Antigua til Panama

 

Vi besluttet os for at mens vi gerne ville have en tidligt start på denne 1200sm passage, så gad vi ikke stå op før fanden fik sko på – jeg mener – vi skal jo være til søs I mindst 8-9 dage så et par timer mere eller mindre betyder jo intet.

Men intet går som stakkels mennesker planlægger. Der er vist et ordsprog der siger noget i retning af – livet er hvad der sker til dig mens du er i gang med at lægger planer.

Nu er det sådan at vi havde besluttet os for at bunker diesel over i English Harbour og ikke i Falmouth Harbour hvor vi er ligget for anker. Og hvorfor nu det? Ganske simpelt fordi Fuel Docken over i English Harbour så ganske let ud at anduve og dem der er her i Falmouth så vanskeligt uds. Tja – dovenskabet længe leve.

Så vi sejlede over til English Harbour (1/2 time) og lagde til ved fuel docken. Hmmmm – der er ikke særligt travlt her – faktisk er der ingen mennesker overhoved. Jeg går en tur omkring og finder til sidst en der sidder og drikke lidt kaffe.

Øh – er fuel docken lukket i dag?  Jada – det er den – det er jo Påske.  Påske???  Man mister hurtigt sans for dage og helligdage når man er langtursejler – men at vi har glemt Påsken…….

Ja, ja – så er der intet andet for end at kalde på VHF radioen og høre om fuel docken i Falmouth er åben – hvilken den heldigvis er – så vi sejler en halv time tilbage til hvor vi lå for anker og kunne nu bunker fuel.

Og så var det afsted. De første 15-16 timer for fulde sejl i magesvejr og hold da helt op hvor det gik derudad.  Vi sejlede forbi Montserrat og kunne tydeligt see røgen fra den stadig aktive vulcan.

Men hen ved klokken 5 om morgen døde vinden hen og da den kom ned under 9 knob agtenfor, tog vi sejlene ned og tændte jerngenuaen (motoren).

Vi sejlede for motor i næsten halvandet døgn før vinden kom igen og så kunne vi sætte vores sejl, storsejlet til den ene side og genuaen polede ud til den anden og tja – så var det det – nu sejlede vi derudaf med mellem 5,5 og 7 knob og der var intet for vagthavende at lave på sine vagter.

Vindroret hold os på kurs og dagene og nætterne flød lidt sammen. For en gangs skyld havde Vinni og jeg tilsyneladende valgt det rigtige vejr vindue – ingen squalls (ok – vinni vil påstå at hun et par stykker på en af sine nattevagter, men de var små og gav ikke ret meget regn), næsten konstant vind og Capri gled henover søen som en svane.

Vi undre os dog – efter sigende skulle der være mange pukkelhvaler her i Caribbean, men vi ser hverken hvaler eller blås. Næsten ingen skibe også – faktisk er havet fuldkommen tomt – der er kun os. Når vi endeligt ser et skib på vores AIS følger vi det skarp – så vi har noget at lave i vores nattevagter

Delfiner er der heller ingen af før til sidst (mere om dem senere), så for en gangs skyld kan Vinni og jeg bruge vores tid på at læst bøger, lave sudoku eller bare slappe af – selv når vi har vagt.

DSCF0512
Vinni tager en slapper med en god bog

Søen rejser sig en gang imellem – vi har ellers 0,5 til 1,5 meter bølger, men når tidevandet skifter så rejser nogle af dem til 3-4 meter. De kommer dog bagfra så Capri løfter numsen som hun skal og glider hen over dem under problemer.

Vi logger cirka 120-130sm per dag i denne slappe-dasse sejlads. Vi har ikke travlt og vi har rebet sejlene en smule så vi ikke skal være over dem konstant. Passagen er cirka 1200 sømil så vi kan jo hurtigt regne ud at det kommer til at tage 9-10 dage at nå frem.

Men som sagt – vi har ikke travlt.

DSCF0482
Carsten prøver lykken med snøren ude – men det eneste han fanger er lidt søgræs

Undervejs går vores log over 20.000sm.  Ja det er så 20.000 sømil siden Capri smagte vandet for første gang (under de tidligere ejere). Hun havde cirka 3.000sm på sig da vi købte hende – så vi har sejlet 17.000 sømil siden den gang – lidt over 13.500 på denne tur indtil videre.

DSCF0497
Sådan er det at ligge i vores søkøje

Vi har lavet masser af chili og spaghetti sauce før vi tog afsted så aftensmaden (et emne der altid kan diskuteres i timer – hvad har vi – hvad kan vi få – hvad gider kokke at lave?) er enkelt. Det standser dog ikke diskussionen. Nu er det mig der laver mad – så jeg har jo det sidste ord, men jeg kan altid overtales til andet end det jeg havde i tankerne. Mere om dette længere ned i teksten.

Men der skal jo også dryppes lidt malurt i dette bæger. Pludseligt en aften kommer der et ”beep” fra vores kortplotter og den booter sig selv. Der er ikke godt. Det skal den ikke. Jeg kigger på vores batterimåle og kan se at den viser 12.5 volt.  Hmmmm. Det kunne jo være at køleskabet og fryseren startede op samtidigt med at autopiloten arbejdede hårdt og det har bevirket en meget kortvarige spænningsfald.  Jeg siger til Vinni at vi må holde øje med den.

Desværre viser det sig at det ikke er en enlig svale. Den gør det igen et par dage senere, midt på dagen. Her viser vores batterimåler 13.4 volt – så der er strøm nok.  Og yderligere en gang 3 dage senere.

Suk. Men der er jo intet at gør undtaget sejle videre til Shelter Bay i Panama hvor vi kan arbejde på den.

Dagene går og Vinni finder ud af at hun faktisk godt magter at bomme vores polede ud genua. Hun kan lige nå forenden af spilerstangen og løsne skødet.

DSCF0503
Capri “wing on wing” dvs vores genua er polede ud til en side og vores storsejl til den anden

Godt gået Vinni!

DSCF0484
man bliver aldrig, aldrig! træt af solnedgangene

Vi har hørt fra forskellige at der er en sandrev lige ved indsejlingen til Shelter Bay Marina. Faktisk sejlede vores venner, Lisbeth og Henrik på grund (dog kom de fri uden problemer). Senere skulle vi erfare at mange sejler på grund der, da søkortene ikke viser at der kun er 1 meter vand.  Men der står et lille ”i” på vores kortplotter kort og når man klikker på det siger den at man skal være forsigtigt da der er et sandrev der hele tiden flytter sig.

Så vi beslutter os for at sikre vores ankomst om dagen og sætter fart lidt ned. Naturligvis får vi nu tidevandet med os så vi har 2 knobs medstrøm og det betyder at vi anduver i mørket. Der er ikke andet at gøre end sejle lidt rundt i cirkler uden for Panama kanalens store mole og de store bøjer der markere indgangen.

Da vi nærmer os Panama, cirka et døgn før hører jeg Vinni råbe ”wheee – whee!” og så ved jeg at vi har fået selskab af delfiner.

DSCF0522
De morer sig helt inde under vores stævn……..

Og hvilken selskab – 20 styks eller flere. Disse delfiner er mindre end dem har set ude i Atlanten, men de er meget legesyge og så bliver de med os i en time eller mere. Sikken herlig gave.

For at fejre dette beslutter kokke at overanstrenge sig og glæde Vinni.  Dog er jeg doven, så da jeg havde besluttet at vi skulle have pizza til aftensmad, gad jeg ikke at lave dej, men brugte en tortilla til hver som dejbund.  Det fungeret udmærket og vi fik hver en dejlig pizza med jalapeno peber på – det eneste der manglede var kold øl (suk).  Men vi drikke ikke alkohol mens vi sejler. Kokken fik dog stor applaus og lovede at gøre det igen en dag.   Det blev så den næste aften da Vinni bestilte pizza til aftensmad igen – ja, disse kvinder bliver hurtigt forvent……………………..

Vi tager et par runder herude på havet mens vi venter på solopgang. Jeg skal love for at der er skibe her – kortplotter billedet er tykt med trekanter og skibsnavne der ligger for anker udenfor molen. Nogen siger at der er cirka 300 skibe her.

Det bliver lyst og så sejler vi ind. Vi holder os udenfor trafikseparering, og sidste øjeblik smutter vi rundt om molen og ind i det store havneområde – som faktisk er så stor at det er en bugt.

Det er et meget stor øjeblik. Alle siger at det store øjeblik kommer sår slusen åbner sig på Stillehavs siden af kanalen, men jeg skal love jer alle sammen at når man anduver kanalen og sejler ind mellem de store røde og grønne bøjer – så får man en betydelig klump i halsen.

Vi er her! Her er Panama Kanalen! Kan man anduve her uden at følelserne giver los, så er man meget, meget kold. Vi kan ikke og vi kigger på hinanden og snakker om hvor uvirkeligt det er. Vi har sejlet fra København helt til kanalen. Det er nok lidt ubegribeligt for os. Loggen viser at vi har sejlet næste 15.000 sømil siden vi forlod kajen i Takkeloftsgraven på Holmen. Vi har nok det dobbelte af det tilbage før Capri’s køl igen smager Dansk vand……………………………….

Shelter Bay ligger til styrbord og vi sejler langs bagsiden af molen mod de master vi kan se bag palmetræerne (ja, når man sejler herude bliver man faktisk vant til palmetræer). Vi kalder dem på radioen som vi skal og fortæller at vi gerne vil bunker diesel først før vi tager til vores bås.

No problemo! Vi skal bare ligge lidt og vente på en katamaran der er ved at fylde diesel på – det bliver vores tur næst.

Hmmm – 10 minutter senere er der ingen tegn på at den båd er ved at være færdig. Vi sejler op ved siden af og spørger hvor langt tid der går inden de forlader pladsen.

Cirka 1 til 1 ½ time!!!  Hvaffornoget? Jo, de skulle lige tanke 2000 liter, hvoraf de 1200 var i dunke som stod på dæk.

Ok – det gad vi ikke vente på så vi lagde til ved receptionskajen og ventede på det blev vores tur. En time senere var han færdig og vi kunne flytte over og begynde.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s