Capri ventede på os

 

Så er vi tilbage på Capri – hvor er det dejligt igen at kunne sove i en seng, der bevæger sig lidt, at høre vinden i riggen og vandet, der klukker rundt om skroget.

Men det var ikke en dans på roser at komme herud. Først skulle vi op, før en vis herre fik sine tøfler på – flyet afgik klokken 6:30, hvilken betyder, at man skal være i lufthavnen ca. kl. 4:30, hvilken igen betyder, at man skal op kl. 3:30, hvis man skal nå at tage et bad, få lidt at spise, pakke bil osv. Nåh, men op kom vi og Marianne var morgenfrisk nok til at køre os i lufthavnen (tak Marianne!).

Som alle langturssejlere, der har været en tur i Danmark, havde vi også alt for meget bagage med (læs: reservedele og en enkelt pose lakrids). Det var tilladt at have en kuffert med 23 kilo med per mand (kvinde) og vi var langt over det.  Ikke mindst havde vi 3 kufferter med (dog var den ene lille men tung), men vi havde også vores nye storsejl med.  Ikke fordi vi behøver at skifte storsejl nu – men da vi fik det syet sidste år, inden vi tog afsted, aftalte vi med Mads fra OneSails, at de skulle sende det til os, når vi fik brug for det.

Vores sejl er jo 11 år gammel og har snart set over 13000 sømil, så det er lidt slidt. Og da vi nu var hjemme kunne vi lige så godt tage det med os – det ville jo være billigere at betale lidt overvægt end at sende det med et fragtfirma.  Så jeg hentede det hos Mads og pakkede det godt ind og vejede det på Ulrich og Susannes badeværelse vægt – 31,8 kilo.

Puha!

Grænsen er nemlig 32 kilo. Desuden har de nogle dimensioner, som skal overholdes og jeg målte det i alle leder og kanter – heldigvis kunne det lige komme ind under grænsen.  Samtidigt havde vi en 2,20 meter lang sejlpind med (det er ikke muligt at finde den rigtige sejlpind herude).  Sejlpinden var emballeret i et plasticrør som var lidt længere – i alt var det 2.25 meter langt. Vinni fik mange kommentar, da hun gik gennem lufthavnen med den!

For en sikkerheds skyld ringede jeg til Air France, som vi skulle flyve med og snakkede med dem.  De sagde, at de kunne ikke se nogle problemer med det og hvis det skulle vise sig, at sejlet vejede mere end 32 kilo, kunne det sendes med ”cargo”. Godt nok ville det koste nogle flere penge – men sådan måtte det jo blive.

Optimister som vi er, tropper vi op i lufthavnen, tjekker ind, smider sejlet op på vægten – øøøøøhhhh 34 kilo.

Ulrich og Susanne – jeres vægt viser 2 kilo for lidt!!!!!!

Nåh – intet andet for end det måtte sendes som Cargo – og jeg sagde så til den unge fyr bag skranken, at så måtte jeg til lommerne og betale for Cargo.

”Jamen – det kan I bare ikke. Cargo er helt nede i den anden ende af lufthavnen og de har ikke åben endnu og desuden så vil det betyde, at I selv skal have en anden type billet.”

Bwaak!  ”øøøh, siger jeg – hvad kan vi gøre.?”

”Ja så må i lade sejlet ligge her indtil I kommer tilbage…………………………”

Han måtte have kunnet se farven forsvinde fra vores ansigter. Vi fortalte ham, at vi var på vej jorden rundt i vores båd og at det derfor ikke var muligt for os at efterlade sejlet i lufthavnen – og i øvrigt kom vi ikke bare sådan tilbage de næste mange år.

Han fik medlidenhed med os (tusind, tusind tak!).  Han markerede sejlet som tung bagage og satte en seddel på, hvor der stod ”32 kilo”. Men han påpegede, at mens han godt ville sende den med – så kunne han ikke garantere, at de ikke kunne finde på at veje den igen ned i bagage håndteringen – og så ville de ikke tage den. Yderligere – da vi skulle skifte lufthavn i Paris – ville vi være nødt til at hente vores bagage og tage det med på bussen til Orly lufthavn og tjekke det ind igen!  Og Franskmændene havde den samme regel som Danmark – 32 kilo.

Gode råd var dyre, men vi sagde, at vi gerne tog chancen, når nu han ville være så flink.  Vi satsede på, at hvis de vejede den i Paris og sagde, at den var for tung – så ville vi sige, at den vejede jo kun 32 kilo i KBH og de kunne jo selv se sedlen og, og, og…………….. Med andre ord – så ville vi spille meget, meget dum. (og tak – jeg gider ikke høre, at det at spille meget dum ikke ville være så svært for mig – det fik jeg allerede fra Vinni J  ).

Vel om bord på flyet – bad vi en stille bøn og så lettede vi.  Et par timer senere var vi i Paris og stod pænt ved ”odd size” bagagen med hjertet noget nær oppe i halsen af spænding.  Først kom den lange sejlpind – hvilket den jo skulle, da der ikke var problemer med den og heldigvis så dukkede vores sejl op – jubiiiiiiiiiiii!!!!!!

Nu skulle vi bare slæbe al bagagen ud til bussen og slæbe det ind i Orly lufthavn og tjekke det hele ind igen.  Ud til bussen og ind i Orly var ingen problem og da vi stod foran skranken for at tjekke ind – sagde den søde unge kvinde bag skanken ”Nåh, I har jo al bagagen checket ind fra KBH, så I mangler vel bare at få nye ”bagage tags”.  Vi skyndte os at nikke og hun skrev nye tags ud til al vores bagage og så kom de ord, vi ikke havde lyst til at høre – ”hvor meget vejer det sejl?”

Nu blev vi rigtige glade for den lille orange bagage tag, som vores ven i KBH havde sat på sejlet – jeg rakte ned og drejede den, så hun kunne se, at der stod 32 kg og sagde, at den vejer 32 kilo.  OK – no problem.

Og så var der kun den lange flyvetur tilbage, vi så nogle film, spiste lidt dårligt mad og drak lidt rødvin og så landede vi på Martinique.  45 minutter og 850 kr. fattigere standsede taxaen ved marinaen og så var der kun et par hundrede meter tilbage til Capri – som lå nøjagtigt, som da jeg tog afsted – for snart 7 uger siden.

Hun skulle luftes godt ud, men ellers var der intet i vejen bortset fra, at køleskabet var tom og supermarkedet var lukket – så vi spiste ude, gik tidligt i seng og næste dag, begyndte vi på vores sejlerliv igen.

Det er dejligt, at være tilbage på Capri – jeg sover bedre, når sengen vugger lidt og søluften giver en den naturlige træthed. Vi har tilbragt de sidste dage på at reparere nogle småting på Capri og ellers tjekke hende fuldkommen igennem, nu da der ikke har været nogen ombord de sidste 7 uger. Der er ikke sket noget med hende og reparationerne er jo også småting.  Da vi nu ligger i havn – har jeg tilbragt en formiddag i masten med at montere en ny fjernsynsantenne, den der røg af i Atlanterhavet (gad vide hvorfor? – vi ser jo ikke fjernsyn).  Ellers har der været lidt med kortplotteren og så er vi ved at få lavet et par divats, så vi kan hejse dinghy’en op om natten.

Der er stadig mange både ved anker her i Marin

Vinni og jeg er midlertidig (nu må vi se, hvor længe det holder) gået på vandvognen og lidt slankekost, da vi begge tog nogle kiloer på i Danmark – tusind tak igen til familie, venner og naboer som trakterede os med fantastisk mad og gode vine – det var dejligt, men har taget hård på livvidden. Så nu SKAL der tabes nogle kiloer.  Sundowneren er et glas danskvand med citron i (suk) og vi lader som om, det er en Gin og Tonic,

–  men om et par uger………………….

Særlig tak til Marianne/Tonny og Susanne/Ulrik(Carlos) der åbnede deres hjem for os i hhv. 4 og 3 uger. Dejligt at være så tæt på hinanden og i så lang tid. Tak til Pernille og Per som lånte deres Porsche 4-hjulstrækker til os i 4 uger – skøn ”flyder” og nem at komme ind/ud af som nylig opereret passager, men kors hvor er den dog dyr i drift(benzin).

Vi stikker til søs nu på onsdag og hvor skal det blive dejligt at føle vinden og bølgerne igen. Vi sejler op til  St. Pierre på nordenden af Martinique, bliver der en dag eller to og så videre – vi er ikke helt sikker endnu hvilken øer vi standser ved på vores vej nordpå.  Vi er jo blevet lidt forsinket.

One thought on “Capri ventede på os

  1. Hej I to
    Godt at høre nyt.
    Vi er glade for at I aflagde besøg hos de gamle i Værløse, og vi kunne med tilfredshed konstatere at I ikke var blevet mærkelige af den lange tur over det store vand i mørke og al slags vejr.
    kh Kirsten & Erik

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s