ICW til Oriental

 

Vores venner, Lars og Bente ankom til Carolina Beach. De skal sejle sammen med os de næste par uger. Vinni og Lars læste til Yachtskipper 1 sammen og Lars var fuldkommen rund på gulvet da vi spurgte om de ville sejle med. Lars og Bente er delejere af en 29 fods og han havde aldrig troet at han skulle komme til at sejle på de store have eller i fremmede steder. Nu er kom chancen og han glæder sig som et lille barn ved jul.

Vi tilbragte 2 dage i Debbie og Marshall’s vidunderlige strandhytte før vi tog afsted. Heldigvis har Debbie og Marshall inviteret os til at komme tilbage så vi regner med at flytte ind igen til efteråret (ha,ha, ha). Der er tilsyneladende altid noget der skal repareres, denne gang er det vores udenbordsmotor.  Vi har lige brugt $150 i USVI for at få den repareret og nu er det galt igen.

Pis.

Jeg gjorde alt hvad jeg kunne og splittede den helt fra hinanden med lige lidt hjalp det. Jeg kunne ikke få gang i den. Så den blev slæbt afsted til Tom’s Marine Service som fik gang i den ($250). Det viste sig at højhastighedsorificen i benzintilførelsen var tilstoppet og de var nødt til at bore den ud.  Det er en reparation jeg ikke kunne gøre selv – men stadig – $250. Pis på fyren der ”repareret” den på USVI.

Men så kom morgen hvor vi læssede al vores bagage og al vores mad ombord Capri , tog linen fra mooringkuglen og så var vi på vej nordover. Med lidt held er vi i Norfolk om 3 dages tid.

Vores første dag på vandet regnede det og det er faktisk den første rigtige regn Vinni og jeg har haft i flere måneder. Vinni fik så chancen for at prøve hendes nye ”foulies” og Lars og Bente kunne føle at de var hjemme i Danmark og sejlede i regnvejr som man jo tit gør der.

Men landskabet.

Ja, jeg ved godt at jeg bliver ved med at sige at det er ubegribeligt smuk og i er nok ved at være træt af at høre det – men det er ubegribeligt smuk. Der er delfiner i vandet omkring os og i luften er der ørne og høge samt maget andet vildt omkring os. Lars og Bente er lige så paf som vi er.

Vi stoppede i Swansboro og fik spaghetti og rødvin og talte indtil sent of alt det vi havde set.

DSCN0373
Lars og Bente nyder udsigten

 

Den næste dag nået vi Oriental, en lille by på ICW. Oriental kan prale af at have et supermarket (Jubiii!), et par restauranter og bedst af alt – en kaj hvor vandet er 8 fod dyb.

En af de største problemer vi har her på ICW er at finde steder hvor vi kan overnatee. Helst ville vi jo ligge for anker, men vandet uden for sejlrenden er kun 1 meter dyb så det med at anker er udelukket. De fleste marinaer er helelr ikke dyb nok – de er som regel kun 5 fod dybe – det har faktisk vist sig at være meget vanskeligt endda.

Når jeg ringer i forvejen for at hører om det er rigtigt hvad der står i vores pilot bog om at de har 8 fod er reaktionen altid den samme. Jeg siger at vi er 40 fod lang, 13 fod bred og trækker 7,5 fod. Først er der en pause, så siger de, “undskyld- jeg troede du sagde at i stak 7,5 fod”. Når jeg bekræfter det kommer rreaktionerne:

“hvordan har i fået den tingest herind?”

“hvordan navigere i herinde men den?”

Og så var de en fyr der pauseret igen da jeg bekræftet 7,5 fod og til sidst sagde:

“Jeg er dybt imponeret”

 

Vi blev i Oriental et par dage da der er et firma her der reparere dinghies. Vores er begyndt at lække. Det gav os samtidigt mulighed for at kigge os lidt rundt i byen. Der kom hele tiden folk forbi for at spørge til de tossede dansker der var ved at sejle op at ICW med en båd der stikker 7.5 fod – vi fik mange kommentar. Indenfor få minutter efter vi lagde til viste hele byen vi var der.

Oriental er en skøn lille by. Den er ikke særlig stor og som dockmasteren sagde “i kan går 12 gader nordpå og 12 gader vestpå – derefter er i ude af byen”. Men der er lidt som at blive sendt tilbage i tiden. Alt forgår i slow motion og husene ligner noget man ville se i en hollywood film. Vi gik forbi hotellet og hvem fandt vi på terrasen end vores Australske venner, Leanne og Darren som sad og fik en drink.  De var i byen da deres båd var over i den næste by for at blive repareret og så var de på sightseeing.

Ja – verden er lille.

DSCN0392
en flot hus i Oriental

Overalt i byen var der skilte der fortalte om husene og andre ting og hvad der var sket her og hvem havde ejet huset.  Her er det den gamle brøn.

DSCN0396

DSCN0395
Her er brønden og som skiltet siger det var her de fleste af de lokale teenagers fik deres første kys

Oriental hedder også Dragontown da der er en statue af en drage midt i søen der ligger midt i byen – hvorfor der er en drage der kunne jeg ikke finde ud af.

DSCN0389
Dragen midt i byen

Der var en lille butik der solgte frisk fisk i byen så vi købte nogle Grouper og senere den aften paneret jeg dem og smørstegte dem – de var vidunderlige. Vi har ikke fået særligt meget fisk på denne tur så det smagte virkeligt godt.

DSCN0387
skiltet til højre for døren viser hvor højt vandet gik da en orkan ramte for nogle år siden

Men alle gode ting slutter jo engang og det gjorde vores dage i Oriental også, så næste morgen satte vi sejl nordover, $495 fattigere for vores dinghy reparation (suk)

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s