Kære bloglæsere,
Flere af jer har stillet os spørgsmålet: ”Nå, hvordan er livet så som landkrabber i jeres hippie-camper? Svaret er, det ved vi ikke, da vi endnu engang har været nødt til at afbryde vores eventyrrejse på grund af sygdom.
Jeg har desværre i USA fået diagnosticeret forstadie til brystkræft. Falck, der varetager den medicinske rådgivning for forsikringsselskabet Tryg (rejseforsikring), har sendt os akut hjem til Danmark med henblik på, at jeg bliver behandlet på Rigshospitalet.
I dag har jeg været til forundersøgelse hos brystkirurgerne og skal opereres (brystbevarende operation) fredag den 20. oktober. Den 18. november får jeg besked, om der skal ske yderligere operation. En månedstid efter operationen skal jeg starte strålebehandling – ingen kemoterapi.
Jeg håber, at det er opdaget i tide, og at operatøren får al det suspekte væv ud under operationen, så jeg kan ”nøjes” med én operation, men jeg undgår ikke strålebehandlingen.
Når al behandling efter 3-4 måneder forhåbentligt er veloverstået, er spørgsmålet; hvornår vi kan vende tilbage til Capri, da USA har lukket for europæiske indrejsende?
Med andre ord – vi kender intet til vores fremtid og har heller ingen indflydelse på den. En svær situation at befinde sig i, men det vigtigste er dog, at jeg bliver helbredt.
I kan derfor forvente, at der vil være en længere pause, hvor vi ikke sender beretninger ud på bloggen.
Men bog 2 forventes at blive udgivet i januar 2021.
De triste hilsner
Vinni
Kære Winnie og Carsten
Jeg har fulgt jeres rejse siden i startede for flere år siden, det har været meget interessant at følge jeres eventyr, og I er meget modige og seje! Jeg turde ikke være alene på det store åbne mørke hav, som I flere gange har været.
Det er også flot, hvordan I finder nye veje på jeres rejse, når I møder modgang.
Og det er selvfølgelig rigtig træls, at I er “slået” hjem til DK igen pga. sygdom. Men jeg håber, at den hurtige behandling af Winnie gør dig hurtig rask igen. Ønsker jer alt det bedste, god bedring samt vind i sejlene igen i 2021. Kærlig hilsen Gorm Peters og Lisbeth Gamst (mødte jer i Royal Golf Klub)
LikeLike
Hej med jer Det var trist oplysning i sendte os Vi føler og håber det bedste for jer begge Og jeres foresatte eventyr🤞❤️🇩🇰
Håber vi mødes derude Mvh PIA 3. Bruno og Pia
Sendt fra min iPhone
> Den 23. okt. 2020 kl. 16.09 skrev sycapri : > > >
LikeLike
Kære Vinni det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg håber det bedste for dig. Stort knus fra Louise
LikeLike
Rigtig god bedring! Krydser fingre for at du får et godt behandlingsforløb. Positive hilsner, Lisbeth
LikeLike
Hej med jer
Vi er ked af at høre at i har måtte afbryde jeres tur – på grund af disse kedelige omstændigheder. Håber operationen gik godt, og at I kommer hurtigt igennem det videre forløb.
Hilsen Birgit og Lars
LikeLike
Kære Vinni (og Carsten)
Det var triste nyheder. Det lyder som om, at du har reageret hurtigt, og at der dermed er gode chancer for, at du kommer godt og hurtigt over det.
Hvis I har tid og overskud til at komme en tur til Dragør, eller at mødes andetsteds, må I endelig sige til.
Alt det bedste til jer.
Kh Torben (Con Kiki)
LikeLike
Kære Vinni og Carsten.
Jeg har ikke, før i dag, haft kendskab til jeres blog. Jeg har dog fulgt Capri via Shipspotting. Og pga at Capri sidst er set i Port Angeles for 1 måned og 10 dage siden, ja så søgte jeg lidt omkring og fandt, ved et tilfælde, jeres blog.
Jeg har læst et par af jeres beretninger og vil i gang med resten, men vil gerne ønske god bedring og al held og lykke med fremtiden. Ser frem til at høre fra jer igen.
Med venlig hilsen fra landkrabben John Harbo.
LikeLike
Kære Vinni & Carsten. Ser nu jeres meddelelse om Vinni, og det kedelige afbræk i jeres sejlads. Vi ønsker et godt forløb og at I snart igen kan fortsætte sejladsen. Kærlig hilsen Kirsten & Erik
LikeLike