Hudson floden

 

Vi forlod Liberty Marina tidligt så vi kunne fange tidevandet og få en gratis tur opad floden. Det er interessant at se New York vågne.

Nå ja – jeg glemte – New York er byen der aldrig sover. Nåh – men en del af byen sov og var nu ved at vågne.

Vi passeret under George Washington broen og ja hvad sker der?  Der er jo et lille rødt fyrtårn inde under en af pylonerne.

BF2_0020
The little red lighthouse and the great gray bridge

Fyret er fra før broen blev bygget og der er skrevet en børnebog om den, ”Det lille røde fyrtårn og den store grå bro”. Ifølge bogen, havde det lille fyr vist vejen gennem de farlige vande gennem mange år for sejlerne på floden og naturligvis meget stolt af sit arbejde. Så blev den store grå bro bygget (George Washington Broen) og det lille tårn hørte nogle af arbejderne tale og de sagde, ”tja – de slukker for lyset på det tårn i næste uge og så river de det ned. Med den nye bro og lysene på den er der ikke behov for den længere.”

Det lille tårn blev utroligt bedrøvet og de næste aftener kunne den næsten ikke tænde sin lampe, indtil en aften rullede en tæt tåge ind og her kendte tårnet sin pligt, tændte sin lampe og skinnede ud gennem tåge alt det den magtede. Der var mange både på vandet den nat og de kunne ikke se lysene fra broen – men de kunne godt se lyset fra det lille fyrtårn.

Det er en børnebog og naturligvis skal der være en lykkelige slutning. Da det lille tårn havde reddet så mange kom der et rammeskrig fra sejlerne og byen besluttet at de lille tårn kunne blive.

Sådan er børnebøger.

I det virkeligt liv, reddet bogen det lille tårn som godt nok skulle rives ned – men der kom et rammeskrig fra New Yorks befolkning og byen besluttet at frede tårnet og derfor ligger det der endnu

Sådan er det virkelige liv.

Vi sejlede forbi på vores vej nordover og efterlod Manhattan bag os. Kort derefter blev vi stoppet af Westchester County vandpoliti.

DSCN0701
taget af strømmerne

Her var vi på vej op ad floden med Dansk flag på hækken og så var vi mistænksom. Det selv om vores AIS udsendte vores position, navn, flag osv til alle indenfor 30 sømil. Kig på videoen.

De var nu søde nok – de skulle bare se vores visa og cruising license. De gad ikke foretage en sikkerheds tjek da, som den ene betjent sagde, ”i oceangående sejlbåde har så meget sikkerhedsudstyr at jeg ikke engang ved hvad det hele er.” Så et par minutter senere var vi på vej igen – bare for at blive stoppet af Rockland County vandpoliti et par minutter senere. Da jeg meldte dem over VHF’en at vi lige var blevet stoppet af Westchester County politi – sagde Ok og gad ikke bed om noget.

BF2_0058
Vinni kigger over på West Point

Vi nåede op til Newburgh hvor vi lagde til for natten (der er ikke særlige mange steder på Hudson floden hvor man kan anker ude). Næste dag tog vi en taxa til West Point, USA hærens officer akademi. Det er utroligt interessant og man kan fornemme ”The long gray line” af officerer der er udlært her siden 1780’erne. Vi fik også en tur gennem kirkegården og man må sige at når man ser nogle af gravstenene indser man at nogle af generalerne havde monumentale egoer.

West Point er det snævreste stykke af Hudson floden og floden slår et ”S” sving her. Under uafhængligehedskrigen strakte Washingtons hær en metalkæde fra den ene side af floden til den anden, hvilken gjorde at Briterne ikke kunne sejle fra New York til Albany. George Washington sagde at Hudson var ”nøglen til kontinentet” hvilken skal ses fra hvordan America så ud den gang.  Der var kun tre store byer, Boston, New York og Philadelphia. Kontrolleret man Hudson, skar man landet i halv. Der er en grund til at næsten halvdelen af kampene under den krig blev udført ved dens breder.

Hudson floddalen var også hjem til Washington Irving som var den første Amerikaner der kunne leve af at være forfatter. Han skrev en del romaner, de mest kendte er Rip van Winkel og the Legend of Sleepy Hollow. Jeg kan huske at jeg læste dem som barn da jeg gik i skole herover.

Floddalen er utrolige smuk med bakkerne der ruller helt ned til vandet. På vidunderligt vis er det lykkes myndighederne at holde bakkesiderne rent for bebyggelse. Der er nogen, som f.eks. Roosevelt, Vanderbilt, Astor og Rockefeller sommerhusene, men ikke mange. Tidevandet bragte nordover med næsten 3 knob – selv helt her oppe, 60 sømil fra havet.

Vi standsede ved Hyde Park, som nogle af jer vil vide var hjemmestedet for Franklin Delano Roosevelt, den Amerikanske President både før og under anden verdens krig. Han blev først valgt i 1932 og tog fat på at få USA ud at den store depression ved at sætte gang i alverdens offentlige værker – klassisk Keynesiansk økonomiske tiltag.  Men de virkede og effekten af dem har kunne ses gennem mange Amerikanske generationer. Blandt andet begyndte de The electrification of rural America, altså at føre elektricitet ud til alle gårde osv i USA. Dette tiltage betød at alle små byer også fik el og det betød en opblomstring af industri i hele landet.  Han var også President under krigen men døde i foråret 1945, lige før krigen endte. Han blev valgt til President 4 gange. Efter hans død blev den amerikanske grundlov lavet om så man kun  kunne vælges 2 gange.

DSCN0720
statue af Eleanor og Franklin ved Hyde Park

Vinni var fascineret af FDR og hans kone Eleanor. De påvirket USA i mange år frem – Eleanor var nok den første Amerikanske kvinde der kunne leve et feministiske liv – og gjorde det.

Vinni og  jeg går meget og her i Poughkeepsie er der en gammel jernbane bro over Hudson som er nedlagt og nu er en park så man kan gå over floden. Højt oppe. Vi gik over og så rundt i en lille by på den anden side, Highlands, og så tilbage igen – i alt omkring 15 kilometer.

Jada – vores små fusselanker var trætte – meget trætte. De var så ømme at vi drak en MEGET stor G&T da vi kom tilbage. Highlands var en typisk ”small town america”. Jeg har fortalt Vinni mange gange om ”small town America”  og jeg er virkelige glad for hun oplever det. Indtil videre er hun begejstret for dem hun har set.

Hudson dalen er som sagt utrolige smuk og ikke kun pga. dens fysiske smukhed men også pga. dens lys som skifter hele tiden. Jeg er ikke sikker på hvorfor lyset hele tiden skifter som den gør, men Catskill bjergene ændre udseende flere gange gennem dagen. De tidlige Amerikanske maler, Cole og Church, var grundlægger af Hudson River maler skolen, og de brugte hele deres liv på at male floden og dens særlige belysning. Cole, især var betaget af efterårsfarverne og malede mange billeder af dalen om efteråret.

Vi forlod Hyde Park og sejlede nord. Da dette er en flod er det motorsejlads. De tidlige kolonister brugte jo sejl, men hvis vi skulle gøre det med sejl imod strømmen og tidevandet ville det blive hårdt arbejde. Det gider vi ikke.

Vi går kun  så langt nordpå som Catskill Creek – videre nordpå ligger Albany men der er ingen ting der for os. Skulle vi videre nordover forbi Albany skulle vi tage masten af og så ville vi kunne sejle helt op til Lake Erie og enten dreje til venstre og sejle ind i The Great Lakes eller til højre og ud gennem St. Lawrence Seaway og ud i Atlanten på grænsen mellem USA og Canada.

Hele vejen langs Hudson er der gamle fyrtårne og de er bare så smukke. Har du mange penge og er villige til at komme på ventelisten i et år, kan du overnatte på Saugraties Lighthouse som er et B&B i dag. Det er et meget smukt sted men ventelisten er laaaaang.

Vi sejlede ind gennem Catskill Creek til marinaen og kunne se af nogle af kajene var fordrejet og flået i stykker. De sagde at det var isen i vinters. Puha – nogle af de jernbjælker var over 50cm tykke.

Det er heroppe at malerne Cole og Church boede og malet og vi besøgte deres hjem og så en del af deres malerier. Cole især som var meget talentfyldt og malede mange billeder. Han boede her midt i 1800 årstallet og han var meget imod de ”fremskridt” der kom. Fremskridt var at jernbanen kom gennem og at skovene blev hugget ned for at gøre plads til nye gårde.

Den ene eftermiddag kom der pludseligt en vandflyver tøfflende ind gennem Åen – det er nu ikke et syn man ser hver dag. Havnefætter fortlate os at manden boede på den anden side af floden men hans båd lå her i marinaen. Så når han var ude at flyve alligevel kiggede han lige forbi og så til sin båd.

Og for alle jer sejlere – hvordan er det nu han skal have sine lys så han viser han er vandflyver?

Inde i byen er gaderne fyldt med statuer af katte. De er malet og dekoreret i alverdens motiver. Det viser sig at hver år køber nogle af de lokale firmaer og butikker en kattestatue og så udsmykker de lokale kunstnere dem. De står så rundt omkring i byen hele sommeren og bliver så sat til salg om efteråret i auktion. Ingen af dem bliver solgt for mindre en $500 og den dyreste blev solgt for $11.500. Pengene bliver givet videre til lokal velgørenhed.

Det må siges at være en win/win situation.

Vi forlod Catskill og tog sydover hvor vi ankom til Hyde Park igen – lige tidsnok til at se fyrværkeriet som bliver sat op for at fejre den 4dje Juli – USA’s uafhængigheds dag. Meget, meget smuk.

I morgen har vi lejet en bil og kører over til Newport Rhode Island for at tage et møde med immigrationsmyndighederne.  Vi har nogle visa problemer som vi skal have klaret op og vi håber på at finde en sympatisk person der som kan hjælpe os.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s