Som beskrevet i forrige beretning skal Capri på land i Clarks Bay Marina på sydkysten af øen Grenada, mens vi i orkansæsonen er 3 måneder i Danmark. Statistikken siger, at Grenada ligger så sydligt i denne kæde af de caribiske øer, at øen meget sjældent får orkaner. Orkanen Ivan ramte Grenada i 2004, og siden har der ikke været orkaner i nærheden af denne ø. Vi og mange andre sejlere er derfor af denne opfattelse, at vi her kan efterlade vores båd/hjem med ro i sindet. 

  Carsten og Vinni følger stadig ikke statistikkerne. Beryl truer os.

Tirsdag den 25. juni

  Carsten og jeg er ganske klar over, at orkansæsonen starter den 1. juni, men statistisk set kommer orkanerne oftest i slutningen af august og særligt ofte i september og oktober. Vi har derfor allerede for 6 måneder siden booket plads på land i Clarks Bay Marina fra den 1. september til og med den 31. oktober. Planen blev ændret, efter vi så den amerikanske hjemmeside for orkaner, der blev opdateret i slutningen af maj. Prognosen siger, at vi kan forvente 30% flere storme og 1-2 flere orkaner i kategori 4 og 5. Vi beslutter derfor, at Capri skal på land en måned tidligere end planlagt og får aftalt med Clarks Bay Marina, at Capri kommer på land den 23. juli.

  Statistisk set bevæger de fleste orkaner, der rammer de caribiske øer, sig nordvest og nord for Martinique, der ligger cirka midt i kæden af øerne. Vores sejlplan har derfor været, at vi ville nå til Martinique inden den 1. juli. Vi ankom medio juni, og efter en uge sejlede vi videre her til næste ø, St Lucia 30 sømil syd for Martinique.

  Det er tirsdag den 25. juni. Vi studerer dagligt mindst 6 forskellige vejrprognoser og orkanhjemmesider flere gange i løbet af dagene. Her til morgen er der intet under opsejling ude i Atlanterhavet. Om eftermiddagen får vi en mail fra vores australske venner Angela og John, der stadig befinder sig oppe ved de nordlige øer. I mailen gør de os opmærksomme på, at en cyklon/lavtryk er på vej. Vi går straks på nettet og får et chok. På mindre end 6 timer har vejrprognosen ændret sig radikalt. Nu viser vejrbilledet en truende ”bombe”.   

  NOAA, den amerikanske nationale orkancenter spår, at der er mere end 60% risiko for, at dette lavtryk udvikler sig til en navngivet tropisk storm. På deres grafiske billeder ser vi, at cyklonen stadig befinder sig midt ude i Atlanterhavet. Samme billeder viser cyklonens forventet løbebane. Alt tyder på, at den vil passere de sydlige caribiske øer.

  Hvad gør vi? Vi har hele tiden haft den strategi, at hvis noget faretruende skulle vise sig ude på Atlanten, så vil vi hive ankeret op og sejle de 130 sømil ned til Grenada, hvor vi forventer at kunne komme i sikkerhed. Nu er vi i tvivl om, hvad vi bør gøre. Der er stadig 5 dage til den ankommer. Vi afventer et par dage for at se, hvilken løbebane den tager. Den er stadig prognostisk kun en storm.

  Onsdag den 26. juni

  Stormen er stadig ikke navngivet, men meteorologerne siger, at den intensiveres og kan forventes at udvikle sig til en orkan kategori 1, når den rammer de caribiske øer.

  Den europæiske model er statistisk set den model, der mest præcis har kunnet angive, hvor orkanerne rammer land. Det oplevede vi første gang, da orkanen Irma ramte USA, hvor vi var i North Carolina, hvor vi fik Irma som en kraftig storm. Den europæiske model siger, at denne cyklon vil ramme de sydlige øer i Grenadinerne.

  Den amerikanske GFS siger, at den vil ramme øen St. Vincent 30 sømil syd for St. Lucia, hvor vi er.

  Vi håber, at det er den europæiske model, vi kan stole på og beslutter os for at få en plads i Rodney Bay Marina her på St. Lucia. Vi har ligget for svaj udenfor denne marina de sidste 6 dage. Vi får plads fra på fredag.

  Torsdag den 27. juni

  GFS siger nu, at orkanen vil komme tættere på os og vil passere i strædet mellem St. Lucia og St. Vincent. Her på St. Lucia vil vi, når den passerer os, befinde os i de to øverste nordlige kvadranter, som får de kraftige vinde. GFS spår, at mandag midt på dagen vil vi her i Rodney Bay få vinde op i orkanstyrke 83knob (> 40m/s).

  Den Europæiske model siger, at orkanen vil passere mellem Carriacou og Grenada, endda meget tæt på selve Grenada. Hvis denne model får ret, betyder det, at vi vil få vind i stormstyrke op til 48 knob (24 m/s).

  Vi er i syv sind! Hvad skal vi gøre?

  Vi kender marinaen i Rodney Bay. Den rammes ifølge havnefogeden ikke af stormflod, da indsejlingen til lagunen, hvor marinaen ligge beskyttet, er meget snævert. Marinaen har meget brede, kraftige, solide og velholdte landgangsbroer.

  Marinaen ved St. George på Grenada er, som vi husker den, ikke lige så godt beskyttet i en lagune, og broerne er mindre, skrøbelige og næppe lige så velholdte som her i Rodney Bay Marina.

  Vi mener, at vi ligger mere beskyttet her i Rodney Bay Marina. Alternativt kan vi lægge os på en ankerbøje i Marigot Bay 10 sømil herfra. Denne velbeskyttet bugt med en meget snæver indsejling og omgivet af meget høje bjerge er kendt for at være et ”hurricane hole”. Men vi ved ikke, om der er en bøje ledig til os, der er jo mange andre både, der søger i sikkerhed.

  Vi bliver derfor her i Rodney Bay Marina.

  Fredag den 28. juni

  Vi lægger til i marinaen og begynder at afrigge Capri. Genuaen tages ned. Storsejlet i lazybaggen sures ekstra godt fast til bommen med reb, og bommen fastgøres yderligere til klamperne. Alle fortøjningerne laves dobbelt. Alle løse genstande tages nedenom læ. Biminien slås sammen og fastgøres. Capri vendes således, at hendes stævn er op imod vinden i håbet om, at vi kan lade nedgangen til salonen stå åbent, for ellers holder vi ikke varmen ud. Dykkerbrillerne tages frem til brug, hvis vi i den stormfulde regn skal ud og arbejde på Capri.

  Vi mener, at Capri og vi er klar til Beryl, men det er nervepirrende. Flere af sejlerne her i marinaen har forladt deres båd og taget på hotel. Vi ser dem gå ned ad landgangsbroerne med deres kufferter.  Vi har valgt at blive ombord på Capri for at bistå hende, hvis hun får brug for os.

  Beryl er opgraderet til en kategori 3, og vi må forvente, at den yderligere intensiveres til en kategori 4, inden den rammer øerne.

  Lørdag den 29. juni

  Den europæiske og den amerikanske model samt flere andre modeller nærmer sig hinanden. GFS siger, at Beryl vil ramme den sydlige del af Grenadinerne. Den europæiske siger, at Beryl vil ramme den nordligste Grenada ø Carriacou. Det beroliger os.

  Prognoserne siger, at vi kan forvente vind i stormstyrke, men ikke længere orkanstyrke.

  Vi er lettet og håber at prognosen holder, men vi kan ikke vide det med sikkerhed, hvor Beryl går i land før søndag aften, for disse modbydelige orkaner kan ændre løbebane i op til 6 timer før, at de rammer land.

  Søndag den 30. juni

  Marinaen er efterhånden blevet fyldt op, og alle bådene er mere eller mindre afrigget. Husene omkring marinaen er ikke blevet orkansikret med spånplader for vinduerne, så de lokale beboer må jo tro på, at Beryl holder sig sydover.

  Der er kun små variationer mellem de forskellige vejrmodeller, der alle peger på, at de sydlige øer i Grenadinerne og Carriacou er i fare.

  Søndag nat får jeg kun meget lidt søvn. Jeg står op 3 gange i løbet af natten for at se, om prognoserne har ændret sig. Alt tyder på, at Beryl fastholder den forventet løbebane. Jeg er lette, men kan ikke sove. Carsten snorker ved siden af mig.

 Mandag den 1. juli

  Vi er ekstrem heldige. Vores vindmåler siger, at vi rammes af vindpust på max 40 knob (20m/s). Capri bliver dog højtrykspulet flere gange, men vi har det godt.

  Faktisk får vi ikke en rigtig storm med vedvarende vind i stormstyrke, vi får de kraftige vinde som squalls. Vi får heller ikke de forventede 8 mm vand. Vi slipper med andre ord billigere, end det vejrprofeterne har sagt. Meget tyder derfor på, at Beryl er gået lidt mere sydover end forventet.

  Ingen både eller andet har lidt skade i denne marina, men marinaen i La Marin, som vi kom fra oppe i Martinique har lidt skade. Denne marina fik 3,5 m stormflod, det gik ud over enkelte broer og både i marinaen, samt de mange både der lå for svaj inde i havnen.

  Tirsdag den 2. juli

  Alle her i marinaen er meget lettet over, at vi slap med skrækken, men det er svært at være glad, når vi ser, hvor hårdt det er gået ud over øerne syd for os. Rygtet siger, at Beryl gik i land på Carriacou med 183 knob (cirka 360 km i timen), det er faktisk en kategori 5. Intet overlever en så livsfarlig orkan.

  Beryl har rystet alle inklusiv metrologerne, at en så stærk orkan kan udvikles så tidligt i orkansæsonen – det er ikke set tidligere ifølge statistikken.

  Vi er taknemmelige for at være så heldige, som vi var, men er chokeret over, at Capri måske ikke er i sikkerhed på Grenada. Vi har selvfølgelig allerede i dag kontaktet bådværftet for at høre, om det stadig eksisterer. Svaret fra dem er, alt er vel og de er parate til at modtage os den 23. juli.

  En af vores favorit øer i Grenadierne er Union Island. Deres statsminister har i en pressemeddelelse meddelt, at 90% af alle husene på øen blev i løbet af en halv time jævnet med jorden. Det får virkelig tårerne frem hos os.

  Vi har sagt ja til Røde Kors, at medbringe deres nødforsyninger til Grenada i næste uge.

  Vi har også doneret penge til Emil Beha´s indsamling.

  Det er ikke med ro i sindet, at vi efterlader vores kære Capri på Grenada den 23. juli, men alternativet er at sejle hende til Trinidad. Det har vi fravalgt, da vi synes, at det ligger lige tæt nok op ad Venezuela og piraterne.

  Vi forbereder Capri på det værste og håber på det bedste.

  Når læseren ser disse dronevideoer fra YouTube, er der kun et at sige, at hvis Beryl havde valgt St. Lucia, så havde vi med stor sandsynlighed mistede Capri – jeg tør slet ikke tænke på det, og det kan stadig holde mig søvnløs om natten.

  Herfra ønskes I alle en god sommerferie og håber vi ses i DK.