På søen igen – Endeligt!

 

Så kom dagen hvor vi endeligt kunne tage vores fortøjninger ind og vinke farvel til Le Marin. Vinni og jeg har været bundet til landet i al for langt tid nu – næsten 2 ½ måned. For at indhente lidt af det fortabte, har vi besluttet at vi sejler direkte til US Virgin Islands (de gamle Danske Vest Indiske Øer) og forbigår alle de andre Leeward Islands. Dem må vi besøg næste vinter når vi er tilbage i Caribbean.

Turen til USVI er cirka 350 sømil så der er ikke så langt – kun en 2 ½ – 3 døgns tur. Men hvor er det BARE SKØNT at være på vandet igen, med lidt søsprøjt i ansigtet og samtidigt få vores søben tilbage. Vejrudsigten fortalte os at det ville blive halvvind hele vejen med en del squalls om natten og nogle regnbyger om dagen.

Nåh – hvad fanden, vi bliver jo bare våde………………………..

Vi tog den ud af Le Marin havn, rundt om hjørnet af Martinique, satte vores sejl for halvvind og vores kurs direkte mod USVI. På afstand kunne vi se omridset af Guadaloupe som en grå skygge på horisonten, men den forsvandt snart. Da nat faldt var vi helt alene på vandet, der var ingen andre både men ude i kimingen kunne vi se det lysene fra øen. Vi havde sejlet mellem regnskyerne hele dagen. Vi kunne se den både til styrbord og til bagbord – men de forblev derude – vi sejlede i solskin.

Da aften kom kunne vi se squallsene stille op i kø for at komme ind over os. Nå der er jo varmt så hvad betyder lidt (eller meget) regn? Vi skal nok blive ramt.

Hva’ pokker??? Samtlige squalls lavede en bue uden om os. Vinden tiltog et par gange og vi fik da en enkelt dråbe eller to – men ellers lod de os sejle vores stille vej uden at genere os. Det er mærkeligt at være herude helt alene om natten igen. Vinni og jeg har begge glemt hvordan det er at tage vagten alene om natten. Sent den nat, aftog vinden helt og Vinni var nød til at tænde vores motor.

Vi ser intet herude. Der er tomt. Der er kun havet – ingen skibe viser sig på vores radar eller vores AIS – eller heller nogle på horisonten. Vi sejler på 15 knob halvvind, går 7 knob gennem vandet og Capri blæser bare afsted. Bølgerne behandler os godt, da dønningerne kommer fra øst så de er lidt bagfra. Capri rider dem som en fugl og turen er så behageligt som det er muligt. Jeg nyder turen og min kaffe i mørket.

Den anden nat havde vi en hel vildt solnedgang – nok den flotteste vi har haft på turen (og det siger ikke så lidt).

DSCN0056
Billedet kan slet ikke vise hvor flot en solnedgang dette var – den var bare helt urimeligt flot!

En sådan oplevelse giver pause og man spørger sig selv – ”hvordan kan vi være så heldige? Hvorfor er vi så privilegeret at vi kan være her og opleve dette, fri som en fugl flyver vi over de caribiske vande uden en eneste bekymring (bortset fra squalls naturligvis).

Kong Neptun har så afgjort i sinde at være flink mod vi to stakkels sømænd. Igen denne aften sender han utallige squalls afsted over havet og igen drejer de af lige før de rammer os. Vi tilbringer vores vagter ved at se squallsene komme direkte imod os, dreje lidt så de ruller forbi uden at ramme os og vi er hverken nødt til at ændre kurs eller sejlføring. Capri vedbliver med at rulle sømilene ud.

Dagen gryer og vi kan ser regnskyer lige foran os. Meget tunge regnskyer.

Nåvel – heldet varer jo ikke evigt. Vi bliver våde. Men så sker det mærkelige at som vi nærmer os åbner der sig en kløfte i regnskyerne og solen strømmer ned. Regnen pisker ned til styrbord for os og pisker også ned til bagbord, men her hvor vi er, er der solskin og ikke en dråbe.

Tak Kong Neptun, vi skal nok drikke en lille skål til dig når vi er sikker i havn.

Senere den eftermiddag spotter vi St. Croix ude i horisonten. Vi beslutter os for at gå i land på St. Croix i stedet for St. Thomas. Det er weekend og vi skal indklarere. Da dette er USA kan det godt tage en del tid at indklarere og vi ved ikke om kontorerne har åben i weekenden.

Vi langs den nordlige side af ST. Croix, mellem den og en lille ø der hedder Buck Island. Strandene her skal ses før man tror det – sandet er så hvidt at det gør ondt i øjnene at se på det, vandet er azureblåt og fuldkommen klart. Man kan se bunden 15 meter nede med lethed. Øerne er grønne og fyldt med palmetræer.

Var der nogen som sagde Paradis?

Vi kastede anker i Christiansted havn lige nedenfor kanonerne på Christiansværn fort. Fortet her var bygget omkring samtidigt med at vores hus på Holmen blev bygget og byggestilen er ens.

DSCN0061
Christiansværn Fort, dette er udsigten fra vores cockpit ved anker

Krogen rastler ud i vandet og da den er nede ringer jeg til US Border Protection kontoret for at sige at vi er ankommet men vi kan ikke nå ind til deres kontor før de lukker da vi skal først puste vores dinghy op osv. Samtidigt spørger jeg om det er OK for os at gå i land senere og spise lidt aftens mad uden at have indklareret.

Og sikken en overraskelse vi fik. Først fortalt de at det var intet problem hvis vi gik i land og spiste uden at indklarere, dog skulle vi tage vores pas med i det tilfælde der var nogen der spurgte. Derudover ville de sende en Toldbetjent ned til kajen for at indklarere os samme aften.

Øøøhhh – var dette den Amerikanske Border Protection der var flink og rar og service-minded? Det plejer de ellers ikke at være. Men ganske rigtigt – en time senere dukkede Inspektør Levinski op på kajen, tog ind på et kontor, indklareret os og fortalte at kriminalitet er et meget stort problem på USVI (det havde jeg nu læst om før), og at vi skulle holde os til de turistede steder i byen, endeligt ikke gå med smykker eller store kamera, ingen store pengepunge og lad vær med at flashe med mange kontanter. Javel, jeg viste at der var et problem, men dette var mere alvorligt end jeg troede.

St. Thomas, sagde han, var værre end St. Croix og vi skulle virkeligt passe på derover da der var karnival i denne uge.

Javel – måske ikke helt paradis.

Christiansted er en charmerende lille by med mange bygninger fra Dansker tiden. De er alle sammen fredet og mange af dem er offentlige bygninger som hører under Department of Parks – men lige som alle andre Department of Parks rundt omkring i verden mangler de penge til at vedligeholde de smukke gamle bygninger. De fleste af de offentlige er i dårlige stand – og mange af dem i privateje falder sammen. Det er meget trist at se.

DSCN0075
Ja det er plat – men vi er jo turister……
DSCN0077
fangegrotten under fortet – der var både lille og mørk, højden var så lav at man kunne ikke stå oprejst

Så vi gjorde hvad enhver god turist gør – vi gik rundt og kiggede, tog billeder, spiste ude på restaurant og tog en tur gennem det gamle slot.

DSCN0080
Denne flotte pige bliver ved med at følge mig rundt og kaste dådyrsøjne efter mig
DSCN0083
flot fyr – flottere båd i baggrunden
DSCN0086
Klar til affyring – Vinni havde Capri på sigtekornet

Den næste dag tog jeg dykker udstyr på da vi havde hørt nogle mærkelige lyde fra vores propeller på vejen hertil. Da jeg kom nedenunder kunne jeg konstatere at propellen og akslen var totalt begroet at ruer.   1 ½ time senere var de renset væk og jeg kunne sidde i cockpittet og nyde en velfortjent øl. Capri’s bund så ellers ganske ren ud – vores bundmaling holder endnu.

Vi blev et par dage på St. Croix mens vi fik vores udenbordsmotor efterset og så spillede vi trivial pursuit på det lokale værtshus. Her kommer der mange til trivial pursuit aften (man kan vinde en flaske whiskey). De kommer i hold med hold t-shirts og de mødes på andre aftener og læser trivial pursuit spørgsmål og svarene så de kan dem når det gælder i konkurrencen i baren.

DSCN0100
Vinni studser over et af Trivial Pursuit spørgsmålene

Efter vi fik et par G&Ts var vi klar til at deltage og vi blev nummer næst sidst (dem der blev sidst drak ikke nok G&Ts).

DSCN0099
Vinni elsker Mangoer og her var et hel træ! Desværre var de ikke moden endnu

Så trak vi krogen op og sejelede over til ST. Thomas. DA vi var på vej ind gennem indsejlingen kom der en dinghy fyldt med vinkene voksen og børn imod os – det var vores venner fra ARC – den danske båd Felecia. De lå for anker i bugten og spottede os på deres AIS – derfor var der en velkomst komité. Da vi begge havde en koupon for en gratis overnatning i Yacht Haven Grande sejlede vi derover.

Vi passede dog ikke helt ind i havnen. Den hedder Grande med tryk på Grande. De var alle sammen vældigt meget større end os (se billederne). Men vi snakkede med Felecia hele aften og Vinni og Anne Mette gik i rommen da vi andre var gået i seng så der var ikke meget liv i min med-skipper næste morgen

One thought on “På søen igen – Endeligt!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s