Antigua – Caribiens centrum – sidste stop inden Panama

 

Mange har sagt til os: ”At når I kommer til Antigua, må I endelig lægge ind i English Harbor”. Vi fulgte deres råd og er bestemt heller ikke blevet skuffet – det er et ”must” at besøge denne havn Nelson´s Dockyard Marina, som er et historisk maritimt monument.

English Harbor´s historie starter helt tilbage til 1671, hvor havnen allerede blev brugt som et ”hurricane hole”. Havnen ligger på sydkysten af Antigua i en lille snæver bugt gemt godt inde i mangroven, hvilket betød, at skibene her lå vel beskyttet mod Passatvinden og hvis en orkan truede, kunne man binde sig godt op i Mangroven, der med sine lange net af rødder kan overleve orkaner selv i styrke 5.

DSCF0453
English Harbour set fra højen ved siden af

Selve opbygningen af denne smukke havn begyndte tilbage i 1745, hvor englænderne fandt denne lille bugt ideelt og centralt placeret i Caribien til at blive den engelske flådes vigtigste havn. Udover at bugten var en effektiv ”hurricane hole”, så var bugten nem at forsvare pga. den meget snævre indsejling omgivet af høje klipper. Hvis fjenden undgik angreb fra Fort Berkeley´s kanoner, der var placeret på den ene klippe ved indsejlingen, så blev de fanget af den kæde, englænderne havde langt ud på tværs af indsejlingen, for derefter at skyde skibet i sænk eller borde det fjendtlige skib.

DSCF0442
Carsten på vej ud til fort Berkeley

Udover beskyttelse mod orkaner og fjendtlige skibe kunne denne bugt/havn med den dybe vandgang også tilbyde de engelske skibe at få rengjort deres bund. Dengang havde man ikke mulighed for at løfte et skib ud af vandet for at rengøre bunden, nej man brugte en metode ”careening”. Skibet blev sejlet fra det dybe vand ind mod det lavere vand i havnen og med tykke liner trukket gennem et stort hjul, blev skibet trukket ned på siden, hvorefter man kunne rense den side, der var over vandet. Derefter ”same procedure” på den anden side. Nedenstående foto viser hjulet, der trækker skibet om på siden. Mens mandskabet drejer hjulet – uden tvivl meget hårdt arbejde – så sad der en violinist oppe på hjulet og spillede mhp. at holde gejsten oppe. Alt imens officererne blev vartet op i ”The Officers Quarters Building”. Indrømmet at så er det noget mere bekvemmeligt og nemmere at have Capri på land og rense hendes bund med en musesliber.

DSCF0431
De store “capstans” som blev brugt til at “careen” skibene så bunden kunne behandles
DSCF0430
Officer’s Quarters

Endelig har English Harbor den fordel, at de engelske skibe fangede Passatvinden, så snart de var ude af havnen. Havn og skibsværftet stod færdig 44 år senere i 1789 og står stadig, dog renoveret, som det blev opbygget. Bygningerne bruges i dag til marine service, restauranter, bar, cafeer og et bageri. Mange både lægges på land her i orkansæsonen eller som i gamle dage sejles de forsigtigt på grund i det bløde sand bindes op med 2 hækanker og flere liner ind til mangroven samt polstret med alle fendere på siderne evt. bindes op på nabobådene. Vi har mødt 2 danske både, der under Irma havde båden på land her i English Harbor og der var intet sket med deres båd. Utroligt.

Den 19. marts nærmer vi os English Harbor kl. 7 om morgenen efter at have sejlet 93 sømil fra St. Bart. En meget rolig sejlads 1 m dønninger og næsten ingen vind, så vi sejler for motor. Denne gang nyder jeg sejladsen og har i øvrigt heller ikke hverken søsyge eller tømmermænd. Jeg nyder nattens rolige sejlads og stjernehimmel så meget, at jeg giver Carsten 5,5 times søvn, men får man tak for denne indsats – næh, en morgensur skipper kommer op til vagtskifte, fordi han ikke har sovet særlig godt. Det var for varmt for skipper nede i agter kahytten, indtil skipper kom i tanke om, at han jo har installeret en vifte og han jo kunne tænde for den. Det hjalp med lidt luftcirkulation og han fik da et par timers søvn, men tilsyneladende ikke nok. Jeg fik dog en undskyldning senere, da jeg kom op efter 2 timers søvn.

Vi sejler nu forbi det gamle Fort Berkeley ved indsejlingen til English Harbor lige ind til den lille bugt, hvor vi vil smide ankeret, et meget charmerende sted med en fristende strand og lige ved siden af selve marinaen og de smukke gamle bygninger.

 

 

 

Men der er alt for mange både, vi sejler rundt mellem bådene for at se, om vi da ikke lige kan finde lidt plads til Capri, jo her og vi lader kæden rasle ud. Det er vores nabobåd midlertidig ikke tilfreds med, han råber over til os, at hvis vi har tænkt os at ligge for svaj her, så vil vores både støde sammen i løbet af natten pga. idvande (modstrøm) og hvirvelvinde i bugten. Jeg har den holdning, at da han har ligget her før os, så ved han nok bedst og vi må respektere, at han ikke ønsker os her, så op med ankeret.

DSCF0428
De restaureret bygninger er meget smukke
DSCF0424
Sejlloft søjlerne – her lå det gamle sejlloft

Vi opgiver at finde plads her og sejler ind i bugten ved siden af, Falmouth Harbor, der støder lige op til English Harbor´s town. Her ligger vi godt, der er mere plads, det lufter mere og der er ingen myg. Fin dinghy-broer og diverse service muligheder, men dog ikke lige så smuk som English Harbor. Det gør ikke noget, vi tager Maxi-taxi´erne (fusselanker) og går 5 min, hvorefter vi står midt i det historiske område.

DSCF0459
MS Nahlin – Gammel dampskib der var privatyacht for en engelsk Hrtuginde – nu ejes af Sir Richard Dyson – opfinder af den poseløs støvsuger – dog er den bygget om til diesel
DSCF0447
På den anden ende af skalaen findes dem som roer over Atlanten – her Tiny. Der er en Atlanten ro Regatta der slutter på Antigua hver år
DSCF0449
Dagligdags rutine på Tiny
DSCF0456
Carsten bruger tovet kun for show – det var ikke nødvendigt
DSCF0457
Det var dog stejlt et par steder

Det er onsdag og vi har lejet en bil og kører rundt på øen. Det er valgdag her på Antigua og vi passerer den ene valgplakat efter den anden. Labour-partiet (socialdemokratiet) må have mange midler, for det er deres valgplakater, der præger hele landskabet. Det er der en simpel forklaring på ifølge vores dykkerinstruktør. Labour sidder på magten og har gjort det i mange år. De sender en stor ordre på valgplakater til en af de andre øer, så det kan holdes hemmeligt og først, når varen nærmer sig Antigua, så trykker de på valgknappen. Derfor når de andre partier ikke at trykke så mange plakater. Ingen overraskelse Labour vandt også ved dette valg.

DSCF0418
Ingen overraskelser da labour vandt valget stort

Vi kan konstatere, at pengene her på øen ikke bruges til at vedligeholde vejene, det kræver næsten et nyrebælte at køre rundt på øen. Hullerne i vejene er så store, at jeg flere gange bekymrer mig, om støddæmperne nu holder. Vi undrer os over, at Irma ikke har beskadiget de mange og meget lidt vedligeholdte træhuse. Det er der også en forklaring på. Vi har bemærket, at husene er bygget på pæle og troede, at det er fordi, at det er billigere at bygge på pæle end at lave et fundament på en klippeø. Men dykkerinstruktøren kunne igen give os en forklaring herpå:  ”Antigua er den ø i Caribien, der rammes oftest af orkaner, så vi er vandt til dem, så længe de er orkan 1-2, opfatter vi det kun som en almindelig storm, men ved kategori 3, så begynder vi at bekymre os og sætter plader foran vinduerne. Orkaner på dette niveau skader sjældent vore huse, da vi ved, hvordan vi orkansikrer dem. Vi bygger nemlig husene på pæle, så vinden kan passere.

DSCF0422
Her kan orkanvinden passere nedenunder huset

Vi starter vores biltur med at køre ud gennem Antiguas regnskov, hvor vi gør et opholdt hos Elina, der tjener til livets ophold ved at sælge ananas, marmelade og saft i hendes lille kiosk ved landevejen midt ude i regnskoven. Hendes ananas koster 35 kr., det er alt for dyrt, så vi nøjes med at købe mango-, ananas- og guavamarmelade. Inde i skyggen sidder hendes mor på 87 år og følger med i vores samtaler og hendes gode ven med dreadlocks i sit skæg sidder og bælger bønner til aftensmaden.

DSCF0400
Carsten handler hos Elina
DSCF0409
Elinas mor på 87 følger samtalen
DSCF0413
Dreadlocks i skægget
DSCF0401
Tak til Elina for hendes gæstfrihed

Da jeg forhører mig om, hvor vi finder en ananasfarm, da jeg har et stort ønske om at se, hvordan ananas gror, siger Elina: ” kom med, så skal jeg vise dig mine ananasbuske”.

DSCF0404
Dette er en annanas busk og ikke et træ – er vi enig nu Christian Sørensen?

Vi får herefter en rundvisning og ser ananasbuske, mango- advokat- guavatræer mellem alle banan- og plantain- træerne. Hun fortæller, at hendes mand er død for 2 år siden af lungekræft. Hun bor sammen med sin mor, som hun forsørger. Sønnen bor i huset ved siden af og datteren bor længere væk. Jeg nyder at være inviteret ind hos de lokale og få et indblik i deres dagligdag. Det ender selvfølgelig med, at hun servere en ananas på husets regning.

DSCF0412
Elina severe de saftige annanas for os på husets regning

Herefter på Elinas opfordring går vi en times tid op gennem regnskoven ved siden af hendes hus.

DSCF0416
Vi fulgte stien op gennem regnskoven

Efter regnskoven kører vi langs kysten op til St. John, Antiguas hovedstad, hvor vi kan se 2 store krydstogtskibe, der er lagt til kaj. Gæsterne fylder en del i gadebilledet, Market Street, downtown St. John. Der er dog også en del af de lokale, der køber ind i boderne – det er ikke en ren turistfælde.

Vi undrer os lidt over standarden af husene, vi har set indtil videre. Det er meget simple huse i træ, hvor mange af dem er dårligt vedligeholdte. De få velholdte huse pryder dog billedet med de smukke Caribiske farver. Antigua har været velbesøgt af turister, som sejlere, krydstogtgæster og hotelgæster i gennem mange år og vi undrer os derfor over, at standarden af beboelserne er så lave, selvom vejret for det meste er godt her på øen. Turisme skaber normalt jobs og penge til øen og er dermed med til at hæve levestandarden hos den lokale befolkning eks. Bequia kontra St. Vincent. Til dette har Troels Kløvedal en stærk holdning, hermed citat fra ”alle mine morgener”:

”hvorimod Caribien aldrig blev mig, fordi der ligger en dyne af undertrykkelse over øerne. Ud over at det er én lang bar. Der er en stor turisme, men øernes befolkning får ingenting ud af den. Man kan dårligt se øerne for de kæmpe kasser af krydstogtskibe, som ligger for svaj uden for hovedstæderne, og hvor man kan købe alt ombord, så hvorfor købe andet end en isvaffel i land? De mange dyre ressorts er lukkede omkring sig selv og ejet af udenlandske kapitalfonde, som ikke tilfører øerne det fjerneste. Alle penge bliver trukket ud af landene, og det, der er tilbage, er et stuepigejob, en kokketjans eller tjenerjob. Ude i befolkningerne er der en dybfølt utilfredshed med, at øerne udvikler sig, som de gør, og slavetiden ligger lige under overfladen.”

Senere på dagen nord for St. John og i en lille enklave på østkysten ser vi, hvor de mere velbemidlede bor i luksusvillaer. Enig Troels – her i disse enklaver ses efterkommere af afrikanske slaver, i det du nok vil kalde skodjobs. Men disse jobs havde ikke eksisteret i samme omfang, hvis ikke udenlandske investorer kapitalfonde eller privatpersoner havde bragt kapital til øen, som dog er grundpillen for at kunne tiltrække turister. Gældende for de fleste Caribiske øer udgør turismen en stor del af Brutto National Produktet.

De store ødelæggelser efter Irma har på flere af øerne truet turismen, da man jo ikke længere kan opretholde den høje standard af service, som turisterne kræver. Der er i høj grad brug for en kapitalindsprøjtning for at genopbygge øerne, så de igen kan tiltrække turister. Indtil videre er det hverken de lokale myndigheder, der byder ind – ej heller de engelske, franske eller hollandske myndigheder. Mon ikke Troels at udenlandske investorer er velkommen igen?

Apropos vejrguder, så bestemmer de ikke kun, hvornår vi kan sejle ud på det store hav, men også om vi kan besøge de små vulkanøer, der findes her i området. Da vi forlod St. Martin havde jeg et stort ønske om, at besøge den lille vulkanø Saba. Den er kendt for sin smukke natur og en af de mere isolerede kulturer, fordi øen kan være svær at anduve. Det lykkedes heller ikke for os, da vind og dønninger forblev i nord eller nordøst, hvilket gør det meget ubehageligt at ligge på ankerbøje (der er for dybt til at ankre mere end 40 m), det ruller for meget og det er meget svært at nå i land med sin dinghy.

Igen er vejrguderne ikke med os. Vi havde håbet på at besøge Montserrat kun 25 sømil herfra, men sidste vejrudsigt siger vind fra nord og 2m dønninger, hvilket gør, at det er svært at ankre der og helt umuligt at komme i land. Vi går derfor glip af denne ø, der stadig har en aktiv vulkan. Når det er mørkt, kan vi fra Capri´s ankerplads her se røgen, der ligger som en hvid gletcher ned fra vulkanen. Sidste udbrud var i 2010 og vi havde håbet på at se Montserrats´s ”Pompei”. Øv. Men vi skal videre og kan ikke længere vente på bedre vejrforhold til at besøge denne ø.

Vi har i øvrigt drøftet meget, om vi skulle sejle 60 sømil ud til Barbuda, der blev verdenskendt efter, at Irma total ødelagde øen og alle øens 2000 beboer blev evakueret til Antigua. Rygter siger, at man har tilladelse til at sejle der ud, men at man kun må gå i land på stranden og ikke bevæge sig længere ind på øen, da de ødelagte huse ikke er beskyttet mod tyveri m.m. Barbuda er kendt for sin store koloni af Fregatfugle ca. 600, i øvrigt større end kolonien på Galapagos. Der er vist kun halvdelen tilbage efter Irma, men da disse fugle normalt kan overleve orkaner, idet de er i stand til at holde sig svævende ”forever”, håber man at de vender tilbage. Vi har set enkelte af disse store sorte fugle svæve højt op over Capri. Det er først i yngletiden august – september, at hannen puster sin flotte røde pose op under næbet for at gøre hunnen interesseret, mon ikke vi ser det i Stillehavet.

Kun 5 sømil udenfor denne bugt findes der i øjeblikket mange pukkelhvaler. En af vores naboer, en dansk båd, fik sig noget af en overraskelse, da de tog ud for at fiske. De fik fangst på krogen og var i færd med at hale fisken ind på agterdækket, da en pukkelhval pludselig sprang helt ud af vandet kun ca. 80 m fra deres lille sejlbåd. Fascinerende syn, men ikke ufarligt – skipper var helt i chok bagefter. Ingen af besætningen nåede at tage et billede. Vi håber selvfølgelig, at se nogle af disse kæmpe hvaler, når vi sejler ud i morgen, men de må godt holde en sikker afstand fra Capri.

I skrivende stund venter vi på at få vores gasflasker fyldt op og et godt vejrvindue til at sejle videre til Panama. Det vil tage os en uge at sejle der over og vi vil selvfølgelig holde os langt væk fra Venezuela pga. pirater og i god afstand fra ”den berygtede pynt” ved Venezuela og Colombia. Inden vi anduver Colon vil vi besøge et par øer i San Blas og møde Kuna-indianerne. Vi håber, at kunne få tilladelse til at sejle gennem Kanalen primo maj.

Jeg fremsender snarest en ny masterplan for Stillehavet.

Sidder med et glas køligt hvidvin i Capri´s cockpit og nyder den sidste solnedgang her på Antigua, mens Eric Clapton spiller i baggrunden. Mon også han nyder sin ”sundowner” i sin herskabs villa oppe på klippen kun 2 sømil herfra med udsigt over havet og English Harbor?

 

 

One thought on “Antigua – Caribiens centrum – sidste stop inden Panama

  1. Hej Vinnie og Carsten
    Vi sider lige og nyder en Sun downer😎mens vi læser om jeres eventyr og vi er vildt misundelig, men vi har en plan om at følge efter jer i løbet af de næste 2 år vi glæder os meget til jeres næste fortælling
    Og ønsker jer god vind herfra Hals i DK

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s