En kort pause fra sejladsen

Kære familie, venner og øvrige læsere,

I er nok begyndt at undre jer over, at Capri på 4 uge ligger på Martinique. Har de nu reparationer igen?

Nej, Capri fejler ikke noget, denne gang er det besætningen.

Den 9/2 vågnede jeg med en voldsom blærebetændelse og havde blod i urinen. Heldigvis var der en praktiserende læge i marinaen, som talte engelsk. Fik lidt antibiotika, som hjalp med det samme, men for at være helt sikker på, at jeg ikke har sten eller polypper i mine urinveje, sendte hun mig til en ultralydsskanning ugen efter.

Her kom chokket. Urinvejene var normale, men man fandt en tumor 6,5 x 4,5 cm i min livmoder. Da jeg havde normale forhold ved en gynækologisk undersøgelse, lige inden vi rejste, blev den praktiserende læge noget urolig, at jeg kunne udvikle en så stor tumor (større end min livmoder) på 9 måneder, så hun anbefalede mig, at jeg straks skulle tage til Danmark for at blive undersøgt og behandlet. Hun mente ikke, at det kunne være et fibrom(muskelknude), men at det snarere kunne være kræft i min livmoder eller æggestok.

Jeg tog et fly hjem 3 dage senere og startede udredning på Rigshospitalet dagen efter. Takket være 2 af mine tidligere lægelige kollegaer fik de mig henvist under kræftpakken og så gik det stærkt. Jeg blev opereret i onsdags, hvor de fjernede min livmoder, æggeledere og 2 fibromer gennem et stort bikini snit, det var for stort til at gennemføres ved en kikkertoperation. Udskrevet efter 24 timer. Heldigvis tyder alt på, at det er godartede knuder, fibromer, men jeg får først mikroskopisvaret den 28/3, som det endelige svar på, om det er godartet.

Det har været to meget svære uger her i DK, hvor jeg har gået i uvisheden, om jeg har kræft i livmoderen eller æggestokken. To kræftsygdomme begge med dårlige prognoser. Livet går helt i stå. Man finder ud af, at man ikke er urørlig og ej heller udødelig. Som jordomsejler i denne situation er man meget langt væk fra DK, godt vi har en adresse i DK, så jeg kan blive behandlet her og godt det blev (dog tilfældigt) opdaget på Martinique, hvor der var et rimeligt sundhedsvæsen. Godt man har gode venner, man kan bo hos, når man vender hjem til DK.

Carsten kom til DK en uge efter mig, han skulle lige sejle Capri i sikker havn og pakke hende ned, da vi jo ikke viste, hvor længe vi skulle blive i DK helt afhængig af, om jeg har kræft eller et fibrom. Jeg har aftalt med overlægen på Rigshospitalet, at jeg bliver 4 uger efter operationen og håber, der ikke tilstøder komplikationer. Jeg håber også, at vores rejseforsikring vil tillade, at vi tager tilbage om 4 uger, men har ikke talt med dem endnu. Så foreløbig pauserer vi med jordomsejlingen, men er bestemt indstillet på at fortsætte, når helbredet er til det.

Ja, det var en streg i regningen og en kæmpe forskrækkelse at få.

Efter omstændighederne har jeg det godt og vi forventer vi flyver tilbage til Capri den 9 april.

 

Og så vil vi begge sige tusind, tusind tak til alle dem som har skrevet til os for at ønske god bedring og især dem som har sagt “vores hus er jeres hus – bliv så længe i ønsker”.  Det er dejligt at have sådan venner.

 

Tak er et fattigt ord – men igen – tak.

2 thoughts on “En kort pause fra sejladsen

  1. Kære Vinni & Carsten
    Vi ser just nu jeres meddelelse om Vinnis sygdom – ja, virkelig en streg i regningen.
    Vi håber og ønsker at du snart får en endelig raskmelding.
    I er meget velkomne på Åkandevej hvis I har lyst til et afbræk og et måltid mad i ventetiden.
    Telf. 2536 1025 eller 2533 7215

    Like

  2. Kære Vinni & Carsten
    Også mange kærlige hilsner og tanker her fra om endelig raskmelding og fortsat fantastisk tur. Vi vil glæde os til at følge med, når I forhåbentlig meget snart er på farten igen 🙂 Kh Marianne og Lars

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s