Lad os begynde med at sige Glædelig Jul. Ja, vi ved godt at det ikke helt er jul endnu, men vi ønsker jer det nu, da vi ikke får chancen senere.

Vi fløj tilbage til Grenada i et langt hug – 28 timer. Bortset fra en masse tid i flyvemaskiner og lufthavne, så var det OK, men vi var meget trætte da vi endeligt nået frem. Vi havde fået at vide at vagten ved marinaen ville have nøglen til vores hotelværelse, men (naturligvis) det havde de ikke. De ringede frem og tilbage med forskellige (det var nu snart kl. 22:00), men ingen kunne hjælpe. Vi fik til sidst et værelse i en nærliggende B&B, hvor vi kunne sove den nat.

Ja venner, det er en lang historie, men den korte udgave er at, til trods for jeg havde arrangerede alt 6 uger tidligere, og fået bekræftet at alt var i orden, havde en eller anden glemt at indføre det hele i computeren. Ros til Allander (den uhyre effektive kontorchef), som løste det hele den næste morgen.

For dem af jer der ikke er langturssejlere, så er sådan ”små” fornøjelser ganske almindeligt. Bådværfter excellere i at kludder i tingene. Vi blev behageligt overrasket næste morgen da vi tilså Capri. Der stod hun, flot malet, poleret or vasket. Desværre havde de der polerede hende flået nogle af bogstaverne der staver Jeanneau på ruffet af. De havde ikke samlet bogstaver op (de er af metal) så vi må bestille nogle nye.

Vinni og jeg tilbragte de næste par dage med at ordne de ting som vi altid skal før Capri kan komme i vandet. Tre dage senere var vi klar og Capri blev stille og roligt sænket ned i vandet af den store lift. Jeg gik rundt i båden og sikrede at der ikke var vand indtrængning og at alle ventiler var åben.  Ingen problemer indtil jeg kom til den store (50mm) ventil der er på skrotgennemføring fra vores toilet opsamlingstank til havet. Jeg tog hårdt fat på håndtaget og trak – den rokkede sig ikke en millimeter. Jeg lagde all mine kræfter i – ingen bevægelse overhoved. Jeg hentede noget værktøj. Stadig ingen bevægelse.

En time senere, var jeg træt og ventilen var lige så stædig. Der var kun en løsning – ventilen skulle skiftes. Desværre, da ventilen ligger under vandniveauet fra havoverfladen, betyder det at Capri skal ud af vandet. Bortset fra hun skal på land, er det en del problemer der skal løses:

1.  Jeg har ikke de store to tommers nøgler der skal til for at skrue på dette anlæg.  Jeg kan naturligvis købe dem (måske), men dette er et meget stort arbejde og svær at udføre ene mand.
2. Delene – en 2 tommers bronze kuglehane samt 2 tommers skrotgennemføring og en 2 tommers bronze albue samt 2 tommers slange vokser ikke på træerne. I Danmark ville jeg kunne få dem i løbet af en dag eller to – men på Grenada?
3. Marinaen lukker den 20. december for jul og nyt år. Er vi ikke kommet op og har repareret den samt kommet i vandet igen inden kl. 16 fredag den 20ende, så bliver vi på land indtil omkring den 3. januar.
4. De lokale firmaer der laver dette type arbejde er fuld booket indtil de går på juleferie, vi forhandler med en der tror (måske) de kan hjælpe os.
5. Jubiii!!! Jul kom tidligt til Grenada. Jeg havde ingen forventninger om succes, men gik alligevel ind i skibsbutikken her i marinaen. Hvad ser jeg da jeg går over til de hylder hvor de har denne type varer? Der sidder sågar en lagermedarbejder og pakker en kasse ud. Ud væltede alt hvad vi havde brug for – to tommers ventil, skrotgennemføring og albue, samt 2 tommers slange. Jeg skyndte mig at købe det hele før en anden kunne komme til fadet. Ja, kære venner – vore juleønske blev opfyldt.

Nu skal vi bare vente til i morgen for at se om vi kan få hjælp til at skifte det hele. Vi har booket optagning af Capri til på tirsdag i næste uge. Firmaet vi har forhandlet med, siger de har en underleverandør som de stoler på kan gøre arbejdet – han hedder Frankie.

Vi krydser både finger og tær og håber at julemanden ikke er færdig med at smile på os.

Men (der er jo altid en men), da ventilen ikke kan åbnes, betyder det vi ikke kan bruge vores toilet.

Hmmm.

Vi bruger så bare en spand. Vinni bander og svovler (jeg har før fortalt at når hun er i det rette humør (læs; dårlig humør), så kan Vinni bande på flere forskellige sprog). Vinni overrasker mig og bander på sprog jeg ikke viste hun kendte.

”Det er ikke noget man byder en kvinde i min alder, at jeg skal sidde på hug over en spand for at tisse! Mine lår muskler holder ikke til dette! Desuden er det uværdigt! Og der udover! #¤%#¤&………………………..”

I kan nok gætte jer til resten. Jeg prøvede at sige dette er yderligt et område hvor mænd er kvinder overlegen, men af en eller anden grund syntes hun ikke det var sjovt (jeg ved ikke rigtigt hvorfor – jeg syntes det var en ganske logisk kommentar).

Uanset hvad – så er vi bedre stillet end denne 50 fods sejlbåd der blev løftet ud af vandet i dag. De flyver ARC 2024 flaget så det betyder at de er kommet over Atlanten med ARC rally (en Regatta der forlader Canaria øerne midt i november – der deltager et par hundred både, de må næsten lige være ankommet til Caribien). Båden er taget op af vandet da de har brækket det nederste halvdel af deres ror af. Allander siger at de sad fast i et koralræv i otte timer, før roret til sidst knækket af og de kunne komme fri.

De har så fået en lille uges tid af sejlads i Caribien. Nu vil deres båd blive på land indtil de kan få lavet et nyt ror og undersøgt om der er andre skader. De kommer ikke i vandet igen før godt inde i det nye år.

Umådeligt trist, og en minde om at det vi laver ikke er helt ufarligt. Når Vinni og jeg ser sådan noget siger vi altid stille:

Der, men af Guds nåde, går vi…………………………….

Et par andre småting så i kan følge lidt med i hvad Vinni og jeg foretager os – vi har begge to nydt det gode liv mens vi var i Danmark lidt for meget – vi har taget på. For meget godt mad, god vin og ikke mindst gode tider i venners selskab har sat sig som større elskovshåndtag (suk). Nok en gang er vi på skrump – det er surt, men jeg skal tabe cirka 8-9 kilo, Vinni mindre. Hvilket betyder, ingen sundowners, ingen kulhydrater, mere motion – og er livet ikke bare noget juks? En vis mand sagde engang; ”Man tager på i kilo, men taber sig i gram”.

Jeg kan ikke fordrage vise mænd.

Lad os bevæge os videre til mere opløftende nyheder. Blandt de ”småting” der skal repareres er vores bovpropel. Den virker kun for at dreje os til styrbord, ikke bagbord. Lige som alt andet på en båd, så er det elektriske for den placerede et sted som kræver man hænger med hoved nedad, har arme og håndled der kan bøje i begge retninger. Teorien i at diagnosticere bæstet er ganske simpel – men i praksis næste umuligt. Efter nogle timer og meget banden lykkes det at finde ud af at der er et relæ der er brændt af.

Sådan et relæ findes ikke her – vi har bestilt et og håber vi kan få det på Martinique.

Vores radar er også taget på helligdag. Her er det den lille motor der får den til at dreje rundt der er stået af. De er ikke let at få fat i – men jeg har fundet en.

Har jeg nogensinde fortalt om hvilken glæde det er at eje en båd og være langturssejler?

Men, men, men – i skal ikke snydes for et billede af vores juletræ – det kommer her. Vi købte det på St. Lucia for 8 år siden da vi var i Caribien første gang. Det har tjent os godt i alle årene og lysene fungere stadig alle sammen!

BREAKING NEWS – BREAKING NEWS – BREAKING NEWS!

Jeg kan høre jer spørge; ”Fik i så skiftet den skrotventil? Lykkes uden problemer? I kan ikke bare forlade os med det hængeparti! ”

Her er hvor vi skulle arbejde:

Venner – jeg er ikke sikker på i vil kende sandheden.  Som jeg skrev tidligere, så kom Julemanden tidligt her på Grenada, mht. de dele vi skulle have. Den gamle ventil og gennemføring var umulige at skrue ud, så med en (meget) let hånd blev der skåret riller i ringen på ydersiden af skroget der holder ventilen fast. Så brugte vi en hammer og mejsel til at flække de dele af og så kunne vi løfte hele det gamle møg ud.

Kun et par timers arbejde og vi var i godt humør – det burde jo ikke give problemer at montere det nye.

Jeg mener – hvor svært kan det være?

Nu er det en båd, hvilken betyder at det kan være meget svært – hvilken det også var. Når man arbejder på en båd kommer der altid problemer, samt flere problemer og så problemer med problemerne (suk).

Vi kunne måle os frem til at nye forsamling var en smule længere end den gamle. Den ville ikke passe ned i den plads der var. Ingen problem, det løser vi ved at skære et par centimeter af skrotgennemføringen.

Før vi gjorde andet besluttede vi os for at prøve at indsætte det hele uden tætnings middel osv. Så kunne vi se at vi kunne få det til at passe og skille det fra hinanden hvis der var et problem.

Oops! Gevindene på skrotgennemføringen og gevindene i ventilen er forskellige. Ventilen har NPT og gennemføringen har et parallel gevind.

”¤#%%&#¤ and flere ord som man ikke må bruge i nærheden af små børn og sarte kvinder. Dette er et problem hvor der ikke findes en let løsning. Bådbutikken har ikke andre ventiler eller gennemføringer med det rette gevind. Med en let (MEGET LET) hånd løber vi en vinkelsliber over gevindene på gennemføringen. Nu kan vi få skruet fire af gevindene ind i ventilen, men den går slet ikke til bunds. Det må være godt nok, men nu er hele forsamlingen stadig al for lang til at passe ind i hullet. Her er løsningen at skære yderligere en centimeter af gennemføringen. Nu passer den, men der er næsten ikke plads til låsemøtrikken der skal holde det hele på plads.

Ved brug af mange bande ord (der er de igen!), ødelagte knoer på hænderne, glider forsamlingen ned hvor det skal være og vi kan stramme det hel. Nu er det store spørgsmål – Er det vandtæt?

Det ved vi først når vi sætter Capri i vandet.

Vi venter med spænding!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Capri bliver sænket ned i vandet. Det er med bankende hjerte at jeg kigger ned ved ventilen og prøver efter med fingere og køkkenrulle. Ingen vand. Jeg prøver igen – stadig ingen vand.

Vi går ud fra det er vandtæt, Vinni og jeg sejler ud midt i bugten (i en squall) lægger anker, kysser og tildeler os en G&T som fortjeneste for arbejde veludført. Lidt vin efter maden og vi kravler tidligt i køjen.

Næste morgen, kl. 06:30 lige da jeg er stået op går vores sumppumpe i gang.

Sumppumpen? Det er pumpen, der tømmer Capri for vand.

Uuh – Houston – we have a problem (som de siger I den berømte film).

Sumppumpe = læk. Den sidste lyd du vil høre lige efter du har skiftede den største skrotgennemføring på din båd er sumppumpen. Den lyd kan føre til hjerte anfald. Den første tanke er naturligvis at gennemføringen lækker. Frem med køkkenrullen og hænderne derned hvor man ikke kan nå. Køkkenrullen kommer op tør. Puha!!!!

Vi for rundt i båden og leder alle de steder vi kan komme i tanke om hvor der kunne være et læk.  Ingen vand nogen steder. Det er vores gammel fjende sumppumpen der nok en gang narre os.

Vores pumpe sidder en del højere end sumpen, så når pumpen går i gang og tømmer sumpen, så er der stadig vand i den lange slange når sumpen er tør. Det vand bliver siddende i slange indtil Capri bevæger sig fra side til side (som i bølgegang). Så løber vandet tilbage ned i sumpen, pumpen går i gang, slukker når sumpen er tør og så løber vandet ned igen og cyklussen gentager sig.

Tak til alle guderne at der ikke er problemer. Nu har vi tømt sumpen med en svamp og så bliver der ikke mere af det pjat.

 Her til morgen tændte vi for vores watermaker. Den har stået stille i næsten seks måneder. Efter en gennemstrøm af fersk vand i 10 minutter, begyndte den at producere det samme dejlige rent velsmagende vand som den altid har gjort.

Lidt senere i dag sejler vi rundt til den anden side af øen for at cleare ud. I morgen sejler vi så nordover til Union Island.

Det var så den Julehistorie.

Nok en gang vil vi sige GLÆDELIGE JUL OG GODT NYTÅR!