På vej hjem til Capri lagde vi vejen forbi Yucatan halvøen i det sydlige Mexico.  Her findes en af de store koncentrationer af Maya indianernes ruiner.   Jeg vil beskrive de tre ruinbyer vi besøgte men først får i lidt on Maya Indianerne som helhed.

I sin storhed strakte Mayariget fra midten Mexico i nord over Guatemala, Belize, San Salvador og en del af Honduras.  Yucatan halvøen i Mexico var et af deres knudepunkter.  De første Maya indianer ankom til området omkring 11.000 før Kristus. Som overalt i verden var denne folkefærd jægere/samler.  Omkring 2500 år f.Kr. ankom andre Maya indianer, disse var landbrugsorienteret, dog supplerede de deres kost gennem jagt og samling af bær osv.

Omkring to tusind år før Kristus, begyndte bønderne at etablere landsbyer samt lave keramiske krukker og lignende. Denne periode varede indtil et par hundred år f.Kr. da de første større byer voksede frem.

Bykulturen begyndte i det sydlige og sprede sig nordpå. Den ankom til Yucatan (det område vi besøgte) ved 500 e.Kr. og de store byer, Chichén-Itzá, Coba og Tulum blev byggede og havde deres storhedstid indtil de spanske Conquistadors invaderede Mexico og central Amerika.

Mayan kultur var byggede op omkring adelen (direkte efterkommer af en gud) og alle andre (slaver, bønder osv). Adelen tog alle beslutningerne og verden eksisterede for at tjene dem. Maya indianerne havde en del Guder.

Nogle Guder vekslede mellem de forskellige byer og dele af central America. Vi ved desværre kun lidt om Maya indianer. De efterlod ganske få skriftlige kilder. Der findes kun 3 bøger, da alle andre er enten gået til pga vind og vejr eller blevet destruerede af Spanierne eller Jesuit missionær.  Resten har videnskaben måtte tyde fra de store palæer og de friser der at huggede ind i vægge.  Der findes større malerier inde i nogle af templerne, men desværre er de fleste enten ufuldkommen eller i meget ringe tilstand.

Mayaerne var af mindre størrelse, mændene var omkring 157cm høje, kvinderne cirka 10 cm kortere. De havde (og efterkommerne i dag har) meget runde hoveder, hvilken de fandt u tiltrækkende. Deres skønhedsideal var høje spidse hoveder, hvilken gjorde at de bandt stykker af træ på hovederne af de nyfødte for at tvinge hoved til at vokse sig spids. Desuden mente de at krydsede øjne var ekstreme smukke og de bandt en sten på næsen af babyer for at tvinge dem til at blive krydsøjet.

Byerne bekrigede løbene hinanden. Fanger blev slaver eller rituelt henrettet. Særlige modige kriger blev bundet med et tov fra nakken til en bøjle der var fastsat i centrum for en lav piedestals. Derefter fik de en trækniv i hånden og skulle forsvare sig mod ti-tolv af den modsatte stammes kriger.  Forskellen var at de ti/tolv havde knive lavede af obsidian, en sten der kunne slibes skarpere en metal. Der kunne naturligvis kun være tale om en afslutning. Den som satte det dræbende stod ind, fik lov til at af pelse den dræbte og bære hans skin som kappe de næste tre dage. Herigennem ville han hente den dræbtes mod og styrke.

Det skal siges at Mayaerne var ret så blodtørstige.  De spillede bold i specielt byggede boldbaner.  I Chichén Itzá findes den største bane der endnu er udgravet. To hold dystede mod hinanden med en gummibold. Målet var en sten ring sat højt på væggen (se videoen om Chichén Itzá). Gik bolden igennem var der mål. Det er usikkert hvor mange mål der skulle til for at vinde, men sikkert er det at føreren af det tabene hold blev halshugget af føreren af det vindende hold. Her havde det at tabe virkelige konsekvenser. Dog anså Mayaerne ikke døden som et problem. De var fast overbevist at døden kun var en dør til det evige rige

De havde et højt udviklet matematisk system. Maya indianerne er givetvis de første mennesker der fandt på at bruge begrebet -0-. Nul som begreb er uhyre vigtigt når vi taler matematik da ved brug af -0- har mulighed for at flytte decimaler osv.  Desuden havde de studerede stjernesystemerne og var velbekendt med stjernetegnene (som de dog gave andre navne end dem vi bruger). Deres kalender indeholdt 260 dage, 13 måneder af 20 dage hver. Faktisk havde de to kalender systemer den på 260 dage samt en på 365 dage.  18 måneder af 20 dage hver samt 5 overskydende dage der blev betegnet som ”dårlige dage”.  Ved bruge af begge kalender samtidigt kom man tilbage til start hver 52 år, dvs at kalender systemer startede forfra hver 52 år. Mayaerne symboliserede dette ved at tegne den ”korte” kalender som et hjul indeni et større hjul (den ”lange” kalender).  Når hjulene drejede ville der gå de 52 år før det hele var tilbage til start, altså der var gået et ”århundred”. Dette kalender system bruges stadig af mange indianer, især dem i Guatemala.

Mange Maya byer blev forladt endda før Spanierne ankom. Det er stadig lidt af et mysterium hvorfor. Der er fremsat mange teorier, men den gængse var at byerne blev for store. Flere af dem talte over 50-60.000 indbygger. Et så stort indbyggertal kræver meget store landbrugsarealer for at brødføde befolkningen. Desuden var der konstant vandmangel. Til trods for at Yucatan er en regnskov, findes der kun en flod og meget få søer eller andet overfladevand. Man tror at byerne og de store landbrugsarealer simpelhed løb tør for vand og derefter blev forladt.

Sikkert er det dog, at med ankomsten af de Spanske Conquistadors var Maya byerne og kulturens skæbne forsejlet. Indianerne kunne ikke modstå Spaniernes kanoner og rifler da de selv kun havde spyd og knive. Spanierne var, til gengæld, kun interesseret i guld, sølv og smykkesten. De Mayaer der ikke blev dræbt blev gjort til slaver og sat til at arbejde i guld/sølv minerne eller landbruget. Den sidste Maya by faldt i 1697.

Der findes stadig mange Maya indianer i regionen i dag. Vi så flere af dem da vi kørte rundt. De er stadig små og har meget runde hoveder. De er mørk i huden med kraftigt sort hår. De taler stadig deres Mayan sprog og flere bor stadig i små hytter der ligner de hytter deres forfædre boede i for 500 år siden. Det skønnes at der er cirka 600.000 Mayaer spredt ud over hele Yucatan. Men tallet er forbundet med stor usikkerhed da Mayaerne ikke selv har styr på hvor mange de er.

Chichén Itzá

Den første ruinby vi besøgte var Chichén Itzá, som også er en af de mest udgravede. Her får man smæk for pengene da man parkere bilen, betaler sin indgang og vandre ad en stig gennem skoven indtil man kommer ud på den store plads.

Her får man så servede det store smæk lige ind i ansigtet – WAUW! Foran står det store Tempel eller Pyramide hvis man vil. Det er imponerende. Floskler vælter ud af munden på os begge men faktisk er der ikke ord for at beskrive det. Vi kom tidligt (før turistbusserne) så der var ikke mange mennesker.  Der er 9 høje etager til toppen hvor der findes en mindre bygning.  Hele pyramiden er 24 meter høj. Der er 91 trin på hver ad de 4 trapper, givetvis noget med deres lange kalender at gøre (4×91= 364). På hver facade er der 26 indhug ved hver side af trappen dvs 52 indhug på hver sin side af pyramiden.  De 52 har betydning da Maya indianernes århundred varede kun 52 år (den tid der gik fra deres dobbelt kalender startede til den kom tilbage til start igen). Det er desværre ikke tilladt at klatre til toppen og se indeni. Der skulle være nogle fantastiske væg malerier af kriger i smukt tøj og hovedbeklædninger samt smykker. Men alt for mange besøgene har allerede ødelagt maget og det er nu lukket af.

Til venstre findes den store boldbane. Indtil videre er det den største boldbane man har fundet men da man stadig finder flere ukendte Maya ruinbyer, kan vi ikke være sikker på at der ikke findes større et eller andet sted ude i junglen. Banen er næsten 100 meter lang samt lige under 30 meter bred. Man er usikker på hvor mange spiller der var på hver hold.  På hver sin side findes der en sten ring høj oppe på væggen. Nogle mener at formålet med spillet var at få bolden gennem ringen. Andre arkæologer siger nej, spillet handlede om at holde bolden i gang.

Uanset hvordan spillet havde sin gang, så var straffen for at tabe ekstrem, set med vores øjne. Friser langs murene på begge sider fortæller historien om vinderne og taberne. Tabte dit hold og var du kaptajn, så måtte du knæle og lade den vindene holds kaptajn halshugge dig. Ja, ja- så kan man lære det ka’ man.

Ved siden af boldbanen ligger Tzompantli.  Tzompantli er en 60 meter lang, 12 meter bred platform hvorpå der er indgraveret repræsentationer af menneskehoveder.  Man mener at denne platform havde flere hundred spyd sat på toppen og hver spyd havde et afhugget hoved af enten fjender, tabene boldspiller eller lig.

Som vi bevæger os rundt i de udgravede dele af Chichén Itzá fornemmer vi hvor stor denne by var. Arkæologerne siger at der boede over 60.000 mennesker her, hvilken gør det til en storby. Man begynder også at forstå hvorfor den gik i forfald. Dels har der været problemer med vandforsyninger. 60.000 mennesker bruger en hel del vand hver dag. Der har jo også været problemer med afskaffelse af kloak spildevand. 60.000 mennesker producere også meget af det hver dag. For ikke at tale om madrester osv.  Alt dette skulle fragtes ud af byen og deponeres et eller andet sted.

Man ved at Mayaerne godt kendte til hjulet, men tilsyneladende brugte de det ikke. Alt det ovenstående slæbearbejde forgik derfor ved håndkraft på paller eller lignende. Hjulet er afbilledet forskellige steder men ikke på vogn eller noget der ligner. Heste kendte man heller ikke – de første heste i Nordamerika kom med Spanierne. Hvilken betyder at der var masser af arbejder til slaverne.

På den tredje side af den store Plaza står Krigernes Tempel. Templet har fire etager og der pyntet med udskæringer af jaguarer, ørne samt fantasidyr der alle er afbilledet i færd med at spise menneskehjerter. Bygningen på toppen har store slangehoveder i hver hjørne og indeni er der detaljerede vægmalerier af krigere og guder.

Mens bygningen er imponerende så er dens omgivelser endnu mere imponerende. Den omgives at det der hedder ”De tusind kolonner”. Reelt er der 2.211 kolonner der bar et stort trætage. På hver kolonne er der afbilledet en kriger. Hver kriger er forskellige hvilken får arkæologerne til at tro at de afbilledet en virkelige kriger. Deres fysiologi og påklædning er også forskellig fra kolonne til kolonne. De kolonner tættest på Krigernes Tempel  viser præster og helt inde ved Templet er der billeder af bundede fanger.

Der er mange flere bygninger i Chichén Itzá. Byen er langt fra fuldkommen udgravet – der er arbejde her for arkæologer i flere århundred. Da byen var størst strakte den sig over et område på over 25 kvadratkilometer. Dertil var der udeliggende marker, gårde osv. Arkæologerne arbejder her hver dag, men riget, som sagt, fattiges penge, så de er få og når ikke alt. Da vi går rundt ser vi flere store jordbunker med murbrokker der vidner og endnu en bygning der ikke har haft besøg af arkæologerne endnu.

Coba

Næste by på vores liste var Coba. Coba er meget lidt udgravet og ingen af bygningerne er restaureret såsom vi så i Chichén Itzá. Coba har ligget som et stort vejkryds, da der herfra gå veje i alle retninger mod de store byer.

Med hensyn til veje, så byggede Mayaerne mange af dem belagt med sten. Da man ikke brugte hjul var de byggede så plant som muligt da man skulle slæbe paller over stenene.

Coba ligger samtidigt ved to store søer som er usædvanligt da der ikke er mange søer i Yucatan. Vandforsyninger har ikke været et problem. Man er usikker på hvor stor byen var da den er næsten ikke udgravet. Stierne går forbi den en ruinbunke efter den anden.  Store som små og man kan se at det vil tage mange år at udgrave bare en større del af alle disse ruiner.

Man har fundet, og udgravet, 2 boldbaner der er væsentligt mindre end den store man kan se i Chichén Itzá.

Her var der en rekonstruktion af de huse som den ”almindelige” Maya boede i. Byggede af træpæle med palme tag og kun et værelse. Trævæggene var ikke tætte og tillod hvad der måtte være af vind til at cirkulere frit gennem huset. Palmetaget var udelukkende for at give skygge og holde regnen ude. Yucatan er en tropisk regnskov, så der er ikke noget der hedder kulde.

Coba ligger langt ude i junglen. Meget langt. Jeg kan forsikre jer om at man ikke ønsker at få motorstop på vejen herud. Der kommer næsten ikke nogen. Dog bor der mennesker herude og der var næsten det mest fascinerende af vores tur til Coba. Her bor efterkommerne af Mayafolket. Det er tydeligt. De (få) vi så var korte, mørke i hunden med kulsort hår og bar tydelige indianertræk. Husene de boede i var helt de samme som deres forfædre beboede i Maya dagene.

Spørg mig ikke hvad de lavede herude. Vi så ingen marker undtagen nogle små hushaver. Elektricitet var der ingen af. Naturligvis var der heller ikke mobiltelefon dækning. Vi så flere ensom beliggende huse og kørte gennem en (meget) lille landsby. Her var der en skole og en lille butik.

Junglen ligger tæt her. Den er uigennemtrængelige, med mindre man går til den med en machete. Den er så tæt at det ville være hård arbejde at forcere mere end en meter eller to i timen. Temperaturen er høj, tæt på 40 grader og luftfugtigheden må være 100%. Står man helt stille i skyggen er ens tøj snart gennemblødt af sved. Man kan ikke drikke nok vand.

Byen Coba holdt stand indtil 1521 da Spanierne besejrede den og lagde den øde i deres søgning efter guld og smykker.

Tulum ruinby.

Vores sidste Maya by var Tulum. Nok den meste udgravede og den meste besøgte ruin. Den ligger ved havet kun et par timers kørsel fra Cancun. Turistbusserne kommer i lange konvojer så det gælder om at stå tidligt op hvis man vil se denne by.

Det store Tempel ligger på klippekanten helt ud til vandet. Byen er utvivlsomt bygget her da der findes en naturlige ”havn” lige ved siden af. Her er der en koralrev der har dannede en stor halvcirkel ude i havet. Der er en lille indsejling og det er sikkert at Mayaerne har brugt denne havn. Tulum var et stort handelscentrum og mindre såvel som større kanoer fragtede gods, passagerer og fanger til go fra byen.  Man ved at der har været handel helt ned til nutidens Honduras. Som den eneste kendte var byen omringede af en høj mur, som forsvarsværk. Der findes også vagttårne så byen har været meget forsvarsbevist. Dette kan hænge sammen med de store mængder værdifulde gods der passerede her.

Tulum er ok den mest udgravede ruinby i Mexico. Ikke desto mindre så vi 3-4 arkæologer på hænder og knæ under en solskærm i færd med små skovle og børster. Så de finder stadig ting her.

Vi besøgte kun de tre byer – der er mange flere. Nogle ligger endnu længere ude i junglen end Coba, nogle er endnu mindre udgravede en Coba. Nogle er slet ikke udgravet endnu. De står bare markeret på kortet. De sidste flere år har man foretaget infrarødfotografi hen over junglen og fundet flere byer som man slet ikke vidste eksisterede. Hver år kommer der endnu flere til. Der går ingen veje til dem. Vil man derud, kræver det at man hyre en guide og enten går eller måske rider på en æsel eller hest. Myndighederne er ikke glade for amatør besøg og det kræver man får tilladelse.

Vi har haft et ønske om at se disse prægtige bygningsværk og nu lykkes det. Mayaerne havde en ret så avanceret civilisation som Spanierne lagde fuldkommen øde i deres iver efter guld og smykker. Ligesom i Egypten er man ikke helt sikker på hvordan disse Templer blev bygget. Det har krævet mange slaver og mange år. De store basrelieffer er skåret i stenene med en anden sten. Det har krævet meget tid.t

Det er en tur værd at besøge her. Man kan evt kombinere det med bade ferie i Cancun som er et ferieparadis.