Vinni – Shelter Bay Panama

 

Efter en lidt sløv men meget behagelig og afslappende sejlads i 9,5 døgn fra Antigua er vi nu ankommet til Shelter Bay ved byen Colon i Panama. Gudskelov, at vi kan lægge ind i Shelter Bay Marina, i stedet for den gamle Yachtklub i Colon på den anden side af denne store bugt. For bare få år siden lagde langturssejlere sig typisk for anker foran denne Yachtklubs Marina, hvis de ikke ønskede at betale for en plads i marinaen. Mange sejlere følte sig lukket inde i et fængsel, uanset om man lå for anker eller lå i marinaen, fordi byen Colon var så kriminel, at forlod man marinaen (beskyttet af pigtrådshegn og bevæbnet vagter), skulle man stige direkte ud i en anbefalet taxa for at køre til det sted, man ønskede at besøge. Rygter sagde, at de kriminelle sad udenfor marinaen med en kikkert for at se, om der alligevel skulle være modige sejlere, der på trods af mange advarsler gik ud på egen hånd med risiko for bevæbnet røveri evt. skudt.

Colon har været i mange år og er det stadig meget kriminel, så sent som i sidste uge var der store optøjer med skyderier. To svenske sejlere her fra marinaen var inde i byen og blev standset af politiet, der forlangte at de straks tog en taxa for at komme ud af byen. Colon på Atlanterhavs siden var oprindelig en meget velfungerende købstad, men efterhånden som Panama City på Stillehavs siden overtog al forretning og det finansielle marked, døde byen hen, ingen job og kriminaliteten steg.

Yachtklub ‘en i Colon er nu lukket, sandsynligvis pga. den høje kriminalitet. Til gengæld er Shelter Bay Marina her på den anden side af bugten udvidet og tilbyder alle de servicefaciliteter, vi som sejlere kan ønske. Dog er marinaen beliggende udenfor byen i en naturpark dvs. i en regnskov – meget eksotisk med en ferskvandskrokodille i havnen, så man dykker ikke lige ned for at skifte zinkanoder eller tjekke propellen. De eksotiske omgivelser betyder da også, at vi har høj temperatur med meget høj fugtighed. Vores kroppe er endnu ikke helt tilpasset den tropiske klima, sveden hagler af os, selvom vi sidder stille i skyggen. Det er skønt, at marinaen har en swimmingpool, så vi sidst på eftermiddagen efter dagens dont kan blive afkølet i poolen. Dog kun en lille smule, da vandtemperaturen er ca. 28 grader.

De tropiske omgivelser byder på andre lyde, end vi er vandt til. Hver aften falder vi i søvn til abernes brølen, der igen vækker os om morgenen, mens solen står op. Vi går ture hver morgen i regnskoven og nyder synet af de flotte grøn, gule papegøjer, jeg har desværre endnu ikke nået at få taget hverken video eller at billede af dem, de flyver hurtig væk. Til gengæld er aberne noget mere fotogene.

Allerede få timer efter vi var ankommet, fornemmede jeg, at atmosfæren her, er helt anderledes end i de andre marinaer, vi har ligget i. Her er kun langturssejlere, ingen charterbåde. Alle er utrolig søde og venlige, hilser på hinanden og hjælper hinanden dog mod betaling med en kold bajer. Vi er alle i samme båd. Hver aften mødes man enten på marinaens restaurant/bar eller på det fælles grill område, hvor vi nyder en sundowner, lytter til hinandens historier og får mange gode råd. I går var vi samlet til en hyggelig musikaften. Alle der kan spille på et instrument medbringer det og andre synger, mens vi, der ikke er musikalske, nyder lidt vin og klapper. I aften er der fælles grillaften.

Der er en del canadier og amerikanere, der har deres både fast liggende her i Shelter Bay Marina. De bor typisk her i de 6 vintermåneder, sejler rundt i San Blas og ned til Columbia. I de 6 sommermåneder tager de tilbage til hjemlandet bl.a. for at opretholde retten til deres velfærdsgoder, det gælder især canadierne. De er en lille gruppe her i marinaen, der har kendt hinanden gennem mere end 6 år og har skabt deres eget lille velfungerende netværk. Vi andre løsgængere er meget velkommen til at deltage i deres arrangementer og netværk.

Klokken 7:30 hver morgen udveksler de informationer over VHF-radioen og vi andre kobler os på. Her kommer mange vigtige informationer og vejrmeldinger. Har man spørgsmål eller har brug for hjælp, så annoncerer man det bare her, ligeså hvis man har noget, man vil sælge. Det er her, vi vil forsøge at få 3 frivillige line-handlere (line-holdere), når vi skal igennem kanalen. Der ud over tilbyder gruppen kl. 9 hver morgen Yoga og pool-yoga kl. 16. En enkelt gang om ugen giver de rundvisning i regnskoven mhp. fugle-observationer. En af canadierne er ekspert på området. Ja, vi keder os bestemt ikke.

Der skal jo også handles ind og det foregår i udkanten af Colon i et stort forretningscenter, der tilbyder alt. Marinaens personalebus tilbyder gratis transport 2 gange om dagen. Hver gang vi har været på indkøb, glæder vi os over, at være kommet helskinnet hjem til marinaen, for chaufføren Mauricio kører som en ”brækket arm” gennem regnskoven og hen over mega store huller i asfalten. Han suser hen over broen ved sluserne, alt imens vi lige når at beundre den eksakte navigation, det kræver at få disse kæmpe fragtskibe mingeleret ind i slusen. Der er næppe mere end 20 cm mellem slusevæggen og fragtskibet.

Her i marinaen møder vi mange spændende og meget erfarne langturssejlere og selvom vi nu har sejlet næsten 15000 sømil (næsten 30000 km), siden vi forlod Danmark, så føler jeg mig igen som en novice sammenlignet med flere af de andre sejlere. Her er særlig en sejler, jeg vil fremhæve, jeg er vildt imponeret af Shirley fra Sydafrika Cape Town. Shirley er en 70-årig kvinde, der sejler singlehanded (alene) på en 25 fods sejlbåd. En meget primitiv båd helt i Troels Kløvedals ånd.

DSCF0625
Shirley fylder jo heller ikke så meget på sin lille båd

Ingen kortplotter, hun har dog en sekstant med, men griner og siger, hvem kan huske at bruge den. Nej, hun klarer sig med en håndholdt GPS og hendes iPad med Navionics – ”What more do you need?”. Styrer for det meste på vindror, da rorpinden fylder for meget i det lille cockpit. En vindmåler bruger strøm, så hun klarer sig med et windex, som hun selv har lavet.

DSCF0620
Shirley’s meget høj teknologisk windex

Hun har dog, hvad hun kalder en ”fishfinder”, det er et elektronisk ekkolod. Ingen toilet, man har vel en spand. Watermaker, det er der ikke plads til på denne lille båd, man opsamler regnvand. Ej heller er der plads til et køleskab og kun et enkelt sprit primus.

DSCF0631
Masser af plads til fire overnattende gæster

Hvad angår sikkerhedsudstyr, har Shirley også valgt ”keep it simple”, ingen redningsflåde, den fylder vel for meget og smiler hun ”jeg har en stærk båd, men skulle uheldet være ude og båden går ned, så er det jo ikke den værst tænkelige måde at komme herfra på”. Kort bølge radio? Satellit tlf. ”Nej, jeg klarer mig med min VHF-radio” – vi må håbe, at der er nogen i nærheden, hvis hun skal have hjælp. EPIRP og andet sikkerhedsudstyr findes heller ikke.

Båden var oprindelig Bermuda-rigget, men hun føler sig mere tryg med et junk-rig dvs. hun har kun et storsejl, som hun selvfølgelig, selv har syet. Ingen forsejl. Storsejlet er nemt at rebe eller bjærge i dårligt vejr. En bolt ud og hun kan lægge masten på dækket. Båden er fantastisk til at ligge underdrejet i storm. Hun har dog selv lavet en ”Jordan Series Droge” et lang reb, hvorpå der er syet mange vafler, som virker som et søanker, der sikrer at farten sættes ned, hvis hun sejler med stormen. Det er en træbåd, men da hun sejlede over Syd Atlanten første gang, synes hun alligevel, at der trængte for meget vand indenbords, så da hun havde den på land i Trinidad i orkansæsonen, valgte hun at dække skroget med glasfiber. Et charmerende lille gult sejlskib.

DSCF0622
Gennemført GUL!

Jeg er en stor beundre af Shirley, som singlehanded jordomsejler, at hun har det mod, der skal til og selvfølgelig ikke mindst alle hendes færdigheder og så i en alder af 70 år.  Hun var oprindelig hangglider, men havde altid haft en drøm om at sejle, dog havde hun aldrig selv forestillet sig at sejle alene kvinde. Hun startede for 16 år siden og har boet på denne lille primitive båd i alle årene og har i øvrigt ikke været i Cape Town siden, selvom hun har et hus der, som er udlejet. Børn og børnebørn bor i England. Hun har i denne lille båd sejlet 3 gange over Atlanterhavet såvel på det nordlige som det sydlige ocean, op langs Sydamerika, Caribien, USA (havsiden og Intracostal samt The Great Dismal Swamp) og er nu på vejr mod New Zealand og tilbage til Cape Town. Jeg kan ikke finde ord for min beundring af hende.

I går ønskede vi hende held og lykke, da hun sejlede ud med sine 4 line-handledere og adviser, godt beklædt med fendere rundt om den lille båd. De havde tid i slusen sidst på eftermiddagen, men det betød jo, at de 4 unge mænd skulle overnatte hos Shirley på båden oppe i Gatun-søen, før de kan sejle videre næste dag mod de sidste 3 sluser. Hvor skal de mon sove i nat? I et stort grin forklarer Shirley, at 2 af dem må sove på dækket og de andre 2 nede om læ, mens hun vil side op og sove i hendes mikroskopiske cockpit – det er hun jo vandt til. Gudskelov afmønstrer adviser ‘en, når de er igennem sluserne om aftenen og påmønstrer igen næste dag om morgenen. Ellers ville de have været 6 overnattende på den lille båd.

Det er ikke kun sovepladserne, der er en udfordring for Shirley, da hun jo ikke har et indenbords toilet, men kun en spand. Det kan man ikke byde adviser og linehandlerne, så hun har måttet investere i et tørkloset, som hun vil kassere, så snart de er afmønstret i Panama City.

Forplejningen er også en udfordring, da Shirley jo ikke har plads til et køleskab og kun har et lille sprit-primus. Kravet fra adviser og linehandlerne er at såvel aftensmaden som frokosten skal bestå af en varm ret. 5 stærke unge mænd de kan konsumere en hel del. Jeg ved ikke, hvordan hun vil klare forplejningen og serveringen, samtidig med at hun sejler – adviser, rådgiver kun, han står ikke bag roret, mon ikke han her kan køre en undtagelse? Ja, vi skænkede hende og drengene en tanke i går aftes. Indrømmet, da de 4 line-handlers ankom gjorde de store øjne, da de så bådens størrelse og måtte trække på smilebåndet, mens der blev løftet flere øjenbryn. Deres 4 kollegaer, der fortsatte hen ad broen til ”deres” båd (55 fod), kom dog også med flere spydige kommentar hen over kajen.

Der stilles krav om, at både skal kunne sejle for motor med en fart på 5.5 kn minimum. Det lever Shirleys båd op til, men hvad nu med al den bagage (5 store mandfolk), nu kommer det nok til at knibe. Ellers må adviser bede den 55 fod sejlbåd om hjælp, mens de sejler de ca. 20 sømil til næste sluse. Måske kan han også hjælpe Shirley lidt med køjepladserne.

Carsten kom med en opfordring til mig: ”Vinni, du kan nå det endnu, når vi kommer hjem, køber vi en ”Papegaje” (navnet på vores første båd 25 fod) og starter en ny blog ”Vinnis solo jordomsejling”. Aldrig i livet.

DSCF0632
Shirley venter på sine fire line handlers

Endnu en imponerede kvindelig sejler gjorde Carsten mundlam i går aftes under vores fælles grillaften, da hun fortalte ham, at hendes gaster (alle kvinder) afmønstrer efter, de er nået gennem kanalen og at hun herefter vil forsætte ud i Stillehavet uden gaster. Singlehanded kvindelig sejler på en 46 fod sejlbåd. Jeg er imponeret og bukker dybt.

I skrivende stund er vi i gang med forberedelserne til vores transit igennem Panama Kanalen. Alle har anbefalet os, at hyre en agent, det koster lidt mere, men det er alle pengene værd, ofte kan han få os hurtigere igennem. Han besøgte os i går og vi har udfyldt alle papirerne. I dag kom kanalmyndighederne, der skal opmåle Capri, for derefter at angive en pris. Vi regner med, at det vil koste os ca. 14.000 kr. Agenten har efter vores eget ønske givet os en tentativ dato den 5. maj, vi skal jo lige nå 2 uger på San Blas øerne. Datoen kan blive lavet om mange gange endnu.

Men Carsten og Vinni er jo kommet til Panama Kanalen og som altid sker der uforudsete ting. Vi har lige hørt rygter om, at personalet i Kanalen vil gå i strejke fra i morgen. Heldigvis kunne medarbejderen, der kom for af måle Capri, oplyse os om, at det er rigtig, at der bliver generel strejke og dermed uroligheder i Colon, ”så bliv væk fra byen”, men personalet, der arbejder ved Kanalen, må ikke strejke. Jeg ved ikke lige, hvordan man sikrer, at dette ikke kan ske, men vi var glade for denne oplysning. Det ville også være en mega indtægtstab for Panama. Gennemsnitlig pris for transit af et fragtskib er 7 mio kr., jeg ved ikke, hvor mange transitter i døgnet de har, men forlydender er, at der i øjeblikket venter ca. 300 skibe?

I ventetiden vil vi nyde livet på San Blas øerne og håber, at vi i morgen kan sejle ned til disse underskønne øer med dens helt specielle indianerkultur 80 sømil ned ad kysten mod Columbia.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s