Lars – Great Bridge til NYC

 

I Great Bridge er der ikke bare en stor bro, der findes også en stor sluse, og den skal vi igennem, før vi igen kan trække været frit på det blå ocean og stikke snuden mod New York.

Men først må vi vente på, at myldretidstrafikken på landevejen med det manende navn Battlefield Boulevard over den noksom omtalte bro er overstået kl 10. Vi er som sædvanligt stået tidligt om, men så har vi også god tid til at gøre klart skib til havsejlads. Vi gennemgår sikkerhedsinstrukserne endnu engang, gør redningsveste og livliner klar, lægger pas, penge, flybilletter, certifikater og forsikringspapirer i grab bags. Og så ligger vi i kø ved broen sammen med 5-6 andre både, der ligesom os venter på at forlade det småbrakke og undertiden ganske colafarvede vand i Intracoastals trange løb. Farven skyldes heldigvis ikke farlige kemikalier, men garvesyre, som den konstante forrådnelse af træer som for eksempel cypresser og enebær, der foregår i det lave vand. Tidevandet, der bringer klart saltvand ind i gennem de utallige ’inlets’ fra Atlanterhavet, giver så de mangfoldige farvenuancer i vandet, som er med til at gøre turen ad Intracoastal Waterway til så fascinerende en oplevelse.

Sluser er der ellers ikke mange af på den østlige Waterway. Faktisk er The Great Bridge Lock den eneste på hele strækningen mellem Key West (Florida) og Norfolk, med mindre man tager turen gennem The Great Dismal Swamp, hvor man har fornøjelsen af yderligere to, mindre sluser. Vores sluse er lang, 600 fod (godt 180 meter) og den vil bringe os knap tre fod ned. Den er nem at komme igennem. Slusemanden indskærper dog, at alle besætningsmedlemmer, der arbejder på dækket, skal have redningsveste på under slusemanøvrene. Og så hjælper han fortøjningerne i land og lægger dem på pullerter, så vi selv kan fire af efterhånden som vandet falder. Capri er naturligvis til overflod fendret af, men hele manøvren er både hurtigt og blidt overstået.

vinni på dæk

 

Bortset fra fjolset foran i motoryachten, der har så travlt med at komme videre, at hans skruevand giver irriterende modstand på Capris stævn, så Carsten må give bovpropellen et ordentligt los, for at holde os fri af bolværket. Men ellers: Piece of cake, solen skinner, vinden er let. Klokken 12 må vi i Norfolk’s sydlige havneanlæg se i øjnene, at vi har ladt Intracoastal med dens varierende civilisation og rige natur bag os. Et af de mere tankevækkende udtryk for mangfoldigheden var en trailer park, der jo ellers ikke vidner om amerikansk velstand og overflod, midt i den øde sump, hvor en af beboerne på ’parkens’ nok mest prominente matrikel havde sin helikopter parkeret.

 

Om Norfolk har en særlig charme, når man kommer i land, skal jeg være lade usagt. Men den forekommer en smule teoretisk, når man sejler langs den umådelig lange og industrialiserede havnefront, der i begyndelsen snor sig ganske spektakulært mellem tiltagende store havneanlæg, for senere i takt med at man forlader byens centrum og skyskrabere og nærmer sig det åbne hav, at strække sig ud i uendelige terminaler og værfter.

 

norfolk bridge

Og her er der to aktører som i ganske grad markerer sig. Først og fremmest US Navy, der allerede melder sig med træningsfaciliteter og kajanlæg på de allerførste sømil af lange havn og som følger en med værfter, provianterings-, og udrustningsfaciliteter helt til man når ud i Atlanten efter godt 20 sm . Selv om man godt er klar over, at den amerikanske flåde er verdens største, gør det alligevel et vist indtryk at se ikke mindre end syv hangarskibe, heraf tilsyneladende to nybygninger, med et utal af små afværge både, samt en uendelighed af flådens fly og helikoptere, der starter og lander fra den nærliggende flådeflybase.

aircraft carrier

Og så er der lige den hjemlige syv takkede stjerne på den karakteristiske lyseblå baggrund, der vidner om Maersk imperiets allesteds nærvær. Her både i form af den store terminal og som hjemsted for Maersk Line Limited, datterselskabet, der operer USA største flåde af handelsskibe.

tugboat

En af de utallige og fantastiske slæbebåde, som ejer og besætning tydeligvis sætter en ære i at holde pænt ved lige.

Ikke overraskende er trafikken massiv, men så snart havneløbet åbner sig, og der trods alt bliver lidt plads at røre sig på, sætter vi sejl, selv om vinden er svag. Hvilken befrielse, nu har vi et par døgn om alt går vel og vejret holdet i salig stilhed til Sandy Hook og indsejlingen til New York Harbor. Det bliver en oplevelse af mytiske dimensioner og som antagelig vil få Lynetteløbet til at blegne en smule.

manatee

En ’Great Looper’, der til overflod er inspireret og navngivet af den temmelig nuttede, men også lidt klodsede søko, Manateen, som Vinni og Carsten har set i levendes live langt sydpå i Intracoastal.

Men mens Norfolk så småt fortoner sig bag os i Atlanterhavsdønningerne får vi en forsmag på det store drama. Lidt foran for tværs om bagbord får vi øje på en rød klat i vandoverfladen. Jeg mener, det er spand, Carsten, at det kunne være en redningsvest, som vi bør må kigge på. Carsten har ret, og det ser ganske ubehageligt ud, da vi kommer nærmere.

mannequin

Vesten er, om man så kan sige, bemandet med et ganske blegt og afsjælet legeme. Heldigvis viser det sig, at det er en ’dummy’, en øvelsesting, som enten er stukket til søs af sig selv eller nogen har glemt at tage med sig efter endt træning. Carsten kalder Coast Guard, der imidlertid ikke er synderlig interesseret. De beder os tage den uhyggeligt livagtige dukke med os til New York, hvor de så vil afhente den. Den opgave takker vi pænt nej tak til, Carsten opgiver længde og bredde og ønsker succesfuld SAR.

Vinden og vejret er perfekt, vi sætter kursen nordpå og slækker ud, 5-6 s/m fra sydøst, og den personlige hygiejne får ikke for lidt. Varmt brusebad på agterdækket og på Atlanten, selv om det vel strengt taget er kystnær sejlads, er alligevel en lidt sej oplevelse, når man ikke er fuldbefaren oceansejler og hvis eneste tidligere erfaring med Atlanten, eller måske snarere Biscayen, var en lang sommers herlige, friske 420-sejladser i de store bølger, der, når de var bedst, kom buldrende ind fra øst i La Rochelle.

Og så går det ellers fredsommeligt af sted nordpå det første døgns tid, der også inkluderer en dejlig stjerneklar nat med enkelte, storartede stjerneskud, og spændende AIS-selskab på kortplotteren af, hvad vi mente var de legendariske, amerikanske 12-metere, Intrepid, Audacious, Valiant og Fearless, der langsomt åd sig ind på os bagfra, og som vi fantaserede os til må være på vej til heroiske indsatser på kapsejladsbanerne  i amerikansk sejlsports mekka, Newport, langt mod nord. Helt så eksotiske var vore modstandere ikke. Da vi viser os på molen i Liberty Landing Marina lige ved siden af Frihedsgudinden, hilses vi af venlige unge mennesker fra United States Naval Academy’s Offshore Sail Training Squadron (https://www.usna.edu/Sailing/osts/index.php ), der på deres træningsfartøjer, Navy 44s http://www.bwsailing.com/bw/boat-reviews/navy-44/, havde vores AIS signal på plotterne hele den lange nat. Det fremmede ganske selvindbildningen, at de også havde bemærket vores ’stærke’ tilstedeværelse på oceanet.

Men inden vi nåede New York, tog vejret og begivenhederne en uventet drejning. Vinden tog til og gik i nord sammen med bølgerne, der blev pænt høje og tætte. Sikkert en kombination af bølger fra nordøst og kanten af en nordgående golf strøm. Vi besluttede derfor at falde af for at afvente bedre vejr i Cape May, godt seks timers sejlads, stik øst. Næppe var beslutningen taget og den nye kurs funden, før Bente, konen min, i en skæv og uventet sø mistede grebet i kahytten og faldt hårdt mod kortbordet. Heldigvis var det ikke hovedet det gik ud over, men skulderen, som den samlede sundhedskompetence ombord, Vinni og Bente selv, nok mente kunne være brækket. Med et slag var Cape May forvandlet fra en behagelig afveksling til en nødvendighed. Sundhedskompetencen, der begge ganske heldigt har speciale i anæstesien, beordrede smertestillende blandingsmisbrug, pamol og ipren samt solid lejring i køje. Uden at gå unødvendigt i detaljer med det videre forløb, kan det afsløres, at scanning på Medical Center i Cape May ganske rigtigt konstaterede brækket skulder. Behandling: Konservativ dvs aflastning uden slynge (for at undgå ’kold skulder’) og minimum søgang samt rigtige, smertestillende piller i pæne doser. I øvrigt: Forbilledlig service fra SOS International, der allerede inden Bente blev kaldt ind til undersøgelse, havde sendt den nødvendige dokumentation for betaling til hospitalet, eget betalingskort var på intet tidspunkt fremme, og tilsvarende omsorgsfuld opfølgning de følgende dage og efter hjemkomst. Vi aftalte med SOS lægen at leje en bil og med en overnatning i land køre til New York og Liberty Landing Marina for der at støde til Vinni og Carsten igen. Som sagt så gjort. Dog først efter et par gode og spændende dage i Cape May, mens de endnu sejlende ventede på bedre vejr, mindre nordlig vind og sø, og helst uden den tåge, der nu i rigt mål dominerede nætter og morgener.

Cape May frokost

Man dør ikke af sult i Cape May. Carsten har fået et helt salathoved. Dog med krabbe.

For vores vedkommende blev indsejlingen til New York af gode grunde ikke helt som forventet. Vinni har andet sted gjort rede for sine oplevelser, og jeg er sikker på, at havde vi gjort turen med, havde vi også haft fugtige øjne, selv om vi ikke ville kunne bryste os over at være rejst på egen køl hele vejen fra Danmark. Men lidt kunne vi da følge med. På mobilen med Isailor og AIS holdt vi os ajour med Capris sidste sømil op mod og under Verrazzano Bridge, forbi Frihedsgudinden for endelig at glide forbi det store Colgate ur på styrbord side og ind i Liberty Landing Marina til dock D14, hvor vi var klar til at tage imod fortøjningerne. Det var også ganske stort: Velkommen til New York!

capri lander nyc

S/Y Capri ankommer til Liberty Landing Marina

Om der er airbnb i Liberty Landing Marina ved jeg ikke. Men skulle det være tilfældet kan det næsten uanset skibets – logiets – beskaffenhed anbefales. Udsigten til Manhattans skyline er intet mindre end mageløs. Alle døgnets fireogtyve timer og i alt slags vejr.

nyc skyline

Og så er man med den lille gule færge, Liberty Landing Ferry, kun otte minutter og syv dollar fattigere midt på Manhattan (booklet med 10 ture 55 dollar).

For den igen samlede besætning gav færgen os nem og kvik adgang til tuben og blandt andet en daglang tidsrejse til en af New Yorks mere besynderlige oplevelser, middelalderklostret The Cloisters på nordspidsen af Manhattan. Takket være en excentrisk samler og en velhavende Rockefeller er det en særpræget erfaring at gå rundt i ægte, uforfalsket – blot flyttet en bønne – europæisk middelalder midt i den nye verden.

cloisters

Vinni og Carsten i kloster.

Og så blev der heldigvis tid til, at vi, dagen inden turen for vores vedkommende måtte gå tilbage til København, gjorde en tilnærmet indsejling til New York med S/Y Capri, Vinni og Carsten. Ud til Verrazzano Bridge og retur mod Manhattans bjergvæg. Frokost for anker ved Frihedsgudinden. Det var kraftedeme betagende og mageløst. Minderigt. For livet.

vinni kys

Efter frokost blev der også tid til et lille kys.

3 thoughts on “Lars – Great Bridge til NYC

  1. Hej Carsten og Vinni
    Spændende læsning, godt skrevet.
    Vil I oplyse bådens mmsi? Så kan jeg følge jer på marinetraffic
    Laver I ikke et kort med en linje der angiver jeres sejlede tur?
    Det kunne være interessant at se.
    Også gerne jeres fremtidige sejlads planer
    Vi er selv på vej mod Caribien
    Mvh
    Henrik Poulsen

    Like

  2. Heya just wanted to give you a quick heads up and let you know a few of the pictures aren’t loading correctly.
    I’m not sure why but I think its a linking issue.
    I’ve tried it in two different web browsers
    and both show the same results.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s