BVI til St. Maarten – ødelæggelserne fortsætter

DSCF0277
Vinni får sig et morgen bad for at tage det værste af tømmermændene

Så nåede vi St. Maarten, godt nok en måned for sent – beklager Ove og Lene. Vi stak af midt på dagen fra Tortula, først skulle Vinni lige komme sig lidt fra hendes bekendtskab med et par for mange ”painkillers” aften før til Full Moon Party, så skulle vi tanke diesel i Nanny Cay (et par timers sejlads) og vi skulle også lige nå at klarerede ud (puha-en travl morgen).

 

Endelig kom vi afsted og det var dejlig sejlads – bølgerne var kun 1-1,5 meter og vinden var svag – dog lige i snuden. Så det blev motorsejlads og ”easy-going”.

Nu skal der ikke så meget til for at sejle lige ud for motor når man har en god autopilot, så vi slappede af resten af dagen, jeg tog den første aften vagt så Vinni kunne få lidt (hårdt) tiltrængt søvn.

Nu er det ikke hver dag at Vinni falder af hesten og bliver fuld – så jeg har mobbet hende godt og grundigt hele dagen, dog har jeg sagt at jeg kun mobber hende denne ene dag – så får hun fred.

Hun behøver nok ingen mobning – tømmermændene klarere det ganske godt. Kl 23 vækker jeg hende og hun går op for at tage vagten. Dog kl 2:30 om morgen vækker hun mig og siger at hun ganske enkelt ikke kan holde sig vågen. Det til trods for vi sejlede under en næsten fuld måne og klar himmel –  skønner bliver det ikke.

Hmmmm – jeg sagde at jeg kun ville mobbe hende en dag- men hun fik dog et par ord med på vejen om at ”painkillers” måske standsede smerten når man drak dem – men hvis man gjorde det til overmål – ja, så var man selv ude om det.  Ikke desto mindre havde jeg ond af hende – godt nok var det selvskabt, men vi har jo alle sammen faldet af hesten selv fra tid til anden – og ligesom Vinni svoret at det ville man aldrig igen – lige indtil næste gang man gør det J

Solopgangen fandt os et par sømil fra St. Maarten og her måtte vi vente. Broen der giver adgang til Simpson Bay åbner kun hver time og det er på ulige timer at der er indsejling. På lige timer er der udsejling. Så vi måtte vente et par timer. Havet var rolig og vi fik lidt kaffe (te for Vinni).

DSCF0287
solopgang ved St. Maarten

Endeligt kom vi ind og sejlede ned gennem bugten mod Lagoon Marina – Oops? Hvor er alle bøjerne der markere sejlrende?  Blæst helt til Kina af Irma.  ok – så vi listede afsted mens vi kiggede på kortplotteren og vores dybdemåler. Og så standsede vi pludseligt da vi ramte en lille sandbanke. Vi var på vej rundt om 3 skibsvrag der var opankret ude i bugten og tilsyneladende skulle jeg meget tættere på dem en jeg gjorde.

Heldigvis kunne vi bakke fri selv, dreje lidt til bagbords og fortsætte ind.  Nu er det sådan at jeg havde prøvet flere gange at både ringe til Lagoon Marina og kalde dem på radioen da vi kom tættere på øen – men ingen svar. Så vi viste ikke om den eksisteret eller var ødelagt af stormen. Den var ikke ødelagt, men store dele af deres kajanlæg var, så de kunne ikke tage ret mange både. Heldigvis lå FKG Rigging lige ved siden af. Dem havde vi fået anbefalet af et par andre sejlere som værende meget behjælpsom og gode til rustfri stål.

Nuvel – der var en åben plads på deres kaj – så vi lagde til og jeg gik op for at få en snak med Larry, deres chef. Joda – de kunne godt lave vores ankerplatform og vi kunne bare blive liggende på kajen indtil de var færdige.

Se det er til at forstå – så jeg viste dem hvad der skulle gøres og vi fik en snak om hvordan og så gik de i gang. Imens fik vi vores vasketøj ordnet og jeg gik i Budget Marine for at købe et par småting som vi manglede (blandt andet en stige til vores dinghy – vi skal jo dykke når vi kommer til Saba om en lille uges tid).

Simpson Bay er stor, meget stor. Øen har en Fransk side og en Hollandsk side. Vi lå på den Hollandske side.  Der er, som forventet, ødelæggelser overalt. Vi var advaret af Mario og Grazyna. Der ligger stadig mange både halvsunket rundt omkring i Bugten.

Blandt andet denne store Superyacht.  Det i kan se her er kun de øverste 2 dæk, resten er under vand. Vinni og jeg er målløs.  Sådan et ”skiv” har jo en fast ansat professionel Kaptajn og besætning. Hvorfor blev de her i havn?  Den kan jo sejle med over 20 knobs fart og kunne med lethed have sejlet væk fra orkanen. De viste jo den kom – havde de taget afsted dagen før den ramte, kunne de jo være nået helt ned til Grenada.

DSCF0314
Det er de øverste 2 dæk der kan ses her

Som sagt er der også mange ødelagte bygninger her på den hollandske side – dog er der ved at blive genopbygget – det går langsomt – men det går og befolkningen syntes at tage det hele i stiv arm.

En af grundene til det går så langsomt, har vi fået at vide, er at den lokale regering er fuldkommen korrupt. Holland har tilbudt at sende 500 millioner Euros (det er trods alt en slat) til genopbygning – men de vil vide hvad pengene bliver brugt til.  Det har den lokale regering nægtet at gøre (fordi så kan de ikke stjæle så meget). Ja, man skal høre meget inden ørene falder af……………………….

DSCF0296
Nogen gør sig hjemme – her en båd med et rigtigt palmetræ på hækken………..

Der lå en stor 59 fods Oyster ved næste bro over her hos FKG. En sen eftermiddag sejlede den, og det var tydeligt at se at de tre om bord ikke havde den fjerneste anelse om hvordan man sejlede båd – først bakkede de hen over en mooring kugle og så kunne de dårligt nok vende.  Endeligt kom de i gang væk fra kajen, da en af FKG’s medarbejder kom løbene og råbte efter dem:  ”Nej, nej, nej – i skal længere til bagbord”, alt imens han viftede med armene. Og ganske som vi sad og så på det – sejlede de på grund.  De kom ikke fri og nogle minutter senere sejlede et par af FKG’s medarbejder derud i deres skiff der har en 80 hestes motor på bagenden. Intet lykkes og de kom tilbage en halv time senere.  Kort tid derefter, kom to af de tre der var om bord, tilbage i en gammel dinghy og åndede der fred og ro – bortset fra at der nu sad en ung fyr derude på en grundstøder alene.

Næste morgen kunne vi se at han havde flyttet sig – tilsyneladende kom han flot da tidevandet komme ind – men det var også tydeligt at han havde stød på grund igen.

Der er en ”Cruisers net” der kørere på VHF radio her hver morgen kl 7:30. Vi sad og lyttede mens vi fik morgen kaffe og så kunne vi høre en stakkels der spurgte om nogen kunne hjælpe ham – han sad på grund midt i bugten. Det var så ham vi kunne se som havde ligget derude hele natten.

Nuvel, en dag kunne det jo være os, så jeg kaldte ham og sagde at jeg kom derud.

Nogle minutter senere ankom jeg samt en anden. En 59 fods Oyster stikker 2,5 meter og herude var der kun 2-2,2 meter så han sad meget fast. For at gøre en lang historie kort, lykkes det os endeligt at få ham flot efter et par timer, og så spurgte den ung fyr på båden om jeg ikke kunne sejle den ind i en anden marina og lægge den til der – han kunne nemlig ikke sejle! Ejeren havde bare overlad ansvaret for båden til ham og taget afsted til England med ordene – ”hvis den skal flyttes kan du nok finde nogle der kan hjælpe dig”  Puha! – De to vi så med ham i går var to som heller ikke kunne sejle, og da den gik på grund forlod de bare skibet og efterlod ham alene.

Nu er det ikke hver dag jeg får lov til at sejle en 59 fods, så jeg ja, med den betingelse at jeg intet ansvar ville påtag for båden – ramte vi noget var det bare ærgerligt. Vi fik den bakset over til den marina han skulle ind i for at konstatere at hele marina bassinet var fyldt med sunken vrag – Oops!  Så det blev lidt slalom sejlads ind og ud mellem vrag indtil vi kom til kajen og det lykkes at lægge den til selv om vinden blæste os væk fra kajen.

Skægt var det ikke- sådan en mastodont vejer jo tæt på 40 tons og fortsætter lige ud selv om du sætter den i bakgear eller drejer på rattet. Puha! Der var et par nervøse minutter da jeg bakkede den ind i båsen.

Vi tog også over til den Franske side af bugten – her er ødelæggelserne total. Det flyder med ødelagt både på land og der ligger sågar mange vrag i vandet som ingen tager sig af.

DSCF0300
hele vejen rundt om den Franske side af bugten ser det sådan ud – så trist, så trist

Vi gik rundt i byen, Marigot, og næste alle butikkerne var lukket – dem som ikke var lukket, var i dårlig fatning. Selv MacDonalds havde ikke nået at genåbne efter stormen.

DSCF0304
Der var en gang da dette var en god restaurant

Her, på den Franske side syntes folk at være apatisk. De havde ikke den samme charme og latter som vi har mødt alle de andre steder.

Det er også første gang Vinni og jeg har følt os usikker. Vi gik på en hovedstrøg, men syntes begge at dem vi mødte var uvenlige og slet ikke imødekommende. Vi var ikke bange – men helt tryg var vi heller ikke. Og det har vi aldrig følt før når vi er på vandretur i Caribbean.

Der er stor forskel på genopbygning på disse øer – på BVI var der travlt overalt og der blev bygget og repareret både til den store guldmedalje.  På den Hollandske side her bliver der genopbygget og når vi snakker med de lokale siger de at grunden til der ikke sker mere er at den lokale regering er korrupt og uduelig. Den franske side præges af Fransk socialism – det er jo samfundet skyld og det er op til samfundet at sørg for os så vi venter indtil samfundet kommet og gør det hele

Alt ved vores anker platform er nu repareret og det er lige så stærk, hvis ikke stærkere end da vi tog fra Danmark – så vi har ingen frygt for at smide krogen. Det gør vi så og ligger nu midt i Simpson Bay. Vi har besluttet at blive et par ekstra dage da det blæser godt derude – og hvorfor skulle vi ud i det? Desuden skal vi sejle til Saba og dykke – og det kræver roligere vand at ligge der.

Så det kommer vist til at koste en gang mexicansk på den lokale som ser indbydende ud – desuden kan man få en kande Margaritas, og hvem ved, det kan være at Vinni tror at Margaritas ikke er helt så farlige som ”painkillers”. Vi får se………………………………

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s