Jul på St. Lucia

Vi tilbringer julen her på St. Lucia. Min datter, Anne Sophie, hendes mand Jamie, søn Viggo og den 3 årige terrorist, Frida er kommet på besøg. Da det ville være meget tæt hvis vi skulle være 4 voksen og 2 børn på Capri har de lejet sig en villas i en resort, Windjammer Landings, bare et par kilometer fra Rodney Bay hvor Capri ligger. Det betyder at de får mulighed for at være lidt for sig selv når de ønsker det og vi får også mulighed for at have lidt ro ombord Capri.

Vinni og jeg har lejet en bil og vi henter dem i lufthavnen (på den anden ende af øen, naturligvis). Det er en 90 minutters køretur på smalle veje med hårnåls sving – de ene efter det andet, og vejen løber over toppen af bjerget det strækker sig hele længden af øen. Desuden er vejen fyldt med lokale fører der tro at en bil skal helst køre for fuld udblæsning uanset hvor dårlig vejen måtte være.

Alle kom ud af tolden undtagen Jamie. Flyselskabet have formodet at tabe en af deres kufferter så han stod i kø for at udfylde formular osv. Cirka en time senere dukkede han dog op og så kunne vi fylde bilen med bagage, børn og voksen og køre derudad til Windjammer Landings.

Windjammer Landings har det hele. #-4 svømmepøler, 4-5 restauranter, og al det vandlejetøj man kan ønske sig.  Hobie cats, paddelbåde og en masse andre ting – samt naturligvis en meget, meget lækker strand. Deres villa havde en fuld køkken samt en udsigt der siger spar to.

dscf2021
Deres villa er i anden række helt til venstre med udsigt over bugten og atlanterhavet

Vi tilbragte Juleugen med at bare være sammen og nyde stranden og pølerne. Den ene dag spillede Jamie og jeg golf. Han har et godt golfsving, men øver sig aldrig. Synd, fordi hvis han øvede sig ville han være en udmærket spiller, sikkert med en handicap på 12-15 stykker.  Men som alt andet i livet er han nødt til at prioritere og indtil videre har golf været i bagerste række.

Den ene dag holdt vi alle pause og Vinni og jeg kørte en tur rundt på øen ad veje der var endnu smallere og værre end den der gik til lufthavnen. Vi kom ud gennem regnskoven og igennem nogle små byer. (se video). Vi spiste også frokost på en lille lokal restaurant som ikke var helt så billig, men maden var god og det hele blev serveret med stort smil – så det var pengene værd.

Det fantastisk at se Anne Sophie, Jamie igen og få muligheden for at lære børnene bedre at kende. Jeg har ikke haft mulighed for at være sammen med dem i så lang tid før nu. Viggo er fem, skide charmerende og bliver venner med alle de andre børn i nærheden med det samme.  Holder hans charme, godt udsende indtil han bliver teenager – så får pigerne da lov til at tage løbe sko på hvis de skal fange ham – han vil have kærester på stribe.

Frida (den 3 årige terrorist) er lige det – 3 år og hun er midt I det der hedder “terrible threes” (normalt terrible twos – men hun er tre). Hun vokser fra det. Lene, Anne Sophies mor siger at Fridas ”terrible threes ” er hævn for den gang Anne Sophie var tre J.

Vinni og jeg tager ud og besøger dem alle i SF til efteråret – det bliver skægt at se hvordan de er vokset.

dscf2012
Det officelle familiebilledet

Anen Sophie, Jamie og børnene flyver hjem den 31de så vinni og jeg sejler om eftermiddagen den 30de for Bequia, en ø syd for St. Lucia der er kendt for sit store nytårs fyrværkeri. Bequia er den nordligste ø i det der hedder St. Vincent and the Grenadines. Det bør være en dejlig natsejlads dertil og vi regner med at ankomme tidligt om morgen så vi kan hvile ud før vi skal feste om aften. Vores venner Hatti og Phil er allerede dernede så vi har nogle at holde nytår med.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s