Transit af Panama Kanalen – “the point of no return”

 

Ideen om at bygge en kanal over Panama blev først fremlagt så tidligt som 1517, da landtangen først blev krydset. Der blev hurtigt etableret en landrute over den kontinentalske højderyg her, hvilken gav adgang til og fra Stillehavet til Atlanten. Spanien førte tonsvis af guld, sølv og juveler over landtangen her fra deres erobring af Sydamerika og Stillehavet. Her blev det læsset på skibe og sejlet til Spanien.

Opdagelsen af guld i Californien i 1849 satte gang i en folkevandring af guldgraver og lykkerytter der ville til Californien. Vejen over Panama var trods alt hurtigere end sejlads rundt om hornet. Den forøget trafik førte til bygning af en jernbane. Det tog 5 år, $8 millioner og kostede over 10.000 liv.

I 1879 etableret Greve Lessups Compagnie Universelle du Canal Interoceanique de Panama og forhandlede en aftale med Colombia (Panama var en del af Colombia dengang) for en 99 år lang vindue til at bygge og drive en kanal på tværs af Panama.

Lessups var manden der havde byggede Suez kanalen og fik hurtigt rejst over $400 millioner i byggekapital. Suez kanalen var en kanal der blev bygget i havoverflade højde i en ørken hvor det der skulle til at grave kanalen var at flytte en masse sand. Lessup fejlbedømt massivt de problemer der var ved at bygge en kanal gennem regnskoven og hvor han skulle skære et helt bjerg væk. Den kontinentalske højderyg her er 110 meter høj og massiv sten. Lessups plan var at bygge en kanal i havoverflade højde ligesom Suez kanalen. Lessup og hans firma arbejdede i næsten 10, men i 1889 var firmaet fallit og over 20.000 arbejder var død. Kanalen var langt fra færdig. I 1894 forsøgte Franskmændene igen, denne gang med en kanal design hvori der indgik sluser der ville hævde og sænke skibene. Men firmaet nåede aldrig at rejse det nødvendige kapital for at komme rigtigt i gang, gik til sidst fallit og endte med at sælge al materiale, maskiner og rettigheder til USA.

USA havde i mellemtiden være ved at undersøge mulighederne for at bygge en kanal gennem Nicaragua. President Theodore Roosevelt var ikke positiv stemt for den Colombianske regering og forhandlede i hemmelighed med Panamanske oprørere. Han lovede dem at USA ville støtte deres oprør hvis de til gengæld ville forære USA rettigheder til at bygge og drive en kanal over landet. Panamanerne gjorde oprør, USA sendte krydserskibet USS Nashville derned for at holde Colombianerne stangen og oprøret lykkes.

I 1903 overtog Amerikanerne kanalprojektet. Ti år senere var den færdig. Under Amerikanerne mistede omkring 5.000 arbejder livet. Det meget mindre mennesketab under Amerikanerne skyldes at man var bleven klar over at gul feber og malaria var spredt af myg. USA førte en massiv myg udslettelse program i nærheden af byggeprojektet hvilken resulteret i væsentlige færre dødsfald.

Kanalen åbnede August 15, 1914.

Den evige ejerskab af kanalen var et problem gennem mange år. Panamanerne følte at landet og kanalen retmæssigt burde være deres. I 1977 forhandlede President Carter en aftale med Panama der førte til at Canalen blev Panamansk den 31 December, 1999

Carsten og jeg er meget i tvivl, om vi kan fastholde datoen for vores transit gennem denne meget berømte Kanal. Vi har bestilt en ny ledning fra Furuno i USA til vores kortplotter, fordi ledningen er knækket, hvor den går ind i stikket og som tidligere beskrevet har først Mario og derefter Carsten loddet det sammen i alt 4 gange. Derudover har vi fra Danmark bestilt en ny ”gaspatron” til vores rod-kicker, der gik i stykker på vej over Det Caribiske Hav, det er den, der holder bommen oppe. Ingen af delene er ankommet her til Shelter Bay Marina, selvom ordrerne og betalingerne er sket for 4 uger siden. Det er overordentligt vigtigt, at vi har fået begge dele ellers kan vi ikke tage ud i Stillehavet.

I dag torsdag, 2 dage før den planlagte transit, modtager vi endelig begge varer. I ventetiden har vi forberedt Capri til Kanalturen. De fleste her i marinaen har hyret en agent til det administrative arbejde og det er der meget af, når man bestiller og køber adgang til Kanalen. Det koster lidt ekstra, men det er alle pengene værd og ofte får man en dato for gennemsejling, som ligger tidligere end hvis man selv bestiller og køber turen. Roy er vores agent og efter en ½ times møde med ham, har han fået alle oplysningerne fra os, som han har brug for. Han bestiller følgende for os:

  1. Transitten
  2. Opmålingen – Kanal myndighederne kommer og måler samt tjekker Capri
  3. Lods/adviser (man må ikke selv sejle igennem)
  4. Tovholdere/lineholders (3 stk., jeg er den fjerde – 2 til hver side af båden)
  5. Ekstra tykke og lange tove/liner
  6. Ekstra store fendere (”ballonerne”, der beskytter Capri´s skrog mod bolværket og nabobåden)

Alt i alt en udgift på 2.530.USD (ca. kr. 16.000). Panamanerne har prisfastsat transitten ud fra, hvad det ca. vil koste at sejle Capri ned og rundt om Kap Horn. En gennemsnitlig pris for fragtskibe er 7 mio. kr., så Kanalen er en kæmpe indtægtskilde for Panama svarende til ca. 20% af landets Brutto National Produkt. Men Kanalens omsætning trues i dag af den stigende anvendelse af luftfragt. En endnu større trussel er under opsejling, da en kinesisk investor er ved at bygge en kanal i Nicaragua og denne kanal vil være betydelig mere eftertragtet af følgende grunde:

  1. Ligger ved havoverfladen dvs. der er kun 2 sluser én i hver ende og transittiden vil derfor være betydelig kortere end i Panama Kanalen. Tid er penge.
  2. Den vil være betydelig bredere og derfor vil der ikke være en begrænsning for, hvor store fragtskibe der kan sejle igennem.
  3. Priskonkurrence – vil priserne falde? Ja, sandsynligvis hos Panama Kanalen og dermed true Panamanernes indtjening.

Ud fra ovenstående indtægter er det forståeligt, at vi lystsejlere ikke er særlige populære, vi er faktisk mere til besvær. Der er mange flere penge i fragtskibene, hvilket betyder, at lystbåde kun får adgang til Kanalen, hvis fragtskibet ikke fylder hele slusen ud i længden og derfor kan levne lidt plads til os. Lystbåde skal selvfølgelig udnytte den overskydende plads i slusen, hvilket betyder, at 3 lystbåde ofte bindes sammen side om side, for at udnytte bredden i slusen. Alternativt risikerer Capri at blive bundet op på en af de beskidte slæbebåde. Det er først, når lodsen stiger ombord, at vi får at vide, hvordan vi bindes op. Ligeledes er det først dagen inden gennemsejlingen, at vi får de tentative tidspunkter for, hvornår vi skal være i hvilke sluser og dermed, om vi når gennem Kanalen på 1 dag eller over 2 dage.

Capri måles op fra pulpit (næsen) til, hvor davitterne stikker ud fra hækken, vi skal jo betale for hele længden. Klamperne tjekkes, om de er stærke nok til at holde linerne. Der tjekkes, om vi har en velfungerende holdingtank, ingen toiletaffald er tilladt i sluserne ej heller på søen og advisor samt tovholderne vil heller ikke bruge en spand. Det er meget vigtigt, hvor stærkt Capri kan sejle for motor. Kravet er mindst 5 kn ellers kan hun ikke modstå strømmen inde i sluserne og vi vil heller ikke kunne overholde tidsplanen. Capri bliver endeligt godkendt.

Fredag morgen dagen før afgang får vi tidsplanen for gennemsejlingen. Vi skal transitte over 2 dage. ØV, det betyder mere forplejning og at de 3 tovholdere skal sove ombord på Capri. Kravet til forplejningen er:

  1. 4 kolde mineralvand per person per dag (ikke fra tankene)
  2. Varm aftensmad om lørdagen
  3. Morgenmad når Lodsen står på om søndagen
  4. Varm frokost søndag
  5. Gerne lidt kager, slik og colaer

Det er lørdag kl. 14 og vi er klar til at stævne ud.

DSCF0806
Capri klar til transit

Tovholderne er lige påmønstret. Det er 3 universitetsstuderende, unge mænd, Christian, Oskar og Omar, som Roy garanterer er meget erfarne. Et meget eftertragtet bijob ved siden af studiet, da de tjener godt. Omar har været tovholder i 6 år og har gennemsnitlig 3 ture per uge.

Mange af bådene vælger at spare denne udgift til tovholdere ved at få frivillige tovholdere. Det er typisk andre sejlere, der ønsker at sejle med, inden de selv skal igennem Kanalen. Carsten tog med en dansk båd lige efter, at vi var ankommet til Panama, men der var ikke plads til mig. Det er en god måde at forberede sig. Det var nu ikke særligt ærgerligt for mig, at jeg ikke kunne deltage, for når jeg skal opleve det store øjeblik, hvor sluseporten åbner sig ud mod Stillehavet, da vil jeg stå ude i stævnen på Capri og ikke på en fremmed båd. Vi kunne i øvrigt ikke nå at skaffe frivillige tovholdere, da vi ind til i torsdags ikke vidste, om vi skulle flytte datoen for at vente på ledningen og ”gaspatronen”. Med så kort varsel kunne vi ikke satse på at finde frivillige sejlere og man skal bestille professionelle tovholdere 48 timer før afgang. Så vi slugte gerne den ekstra udgift.

Vi sejler ud til et bestemmelsessted, hvor vi skal vente på lodsen. Det er ikke en rigtig uddannet lods, for de vil ikke nedværdige sig til at betjene lystsejlere. Det er et separat selskab, der har ansat personale, der er oplært til at rådgive skipper i, hvordan vi skal binde bådene op på hinanden og hvordan vi skal sejle ind og ud ad sluserne. Han står ved siden af skipper, akkurat som på de store skibe. Da han ikke har en uddannelse som lods, så kaldes han for Advisor(rådgiver). Vi skal møde Advisor kl. 16:30, men han kommer først kl. 17:30, da har vi ventet og ligget underdrejet i 3 timer. Han hedder Rick, uddannet som ingeniør og landmåler, men har været Advisor de sidste 10 år. Et dejligt afslappet job i dagtimerne og kun begrænset aftenarbejde modsat lodserne, der arbejder 24/7. En meget sympatisk fyr og så hjælper det en del, at han minder om Denzel Washington (flot amerikansk skuespiller).

DSCF0809
Carsten og Rick

Rick fortæller, at der er yderligere forsinkelse, da 2 store fragtskibe skal igennem før os. Positivt er det, at han kan oplyse os om, at vi kun er 2 sejlbåde, der skal bindes op på hinanden. Det gør det forhåbentligt lidt mindre kompliceret.

Klokken nærmer sig 19 og vi befinder os lige udenfor den første sluse. Carsten lægger meget fint Capri forsigtigt op langs siden af nabobåden. Vores tovholdere kaster 2 spring over til naboerne, som fortøjer Capri til deres forreste og bagerste klamper. Nu er det naboernes tur til at kaste deres spring over til os, men nu opstår der problemer og snart udvikler det sig til et rent kaos over på nabobåden. Deres fortøjninger er ikke lange nok, besætningen hos naboerne råber og løber rundt som kakerlakker på dækket, alt imens ”Quincy”, deres utrolig søde og venlige hund, gør med i koret. Deres adviser er total usynlig og passiv, det er ellers ham, der har overkommandoen over de 2 både, da nabobåden er større end Capri og har derfor førerrollen. Rick vores adviser får nu nok af dette cirkus og råber, at de skal kaste vores fortøjninger tilbage til os, så Carsten kan bakke væk fra deres båd, indtil de får styr på tingene.

Nu er de klar igen, men denne gang har Rick valgt, at han overtager kommandoen over begge både, da han ingen tiltro har til sin kollega. I andet forsøg lykkedes det, at binde de to både op uden, at der sker skade på nogen af bådene. Rick er stadig ikke tilfreds, han synes, at sallingehornene står for tæt på hinanden, så der skal slækkes og tottes op på ny i fortøjningerne, så bådene kommer til at ligge forskudt af hinanden. Nu er han tilfreds og siger, at i dag er vi en katamaran. Jeg håber, at katamaraner er nemmere at styre end disse to sammensatte både.

Endelig er vi klar til at sejle ind i slusen – vel at mærke – sammenbundne. Rick råber kommandoer hele tiden til skipper på nabobåden ”mere til styrbord, mere til bagbord, fremad med 2 kn, bak, neutral”, men det kniber gevaldigt for naboskipperen at styre begge både, så nu får Carsten ordrer på at sejle og styre med. Takket være en meget kompetent advisor som Rick lykkedes det at få bådene ind i slusen uden uheld. Jeg er lykkelig for, at vi har hyret professionelle tovholdere og en dygtig advisor ellers kunne det have gået Capri, som det gik ”Havana”, da den blev mast op i bolværket pga. hvad Mikkel kaldte camping-sejlere på nabobåden.

Nu er udfordringen at holde de to både midt i slusen, imens vandet fosser ind. Her er det, at de tykke og lange liner/tovværk, som vi har lejet, skal komme os til gode. Disse liner bindes op på nogle kæmpe klamper oppe på kajen, 2 fra hver side/båd. Nu er det så, at ingen er i stand til at kaste disse meget tunge liner 20 m op til personalet oppe på kajen, derfor kaster mandskabet oppe fra kajen to såkaldte ”Monkey-fists” ned til os. Det er et meget tyndt tovværk, hvor man i den ende, der kastes ned til lystbåden, har bundet en stor og meget fast knude. Ligner vel en ”abenæve”. Tovværket har været brugt mange gange, hvilket gør, at knuden er mega hård og rammer den et besætningsmedlem i hovedet, er det nok til at slå en mand/kvinde bevidstløs. Og tænk hvis den rammer et øje. Derfor råbes der højt ”pas på hovedet”, inden de kaster den og stadig skal besætningen forsøge at gribe tovværket, det lykkedes i første forsøg for vore tovholdere, der er rigtig dygtige, men nabobåden må have flere forsøg. Desværre i al stresset glemmer de deres kære hund, der bliver ramt af ”næven” og den peb men mere af forskrækkelsen end at der skete den noget – heldigvis.

DSCF0851
Dette er en Monkey-fist
DSCF0545
Her kommer monkey-fisten!

Nu fosser vandet ind og her er det så, at vi ser, hvad tovholderne kan. Vores 3 tovholdere sidder roligt og har helt styr på tingene, forsøger at kompensere for de manglende kompetencer på nabobåden. De har slet ikke styr på deres bagerste line, fordi de ikke ville lytte til Ricks forslag om, at den skal bindes rundt om et spil for at holde bådene. Næ nej, det kunne de sagtens gøre med hænderne, hvilket nu betyder, at stakkels Capri er på vej over i bolværket lige som ”Havana”. Rick råber til deres advisor, at nu må han se at få den line på et spil, imens giver han ordre til Carsten og om at bakke, mens naboen får ordrer på at sejle fremad, hvorved det i sidste øjeblik lykkedes, at få rettet op på bådene, så de igen ligger midt i slusen.

Det er lidt stressende. Tro det eller ej, jeg holder mit kontrolgen helt på ”stand by” og sidder roligt ved siden af Carsten og overværer dette show. Den eneste grund til, at både Carsten og jeg kan forholde os rolige og tavse er, at vi har fuld tillid til Rick og vores tovholdere. Men indimellem sidder vi og ryster på hovedet af nabobåden. Vi er virkelig lettet over at have professionelt mandskab på Capri, tænk, hvis vi havde taget frivillige sejlere som tovholdere med ombord og været uheldig med en uduelig advisor? Jeg tør ikke tænke på de skader, der kunne være sket på Capri. Det er i øvrigt ikke så sjældent, at der sker skader i sluserne pga. amatører.

Vi skal op igennem 3 sluser og bliver hævet hhv. 9m,9m,8m i alt 26 m. Imellem sluserne går sluse-mændene videre langs kajen med vores liner, der stadig er forbundet til bådene, mens vi sejler med 2 kn ind i næste sluse. Det går helt fint og heldigvis går det bedre og bedre for nabobåden i de næste to sluser. Nu har de lært lektien vist på den hårde måde. De store skibe trækkes videre ind i sluserne med specielle togvogne, der kører oppe langs kajen. Det er utroligt, at det tager mindre end 10 minutter at fylde slusen. Jeg husker ikke, hvor mange liter det er, men det er vanvittig mange. Vandet, der kommer fra Gatun-søen oppe i højlandet, genbruges i sluserne og styres af et kontrolsystem, der er mere end 100 år gammelt – er det ikke utroligt.

Klokken 21.15 efter 2 timers forsinkelse sejler vi ud af tredje sluse og frakobles nabobåden. Det er en lettelse og sejler over mod en ankerplads 1 sømil væk fra slusen. Her skal vi overnatte på en ankerbøje, der må være beregnet til de store skibe. Den er mega stor og til vores store overraskelse, skal vi bindes op her sammen med vores nabobåd. Godt trætte og sultne er vi ankret op kl. 22.

DSCF0830
Sådan ligger man ved en af bøjerne beregnet for de store skibe

Nu er det endelig tid til at nyde Carstens chili con Carne med Tortilla. De unge mænd slubrer det i sig, stakkels dem de er sikkert vandt til at spise kl. 18. Advisor fik en skål chili mellem anden og tredje sluse, for han blev hentet, så snart Capri var ankret op på bøjen.

Hvor mon de 3 unge mænd skal sove? Carsten hænger 2 store solsejl op på siderne af vores bimini, så cockpittet kan holde sig tørt, når det som forventeligt vil regne i løbet af natten. 2 af tovholderne sover på hynder på kistebænkene og den tredje på madrassen på gulvet. De sover helt fint. Det gør vi også efter dagens anstrengelser.

Vækkeuret ringer kl. 6, da vi skal være klar til at modtage den nye advisor kl. 7. Planen er, at vi først får morgenmad, når han er stået på. Vi venter og venter og maverne skriger efter morgenmad. Juhu, kl. 9:30 kommer lodsbåden, men desværre har den kun en advisor med til nabobåden. Han er noget overrasket over, at vores advisor ikke allerede er ombord og ringer til selskabet, de kender desværre ikke noget til Capri. Han kan ikke hjælpe os, vi må selv ringe til selskabet og nabobåden sejler afsted og efterlader os dybt frustreret og fortabte. Min mobil kan ikke få kontakt, men vi låner en af tovholdernes og Carsten får fat i Roy, vores agent. Han vil undersøge sagen og ringe tilbage. Indrømmet der er lidt panik hos besætningen, risikerer vi at skulle sove endnu en nat her på Gatun-søen. Roy ringer tilbage og forklarer, at der er endnu forsinkelser og der vil komme en advisor inden kl. 11. Nu gider vi ikke vente på advisor, nu spiser vi morgenmad. Vi har kun lige sat os til bords med nybagt brød og croissanter, da den nye advisor Robin hopper ombord. Robin er til daglig security-mand i Kanalen og har dette advisor job som bijob.  Afsted efter nabobåden, som vi skal nå at indhente.

Gatun søen er en kunstig sø bygget op indenfor dæmninger her oppe i højlandet af Panama. En sø der dræner floderne fra hele Panama mhp. at fylde sluserne. Der er udgravet en sejlrende 22 sømil hen over søen, som vi skal holde os indenfor, da der er alt for mange trærødder og andet, vi kan grundstøde på udenfor renden. Vi må derfor sejle langs kanten af sejlrenden, da der er meget storskibstrafik heroppe og de skal kunne passere hinanden. Der er kun et sted ”Galliards Cut”, der er så snæver, at løbet kun kan gennemsejles af et skib ad gangen, hvilket betyder, at skibet fra den modsatte retning må vente, til den anden er igennem. Det gælder også lystbåde, vi bliver derfor bedt om at vente i 1,5 time ankret op på en bøje, mens 2 ”Panamamax skibe” (skibe der er nøjagtig så store, at de udfylde hele slusen) er sejlet igennem. Disse monstre af skibe er så store, at selv deres store containere, der er 40 fod lange, ligner tændstikæsker, der er stablet ovenpå hinanden.

Det er en meget smuk sejlads gennem regnskoven, der pga. det inddæmmet vand nu ligner grønne øer, som vi snor os ind imellem. Selvom regntiden er startet en måned for tidligt til ære for Carsten og Vinni, så er vi heldige med vejret, sol det meste af tiden, men sidst på eftermiddagen synes vejrguderne alligevel, at vi trænger til en ordentlig afvaskning. Heldigvis holder ”bruseren” op, inden vi når sluserne.

Vi bindes op på nabobåden og det går helt fint i dag. Deres advisor, som styrer showet, klarer det også helt fint. Ih, hvor det går, alle tovholderne griber ”Monkey-fisten” i første forsøg.

Nu ligger vi og venter på det store skib, som skal bugseres ind bag ved os. Det tager ca. 1 time. Et frygtindgydende syn da den kommer nærmere Capri.

DSCF0844
Den er bare voldsom stor når man ser den forfra så tæt på
DSCF0856
Skibet i vores sluse er stor med alle containerne – men kast et blik på skibet i slusen ved siden af – den er STOR!

I dag har vi fået lov til at være forrest i slusen og dermed få den bedste udsigt til Stillehavet, når sluseportene i den tredje og sidste sluse, går op – det er jo det helt store øjeblik for alle lystsejlere. Om vi ligger forrest eller bagerst er der 2 specielle grunde til:

Kajen ved sluserne, der går opad, er skrå i begyndelsen af slusen og omvendt i sluserne, der går nedad. Togvognene, der trækker de store skibe, kan ikke få et effektivt træk, når de skal holde stille på det skrå stykke og derudover har deres bremsesystem ikke godt af at holde stille på det stejle stykke. Det problem har lystbådene ikke, hvorfor vi placeres bagerst i opadgående sluser og forrest i nedadgående sluser og opnår dermed den optimale placering ift. udsigten til Stillehavet.

DSCF0850
her er bakken Vinni taler om i video’en

Inden vi sejlede ind i Kanalen havde Carsten sendt et link ud til alle vore bloglæsere om, at man på Kanalens hjemmeside kan følge skibene i sluserne. Vi havde nu ingen forventning om, at der ville være mange, der fulgte os pga. tidsforskellen, men Carstens gamle studiekammerat fra universitet i USA fulgte os på Marine Traffic. Han kunne fortælle, at kameraerne i de opadgående sluser desværre var ude af funktion, men han så Capri i de nedadgående sluser – undskyld Steven m.fl., at vi glemte at vinke til kameraet, det tænkte vi ikke på og var vel for trætte. I må nøjes med dette foto af besætningen, taget lige inden vi sejler ud i Stillehavet.

DSCF0853
The Team

Nu kommer DET STORE ØJEBLIK, vi er nede i niveau i den sidste sluse kl. er 18:40 med kun 2 timers forsinkelse. Jeg står ude i stævnen og har en stor klump i halsen, sluseportene begynder at gå op, tårerne presser på. I kan sikkert høre, at min stemme er noget grødet på videoen. Det er et meget bevægende øjeblik, for det er stadig helt uvirkeligt for mig, at vi er sejlet med Capri helt her over og skal nu videre ud i det største ocean. Man kan sige, at vi har besluttet at tage den lange vej hjem og der er rigtig langt hjem til Danmark. Vi kunne jo have vendt om og sejlet den korte vej tilbage over Atlanterhavet. Det overrasker de fleste, når de hører, at afstanden til de første øer, vi skal besøge efter Panama er 4000 sømil og dermed den dobbelte afstand end afstanden fra Cape Verde til Caribien, da vi krydsede Atlanterhavet.

DSCF0860
Det første kik til Stillehavet……………..

Så snart vi er ude af sluserne trakterer jeg besætningen med Carstens hjemmelavet Spaghetti i tomatsovs. Advisoren står af kort tid efter. Vi har besluttet at lægge ind i La Playita Marina, da Vessel Control (dem der kontrollerer trafikken i Kanalen) kalder Capri på VHF-radioen for at høre, hvad vores intentioner er? Carsten forklarer, at vi så snart det store skib bag os har passeret, da vil vi krydse sejlrenden for at anduve marinaen. Nu lyder det fra Vessel Control: ” Hvad har du tænkt dig at gøre med de to andre skibe bag dig? Hvor er din advisor? Hvorfor har du ingen advisor ombord? Øh, vores advisor stod af for ti minutter siden ved Balboa Marina. ”Du skal vente til de har passeret”, Carsten bekræfter, at vi venter, selvom vi ikke kan forstå hans ordre, da de næste skibe er ca. 2 sømil bag os og vi kan sagtens nå at krydse sejlrenden, inden de kommer.

Lidt efter hører jeg, at der i radioen bliver sagt Capri og Flamingo og siger til Carsten, at jeg tror, at de kalder os. Det mener skipper ikke, det er nogle andre. Få minutter senere kalder de igen og Carsten får en offentlig skideballe, da radio-trafikken dvs. samtalerne kan jo høres af alle, der har en VHF-radio åben på denne kanal. Til et af de store skibe hører vi ham sige ” Pas på ham Capri, han har ingen advisor ombord og han er lige foran dig” og til Carsten råber han ” Jeg har bedt dig om at standse for mere end 2 minutter siden og du sejler stadig, hvad tænker du på mand”, Carsten undskylder, at han ikke har hørt ordren. Normalt skal modtageren faktisk bekræfte, at han har forstået ordren og reagerer modtageren ikke, skal afsenderen jo kalde igen og ikke gå ud fra, at det er modtaget.

”Stands den båd, som jeg har sagt!”, råber han nu. Carsten forklarer, at han har motoren i neutralt gear, men vi har medgående strøm. ”Du standser ikke båden, som jeg beordrer dig til”. Carsten svarer tilbage, at han ikke ønsker at skændes med ham og vil nu sætte Capri i bakgear. Det tager en halvtime før det store skib har passeret os, vi kunne have svømmet over denne sejlrende uden at blive sejlet ned. Endelig er Panamamax skibet passeret og Carsten kalder Vessel Control for at fortælle, at nu krydser vi – den meget uhøflige trafikkontrollant gider ikke engang svare Carsten. Hvis vi ikke havde haft AIS, så ville Vessel Control ikke have vidst, at vi var i sejlrenden og Carsten havde undgået denne ubehagelige opførsel. Så meget for at have AIS.

Vi får lagt til i Marinaen og Roy står ved broen og tager imod os. Han drager afsted med de unge mænd, fendere og liner. Vi sidder nu meget trætte, men lykkelige over, at det er godt overstået og forsøger at forstå, at vi befinder os i Stillehavet. Fra nu af starter der et helt nyt kapitel for os.  Nyder en G/T inden vi spiser resterne af Spaghettien fra ”de riges bord” og nyder en flaske rødvin.

Vi forventer, at blive nogle dage her i marinaen, mens vi venter på vores nye dinghy, hypalon med aluminiums bund ordret fra USA. Vi troede ellers, at vi havde gjort et rigtigt køb, da vi købte vores dinghy i Danmark, da den er lavet af hypalon og dermed UV-beskyttet mod solen. Den er oppustelig, så den fylder ikke så meget oppe på ruffet, når den er pakket sammen under havsejlads.

Vi kan se, at de fleste, der sejler ud i Stillehavet, har dinghyer med hård bund. Fordelene herved er, at du kan sejle den op på stranden uden, at pontonerne punkterer, derudover har de nemmere ved at plane og kan derfor sejle hurtigere. Vi skal fra nu af kun ligge for anker og mange steder, er der ingen dinghy-broer, som vi kan lægge til ved. Vi skal kunne sejle dinghyen op på strandene, hvor der ligger rester af koraller og sejle mellem koralhoveder i atollernes laguner. Her vil vores nuværende dinghy risikere at blive flænset op og det går ikke, for hun er vores livline ellers kan vi ikke komme i land. Det vil også være en fordel at kunne sejle lidt hurtigere ved større afstande eller når vi med dinghyen skal sejle gennem mindre brændinger. Vi håber, at vi under vejs kan sælge vores gamle dinghy.

Panama Kanalen er en kæmpe milepæl for lystsejlere. Dels fordi den adskiller Atlanten og Stillehavet – bruger man ikke kanalen skal man hele vejen rundt om Sydamerika – der er laaaaangt og det er ikke ufarligt at sejle ned om Hornet!

Men også fordi når man er gået igennem er der ingen vej tilbage. Hidtil har vi kunne beslutte os for at vende Capri’s snude og sejle hjem, op langs den Amerikanske kyst, over Atlanten til Azorene og så var vi hjemme i Europa. Det kan vi ikke længere og det er en mærkelige fornemmelse. Vejen herfra går hele vejen over Stillehavet. Der er mange tusindner af sømil – faktisk 3/4 del af jorden. Danmark ligger på 12 grader øst af -0- medianen. Panamakanalen ligger 78 grader vest af -0- medianer – totalt 90 grader væk fra Danmark.  Da jorden er rund og en cirkel som bekendt har 360 grader, betyder det, at vi er nået 1/4 del af jorden rundt – og mangler den sidste 3/4 del.

Tankevækkende.

Desuden må vi sige, at herfra blæser vindene os hjemad mod Danmark. Indtil videre har vindene blæst os væk fra hjemlandet. Men herfra vil agtenvindene føre os mod vest og til sidst til Middelhavet og så nordover til Danmark. Godt nok går der sikkert 5-7 år, før vi anduver København igen – men vindene blæser den rigtige vej hjem.

Homeward bound………………………..

Meget tankevækkende.

3 thoughts on “Transit af Panama Kanalen – “the point of no return”

  1. Det er så fint og fantastisk at I nu er igennem Panama… spændende hvad der ligger forude – go’ tur!

    Like

  2. Skide godt klaret.
    The canal is a monster and require a bunch of patience, I could see that when I was there.
    By the way, back in the 30ish one man swam the canal, I believe from the Pacific to the Atlantic and it cost $1.35 Nothing is free in this world
    So now I’m interested in knowing if you are sailing north or south, If you go north, a great bay is Vanaro ,about 100+ miles north of the canal.. Nice big bay and some restaurants as well as a nature preserve right next to the bay.
    Best of luck
    ulrich

    Like

  3. Hej Carsten og Vinnie
    Det er super dejligt at høre fra jer om jeres eventyr og det er en daglig inspiration for os de stadig mangler Et par år før vi kan tage afsted vi har dog lige købt ny sejlbåd Benetue 41 for at være klar
    God vind på stille havet
    Vi glæder os til næste skriv fra jer
    Mvh Pia og Bruno Sørensen

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s