Annapolis – en ualmindelige charmerende by

Der er ikke særligt langt fra Baltimore til Annapolis, faktisk er der længere ud af Baltimore indsejling end der er derfra til Annapolis. Midt på eftermiddagen rundede vi det skarpe hjørne, sejlede forbi et par af USA flådens øvelse skibe (Annapolis er hjemme sted til USA flødens officer Academy), der tydeligvis var ved at give Midshipmen (kadetterne) læring i hvordan man sejler et flådeskib. Et par sømil senere kunne vi dreje in i Annapolis bugten, sejle forbi Officerakademiet og lægge til ved en mooringkugle. En mooringkugle her koster kun $35 per dag og giver ret til at bruge faciliteterne.

Som sagt så er Annapolis hjem til den Amerikanske flådes officer akademi. En smukkere beliggenhed findes næppe og da vi sejlede ind kom vi lige forbi alle de navy boats som vi har sejlet med langs New Jersey kysten. Her lå Fearless, Brave, Courage, Valiant, Defiant, Audacious samt de andre på række. Dejligt at se.

Selve Annapolis er kaldt en ”National Treasure” og stort set hele byen er fredet klasse ”A”. Det er forståeligt da de fleste af husene stammer fra 1700 årstallet (enkelte fra før).

DSCN0912
Typisk gade billedet

Byen er lagt ud som radialer fra havnen hvilken giver et naturligt særpræg. Da byen blev lagt ud lavede man også en stor cirkel for ”The Statehouse” som også stammer fra den gang – og ved siden af yderligere en cirkel for kirken (lad os endeligt ikke glemme kirken).

Så skulle vi på sightseeing. Først og ikke mindst, naturligvis, flådeakademiet. Til forskel fra West Point er det tilladt at bare gå rundt selv her. Godt nok er der skilte der siger at turister ikke har adgang til forskellige bygninger, men ellers kan man vandre frit rundt, efter man har tjekket ind ved besøgscenteret. Indtjekning er smertefrit – de kigger på billedlegitimation og så får man et klistermærke som man skal bære synligt. Derefter er det bare derudaf.

DSCN0960
Capri ligger flot ved Naval Academy

Der er mange gamle smukke bygninger her, som der skal være, statuer af berømte Kaptajner, Admiraler osv.,  masser af gamle kanoner fra forskellige søslag og så var der også de nye kadetter. Ligesom ved West Point, skal de nye kadetter (Midshipmen) møde op for en 6 ugers sommerlejre hvor de får et smag af livet på akademiet. Som vi går rundt ser vi dem i gang med at lære at marchere, stå ret og rør, tælle af osv. Livet er hårdt. Især når det hele begynder kl 5:30 om morgen med halvanden times morgengymnastik. Vi hører dem hver morgen komme løbene ind på football stadium og så starter de, ”up-down, up-down, up-down” og 1,2,3-1,2,3-1,2,3. KL syv slutter de og så er det tilbage for bad og omklædning parat til at stå ret for nationalsangen kl 8:00 (Vinni kan efterhånden den Amerikanske nationalsang – vi hørte den hver morgen i Charleston da vi lå ved siden af Coast Guard stationen og nu her hvor vi også hører den hver morgen).

DSCN0958
I byen i deres “dress whites”

Jeg lader Vinni komme mere ind på akademiet, men imponerende er det og så spiste vi frokost i deres restaurant. De påstår at det er byens bedste pizza der serveres der – det ved jeg ikke men den var god og så var den byens billigste – kr. 80 for 4 stykker pizza samt 2 kolde vand.

Byen er som sagt gamle, efter USA standarder og har en glorværdig historie. Byen blev grundlagt i 1649 og levede en beskeden tilværelse indtil Maryland koloniet (dette var før den Amerikanske uafhængighedskrig) hovedstad blev flyttet hertil i 1694. Ved den leglighed fik byen, som før hed Anna Arundels Towne, et nyt navn, nemlig Annapolis. Pudsigt nok har byen navn efter en Dansk Princesse, Princesse Anne, som senere blev Dronning Anne af Storbritannien.

Byen voksede gennem 1700 årstallet og blev en større handelscentrum for blandt andet slavehandel. Dem der kan huske den Amerikanske fjernsyns drama ROOTS, vil huske Kunta Kinte, den slave og hans efterkommere serien handlede om. Den virkelige Kunte Kinte (ja der var virkelig en) blev sat i land og solgt på slaveauktion i Annapolis.

Byen var midlertidigt hovedstad da The Continental Congress mødte her i 1783 efter fredsaftalen mellem det nye USA og Storbritannien blev indgået i Paris. Det var også herfra at indkaldelsen til grundlovsmødet i Philadelphia blev udsendt. Ydermere var her (i den hovedstatsbygning som stadig eksistere og fungere som delstats regeringsbygning) at George Washington indleveret sin opsigelse som øverste general i hæren for at senere kunne indtage President posten.

Så kom ikke her og sige at byen ikke har en historisk baggrund så det batter……………

Omkring 1910 blev der bygget 3 store radiotårne ved udkanten af byen. De var (og er) kortbølge radiotårne og har været afbilledet på frimærker og forskellige plakater. Jeg kan svagt mides at have set en plakat med disse tre tårne i en tegning der, stående på et kort af USA udsendte radiobølger der blev opfanget af en ligeså stor tårn der var tegnet som stående i Europa. Pudsigt at man som ældre skal se noget far sin barndom som man sådan set ikke troet eksisteret i virkeligheden…………….

DSCN0936
Det er disse tre tårne

I øvrigt var det her, gennem radiobølger opfanget af disse tre tårne at USA fik at vide at første verdens krig var slut.

Byen har i dag cirka 39.000 indbygger og med sin beliggenhed ved vandet er umådelige smuk. Som sagt er hele byen fra 17/1800 og der værnes om bygningerne. Næsten hver bygning har en lille messingplade der siger ”fredet” og så er der en som har en sans for humor……………..

DSCN0955
Tja – man kan jo ikke bo i Annapolis uden at have en messingplade

I 2003 kom en orkan igennem og ”the surge”, dvs højvandet skabt af orkanen var 2,13 meter over normalt. Store dele af byen blev oversvømmet og mange af bygningerne led overlast.

DSCN0941
Så højt kom vandet

Og så skulle jeg klippes. Normalt klipper Vinni mig, men sådan cirka hver halve år syntes hun jeg skal til en ”rigtige” frisør så hun har noget at klippe efter. Her i Annapolis er der ikke noget der hedder en ”Herrefrisør” – her hedder det en Barber. I USA kan man altid se hvor der er en barber da de har en rød, hvid og blå stribet roterende stang hængende uden for døren (se billedet). Ind kom jeg, til sidst, der var jo kø, og blev klippet. Ej blot klippet men da de også brugte en rigtige barberkniv for at barbere kunderne, blev jeg også barberet. Nu skal man stole på manden med kniven – de er skarpe, men jeg må indrømme at da han var færdige med at rage mine kinder føltes de som en barnenumse – glat som en nyfødtes.

DSCN0934
køen var helt ud af døren

 

Vi blev nogle dage, hvorefter vi sejlede til St. Michaels, en anden lille (mindre end Annapolis) by, på den anden side af Chesapeake bugten. Den var, som Annapolis, umådeligt charmerende, igen med perfekt istandsatte huse fra 17/1800 årstallet. Livet her, som i Annapolis, går langsomt og stille.

DSCN1013
Galionsfigur – altså det er galionsfiguren til højre
DSCN1008
typisk istandsat hus i Annapolis/St. Michaels
DSCN0910
Flot nybyggerede kopi af en af de første kapsejladsbåde på Chesapeake Bay

Desværre gik vores remote kontrol for vores ankerspil i stykker her, så vi var nød til at sejle tilbage til Annapolis for at hente reservedele. Men vi fik da en dejlig sejltur herover – der var god vind så Capri fik lov til at vis hvad hun kunne, hvilken blandt andet var at indhente og sejle fra en 42 fods Jeanneau Sun Odyssey, dette til trods for at vi er fuld belastet og med 12 årig gammel sejl. Et par andre både forsøgte at indhente os men kunne ikke.

Vinni og jeg er ikke kapsejlere, men som man siger: “hvad er definitionen af et match race? to sejlbåde med sejl oppe der kan se hinanden…”

One thought on “Annapolis – en ualmindelige charmerende by

  1. Hej I to kapsejlere. Rigtig dejligt og hyggeligt at læse om Annapolis og meget interessant. Det pyntede på Carsten, at han blev klippet, han er jo en meget smuk mand. Kærlig hilsen Erik og Kirsten

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s