi har sørget for at der ingen fremmede både er i flere sømil efter start, men en eller anden har glemt at fortælle en windsurfer skole at de ikke må være der og de øver sig naturligvis lige midt på vores sejlbane.  Og de er nybegynder vel at mærke så alle prøver at undgå dem.

a

dscf1777
Der er bare både over det hele!

Capri og 10-12 andre både sejler mod øst i håb om at fange noget vind mens alle de andre sejler direkte mod syd. Vi har en smule vind men ikke meget. En time eller to senere drejer vi mod syd og samtidigt kan vi se at de både der blev inden ved kysten har tilsyneladende fangede nogle accelerationsvinde derinde og stukket af. De sejler alle sammen omkring 6 knob mens vi dårligt kan gå 3.

Shit! Og double shit! Nåh der er intet andet for end at vi må tilbage derind og fange de vinde. Vi arbejder os langsomt derind imens alle de andre både forsvinder sydover. Da vi endeligt kommer derind opdager vi at der ingen, og jeg mener INGEN vind er.

Nu har Vinni en konkurrencegen og den var ved at kamme fuldkommen over. Hun kunne simpelthen ikke tåle at alle de andre var stukket af mens vi ligger her med flappende sejl. Så hun bliver mere og mere hys for hver time der går.

Vinden blev ved med ikke at komme.  Vores vindmåler viste 0,0 knob. Herligt. Vi driver med strømmen langs Gran Canarias kyst og opnår den imponerende fart af 1,5 knob. I mellemtiden flapper sejlene voldsomt og ellers bevæger vi os ikke.

18 timer senere (og i kan forstille jer hvordan de 18 timer var med en Vinni der var totalt hys og flappende sejl…..) var vi drevet syd for øen og lidt vest og så fik vi lidt vind. Men på dette tidspunkt var vi sidst i feltet – nummer sjok.

Nåh, men skidt – bare vi når over sikkert og uden skader på os eller Capri.

Efter de først 24 timer kunne vi skrive 87 sm i logbogen som distance sejlet….. det var mindre end imponerende.

Vinden tiltog og vi kunne sætte en kurs direkte mod Kap Verde. Og så tiltog vinden endnu mere. Først gik vi til 2nd reb i storsejlet og så rebede vi også vores genua. Lidt senere rullede vi genuaen ind og rebede vores storsejl helt ned til vores storm reb – reb 3 – og gudhjælpemig om vi ikke stadig fløj afsted med 8+ knob. En vild tur, især den nat med forvirrede bølger der kom fra alle retninger og så blæste vi afsted med over 8 knob.  Og så for at gøre vores liv lidt mere spændende gik lokummet i stykker. Heldigvis var det på indgangsiden og ikke udgangsiden. Vi har en bruser ved siden at toilettet så vi kunne skylde ud med ferskvand. Jeg skrev en lap til vores “grædemur”  – “rep. the shitter”.

At sejle 8 knob er virkeligt skægt – om dagen. Om natten når du ikke kan se det mindste og bølgerne kommer fra alle retninger så er det mere sjovt end vi har lyst til at have. Vi hang på gennem natten mens Capri blev kastede fra side til side af bølgerne og vi nogle gange fløj over kanten og surfede ned med en fart der oversteg 10 knob. Det eneste du kan gøre der er at bede til at båden lander oprejst.

 

Are we having fun yet?

Damned right we’re having fun!

Ingen var mere glad end os for at se solen komme op. Nummer 2 dag til søs nåede vi 138sm, stadig ikke imponerende indtil jeg fortæller at vi sejlede de fleste af de 138 sm de sidste 12 timer.

Vinden løjede af en smule og nu kunne vi hænge flere sejl. Op kom storsejlet til 2nd reb og genuaen blev halet ud og sat på polen. Vi holdt 8 knob næsten hele tiden. Sejlene stod ud til hver sin side, vores genua sat på en spiler stang (det hedder “wing on wing”). Capri belønnede os med 165 sm denne dag.

 

dscf1780
wing on wing

Endeligt begyndte bølgerne at blive mere regulær, hvilken betød at kokkie (moi!) kunne servere op et varmt måltid, spaghetti med tomat/svampe sauce. Det var vores første varmt måltid på denne tur og hold da helt kæft hvor det smagte godt. Nuvel, vi var nødt til at spise det af en skål da vi skulle bruge den ene hånd til at holde fast, men det fyldte et kæmpe hul i vores maver. Alt imens, stormede Capri afsted og vi kunne skrive 171sm for dagens dont denne 4jde dag på søen. Capri kan næsten ikke sejle hurtigere end det. På et tidspunkt kiggede jeg op på storsejlet og opdaget at vi havde knækket 2 sejlpinde – tydelige tegn på at vi pressede Capri så hårdt som vi kunne.

dscf1785
Vinni presser Capri for mere fart

Her er en lille video som fortæller hvordan vores tur var:

Eller rettere – vi troede ikke vi kunne presse Capri til mere fart. På femte dagen bankede Capri 175 sm af sig og gudhjælpemig om hun ikke nåede 180 sm på sjettedagen hvor vi krydsede målstregen. Gennemsnitsfart – lidt over 7 knob, det havde vil aldrig troet at vi kunne holde i 24 timer.

En (meget) stor 62 fods Oyster passerede os da vi var tæt på Kap Verde og han optog en video af Capri som han sejlede forbi. Her er den –  storsejlet ser ud som om det ikke er sat rigtigt, men det er på grund af de 2 knækkede sejlpinde – det står så godt som vi kunne få det til. Vi holder omkring 8 knob her – han sejler omkring 16 knob (nåh ja – han ER meget større end vi er……)

 

Så krydsede vi målstregen og kom i havn, fik en bruser, en drink (det var vist nok to) og en lur. “Grædemuren” så ikke dårligt ud – rep. sejlpinde, rep. shitter. Kun to ting – det er jo intet.

 

Søndag fik vi repareret sejlpindene og The Shitter hvilken betød at vi kunne tage på guided tur på nabo øen og komme tilbage tids nok for præmie uddelingen.

Jeg sendte dette brev til alle dagen derefter:

Kære alle,

Først skal vi lige undskylde at vi ikke har skrevet på vores hjemmeside men vi har haft travlt.  Vi landede på Kap Verde lørdag eftermiddag efter 6 dages sejlads og så skulle vi rydde op i båden og sove lidt og komme os.  Søndag skulle vi i gang med vores ”græde mur” som dog ikke havde meget på sig – vores toilet gik i stykker på dag to så den skulle repareres (meget, meget, meget vigtigt) og vi havde knækket 2 sejlpinde på vej herned (for alle i landkrabber – sejjlpinde er glasfiber pinde the går vandret  gennem sejlet – er er fem pinde i vores sejl.

Det fik vi lavet Søndag og mandag var vi rundt på øen (meget meget meget smuk).  Mandag aften var der præmie uddeling for først ”ben”.

Bådene er delt op i 3 klasser, ankommende på hvilken handicap de har.  Ligesom i golf får hver båd en handicap som udregnes på basis af hvor stor sejlareal den har hvor meget af båden der er i vandet, hvilken længde den haft samt en hel del flere ting.  Jo højere en rating en båd har – jo hurtigere er den ”født”.

I denne rally er det tilladt at bruge motor – men man indkassere straf tid hvis man gøre – alt ankommen på hvor meget man bruger motoren.

Klasse ”A” er for de både med de højeste handicaps og den blev vundet af en Pogo 12.5 – a 41 fods racer maskine som er flyvepap med kæmpe sejl og en fuld besætning. Her vejer man sin nescafe kaffe og tager kun nok med til at hver mand kan få en kop per dag – det samme gælder alt andet – ingen ekstra kilo eller gram er tilladt.

Klasse ”B” blev vundet af en Hanse 41 Performance – en racer/cruiser med fuld besætning som heller ikke havde brugt motor.

Klasse ”C” som var vores klasse, gik anden pladsen til et utrolig sød engelsk par som vi har mødt – de er også ”double-hander”.

Så kom det store øjeblik:

Class ”C” winner is also a double-handed crew, they used no engine and posted the fastest time in Class ”C” and the third fastest time overall – beating 72 other boats.

They’re Danish – Congratulations Capri!

 

Hold da helt ferie – det er os!!!!!!

 

Vi vandt!  Vi var 9 timer bag Pogo’en (hvilken alle hernede siger simpelthen ikke er muligt- de skal slå os med flere dage) og kun 16 minutter bag Hanse’en – hvilken alle hernede siger også er umuligt.

Desuden vandt vi double-hand konkurrencen (dette er dog kun en uofficelt side kap mellem double-handerne).

Vores nabobåd, nogle italiener sagde senere – ”Nu ved vi alle sammen hvilken båd det er vi skal slå – i kan være helt sikker på at alle holder et ørneøje med jeres position fremover”

Så når vi nærmer os start i morgen kan Capri besmykke sig med næste alle de hæder det er muligt at få – vi vandt vores klasse, vi vandt ”double-hand” vi ligger på en 3dje plads i hele klassementet.

Og det bedste er at det hele var uventet – vores eneste mål var at ankomme helskindet og uden store skader på Capri – at vi vandt, det er næsten ikke til at tro.

Vi ved fra en del af jeres mails at mange har fulgt os og i syntes at det var en sølle omgang sejlads vi præsteret – vi var rosinen i pølseenden ved start og et meget langt stykke af vejen.  Grunden var at vi ikke brugte motor – det gjorde langt de fleste af de andre både.  Men de blev straffet og straffet hårdt – så det kunne betale sig at lade sejlene blaffer.

Vi har ingen forhåbninger om at gentage succesen på benet til St. Lucia – vores mål er at komme frem uden skader og ved god mod og helbred.

Ønsk os hel og lykke til – de spår ingen vind de først par dage

Vi har en ”at sea” e-mail hvor i kan skrive til os mens vi er på søen – MEN; MEN; MEN – den kommer til os gennem vores kortbølge radio og det betyder meget lange nedtagnings tider da det er en utrolig langsom forbindelse.  Venligst send ingen billeder eller logo’er eller lignede – kun rent tekst.

Og undgå venligst at bar ”Svar” på en af vores mails – hvis i gør det så skal vi downloade ikke blot din mail men også vores egen og det tager tid.  Skriv en nye mail hver gang til os.

Her er mailen

XPA3483@sailmail.com

Som lidt pral vedlægges et billedet af vores præmie (vi er stolte som bare fanden!)

 

img_1155
At vinde var helt uventet

 

img_1148-2
Fandme!  Vi vandt!!!
dscf1869
Den hænger på væggen i Capri – ser den ikke bare flot ud?

 

Vi besøgte naboøen, San Ancao på en lille guided tur. Det var faktisk meget interessant. Kap Verde øerne er fattige. Før i tiden levede ø-boerne af at fiske, men nu kommer de store fiskefabrikker skibe og støvsuger havet omkring øerne, så der er ikke længere noget for de lokale at lave. Turismen er ved at komme igang – Nogle af øerne har fantastiske strande, men det er kun lige begyndt. San Ancao er dog ikke en af øerne med strande – da øen er meget vulkanisk. Øen har dog en “grøn” side som billederne nedenfor viser. Et af stederne vi besøgte var Kap Verdes ældste distillery. Her laves den lokale rum. De bør holde op med at sælge det som rum og begynde at sælge det som disinficerende middel.  Intet, absolut intet bakterie kunne overleve mere end et nanosekund i det stads.  Man blev fuld af at bare snuse til det.

 

dscf1858
Bjergene er høje og udsigten utrolige flot
dscf1856
Denne søde pige blev ved med at kaste lange dåddyrs øjne efter mig
dscf1826
Flot er det
dscf1822
Vinni siger at ham her var den flotteste fyr hun så på Kap Verde (men hun trænger vist til briller)
dscf1811
lokal kvinde der vasker tøj
dscf1803
Trafikprop – på Kap Verde
dscf1815
Typiske traditionelle huse

Øerne har en meget ung befolkning da alle der kan flygter til europa så snart de kan komme af sted med det.  Meget deprimerende at tænke at alle de ung tager af sted.T

dscf1825
en gammel dame nyder skyggen

Tilbage på Capri begyndte vi at gøre hende klar til at sejle. Vi skal afsted i morgen kl 12.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s