Dover til Thyborøn

Den 21. Maj 2025 stævner Capri ud fra Martinique surret godt fast til dækket på fragtskibet Stadiongracht. Vi kan stadig følge hende på MarineTraffic, og aldrig har Capri sejlet så stærkt 17 kn. I tiden ind til vi skal genforenes med Capri den 4. juni i Southampton, opholder Carsten og jeg os i vores hus på Algarvekysten i Portugal.

  Den 2. juni ankommer vi til Southampton og indlogerer os på IBIS Budget, der ligger i gå afstand fra kajen, hvor Capri lægger til. Vi er meget spændte på, hvordan det gode skib Capri ser ud efter at være blevet fragtet over Atlanterhavet. Vi har hørt de værste rygter fra vore sejlervenner, der har fået transporteret deres båd over Stillehavet eller Atlanterhavet. Sejlervennerne har forberedt os på, at Capri vil være mere beskidt, end hun nogensinde har været med oliepletter på ruffet fra kranerne og/eller være dækket af små jernsplinter fra svejsearbejdet. På en af vennernes bådtransport var der en blindpassager, der var kommet ombord og havde indlogeret sig i deres båd. Vedkommende havde ikke kunnet bruge toilettet, så ejerne fandt de menneskelige efterladenskaber overalt i salonen. Det håber vi ikke sker for os.

  Capri ankommer den 3. juni om eftermiddagen, og selvfølgelig står regnen ned i lårtykke stråler. Godt vi ikke skal offloade hende i dag. Vi håber på bedre vejr i morgen.

  Loadmasteren har tekstet os, at vi skal befinde os på Stadiongracht en halv time før, Capri skal offloades kl. 8:30. Vi befinder os ved fragtskibet kl. 7:30. Der er ikke et menneske at se på skibet. Capri står stadig på sine bukke og ser uskadt ud. Endelig får vi kaldt en af besætningsmedlemmerne hid. Han udstyrer os med en hjelm, og vi har sikret os, at vi har lukket sko på, det er betingelserne for at må gå ombord. Vi får lov til at kravle op på Capri for at forberede hende. Vi skal jo afmontere agterstaget og fender hende af, før besætningen kan klargøre til at offloade Capri.

  Det glæder os at se, at Capri ser forbavsende ren ud, ingen oliepletter eller jernsplinterne er at se. Under passagen har fem besætningsmedlemmer for 1500 kr. renset/skrabet Capri´s bund ren.

  Proceduren er den samme, som da hun blev hejst op på fragtskibet, dog i omvendt rækkefølge. Slyngerne er nu på plads, og Capri hejses op og ud over rælingen, hvor vi og loadmasterteamet stiger om bord, hvorefter Capri sænkes ned i vandet – SPLASH. Vi tjekker, at der ikke er vandindtrængning, åbner for kølvandet, ”bøvser” Black Jack´en (akseltætningen) og sikrer, at propellen kører. Fortøjningerne går, og vi sejler lidt væk fra fragtskibet, hvorefter vi fastgør agterstaget. Derefter søger vi ind i en nærliggende marine midt i centrum af Southampton.

  Her bliver vi i 5 dage, da vi skal have sat sejl op og tjekket riggen samt ført ledningerne fra vores nye radar til kortplotteren. Derudover skal der provianteres og vasket tøj m.m., før vi er klar til at sejle til Dover.

  Jeg har aldrig besejlet Den Engelske Kanal, som er et sejlerområde, der af de fleste langtursejlere betragtes med stor respekt og nervøsitet. Mange siger, at det er en mandomsprøve pga. den enorme storskibstrafik, stærk tidevandsstrøm og meget skiftende vejr. Mange sejlere har fået store udfordringer på denne tur. De fleste danske sejlere, jeg kender eller har hørt om, sejler deres første tur ned gennem kanalen ofte med mere end to besætningsmedlemmer. Carsten har for en del år siden været besætningsmedlem på Impromptu (en 54 fod Moody) to gange op og ned gennem kanalen. Impromptu´s skipper Cameron er vores gode sejlerven. Han er en meget erfaren og dygtig sejler, der har sejlet i Den Engelske Kanal så mange gange, at for ham er det, ligesom vi sejler op og ned ad Øresund.

  Jeg er ekstrem nervøs for denne passage – gid vores gode sejlerven Cameron kunne være ombord, så ville jeg være helt tryg ved situationen. Carsten indrømmer, at godt nok har han besejlet kanalen to gange, men han har aldrig været skipperen ombord. Han prøver alligevel at berolige mig med: ”At så er det heller ikke værre Vinni, vi finder et godt vejrvindue, så skal det nok gå”.

  Vi får gode råd fra Cameron og Kaj (formand for FTLF). De lokale sejlere siger, at man godt kan sejle op til Dover (ca. 130 sømil) på en dag, når vi har de lyse aftener. Jeg kan ikke forestille mig, at Capri skal kunne nå 130 sømil i dagslys, tidevandet skifter jo hver 6 time –eller gør den nu det? Carsten og jeg bruger et par dage på at gennemgå tidevandsstrømmen ud af Southamptons flod River Hamble og ud af Solent og videre op gennem Den Engelske Kanal op til Dover. Puha, det er næsten uoverskueligt og meget komplekst. Vejret er helt håbløst, prognoserne skifter fra dag til dag – kan vi overhovedet stole på Windy (vejrprognosen)? .

  Dagen før, vi mener at have et gunstigt vejrvindue til at sejle mod Dover, surfer Carsten på internettet og finder en sejlplan for, hvordan man kan nå Dover i ét hug på én dag. Sådan gør vi:

  Den 9. juni ved midnatstid stævner vi ud fra Town Quay Marina efter Højvande. Tidevandsstrømmen i River Hamble er mere end kompleks at forstå, jeg kan i hvert tilfælde ikke forklare, hvorfor der her kan være to højvande med kun en time imellem. Nå, men fred være med det. Vi følger tidevandsskemaet og får medstrøm hele vejen ud af floden og ud af Solent og efter ca. 25 sømil, når vi frem til pynten Selsey kl. 3:30, hvor der er slack, det vil sige, der hvor strømmen vender. At nå frem i tide hertil er betingelsen for, at vi får medstrøm resten af vejen op til Dover ca. 100 sømil, før strømmen vender imod os. Det er næsten ikke til at tro, at det kan være sandt, men det er det. Strømmen vender først 5 sømil, før vi når Dover efter 16 timers sejlads.

  Vi får en baljetur af sejlads hele vejen. Ingen problemer med fiskebøjer eller fiskerbåde, og storskibstrafikken forbliver i TSS (Traffic Separation System – trafik separerings system – ”en motorvej” for storskibstrafikken). Vinden kommer fra sydvest kun 8-10kn. For sejl og med lidt motorhjælp kan vi holde fart over grund på mindst 7 kn, som kræves for at få medstrøm hele vejen til Dover. Krapsøerne er gennemsnitlig 1 m. En meget behagelig og rolig sejlads, som man ikke kunne ønske sig bedre op gennem Den Engelske Kanal.

  Dog indrømmer vi, at det var meget stressende om natten at sejle ud af Southampton og ned ad River Hamble. Vi mødte kun to krydstogtskibe, så det var ikke trafikken, der stressede os, men det var svært at orientere sig i et hav af kulørte lamper såvel på land som på vandet.

  Lige så stressende er det, da vi skal anduve Dover Havn. Strømmen er lige vendt, og den sydvestlige vind er nu 26 kn (13 m/s). Krapsøerne med 3 sek. imellem er vokset til 2-2,5m, og de kommer midtskibs, da vi styrer ind mod havnen. Det hjælper heller ikke, at Carsten ikke kan forstå, hvad havnemyndighederne hos Port Control beordre os til. Det er havnemyndighederne, der giver os accept til, at vi må sejle ind i havnen og igen, når vi spørger om lov til at sejle ind i marinaen. Men vi kommer da ind i marinaen lidt forpjusket og forvirret. Her ligger vi i 3 døgn, ind til næste vejrvindue tillader, at vi kan sejle videre op gennem Den Engelske Kanal.

  Vores sejlplan er, at vi sejler fra Dover direkte til Helgoland (en tysk ø) ved første vejrvindue ca. 360 sømil. Ved næste vejrvindue sejler vi hjem til Thyborøn ca. 160 sømil.

  Den 12. juni kl. 12 stævner vi ud fra Dover. Det er højvande, og strømmen vender til en nordgående strøm og dermed en medstrøm for Capri. Det går ikke helt som forventet, da vi skal sejle ud fra Dover Havn.

  Vi har kaldt havnemyndighederne før, vi slipper fortøjningerne, og vi får tilladelse til at sejle ud af marinaen og ud i det store havnebassin. Vi kalder havnemyndighederne igen for at få tilladelse til at sejle ud af havnens ind/udløb for lystbåde, men Carsten kan ikke forstå ordrerne fra vagthavende. Jeg står ved roret og hører Carsten bede ham gentage sin kommando 3 gange, før det endelig går op for Carsten, at han vil have os til at sejle ud gennem havnens ind/udløbet for de store skibe, der ligger og sejler frem og tilbage mellem Dover og Calais.

  Carsten forklarer mig, at vi skal sejle ud gennem det store havneløb, og han skal kalde havnemyndighederne, når vi er på niveau med fyret for at høre, om vi må sejle ud gennem løbet. Jeg styrer over mod det store havneløb.

  Fra VHF-radioen hører jeg pludselig: ”Sejlskib Capri Capri, du er i vejen for de to færger, der kommer ind nu, se at komme væk”. Carsten fór ned til radioen, og først nu går det op for skipper Carsten, at vi skal sejle helt over til stenmolen og vente ved fyret. Alt imens ser jeg, at Port Control (havnemyndighederne) kommer susende i deres store rib for at få den ”skide sejlbåd” af vejen. Det kan nok være, at jeg bliver fulgt hele vejen over til molen ved fyret og får besked på, at vi skal sejle lige bag ved dem og følge dem hele vejen ud gennem havneløbet – de vil ikke flere problemer med den danske båd.

  Carsten er lidt flov over vores dumheder, men jeg er lettet, for nu befinder vi os nord for hurtig skibstrafikken og har på den måde allerede krydset første forhindring på vores vej.

  Herefter styrer vi direkte ud mod TSS for at krydse storskibstrafikken og komme over på den franske side nord for Calais. Ikke overraskende er der enormt meget trafik i denne trafikseparering, men det går fint med at krydse de to sejlrender, selvom vinden er i Ø og dermed direkte i snuden på Capri – rigtig Carsten og Vinni vejr. Vi må sejle for både sejl og hjælpemotor. Capri kæmper sig frem imod stærk modvind og 1,5m krapsøer.

  Vi har valgt den strategi, at vi vil sejle langs TSS lige udenfor sejlrenden, da vi her bør undgå fiskegrej i vandet og fiskerbåde. Det går fint. Vinden går i sydvest og løjer af. Vi er stadig nødt til at motorsejle, der er ikke nok vind til at sejle alene for sejl. Vi krydser trafiksepareringen ind til Antwerpen uden problemer.

  I løbet af eftermiddagen under de meget lette vindforhold bliver vi omringet og bombarderet af fluer og andre insekter. Sprayhooden og væggene i salonen er dækket af sløve fluer. Vi tør slet ikke tage solbrillerne af, da vi ikke vil risikere at få insekter i øjnene. Vi kan ikke undgå at træde på fluerne på cockpitgulvet, der ser frygtelig ud med lig og blod fra fluerne. Føj det er ulækkert.

  Vi ønsker derfor ikke at søge længere ind til kysten og vælger at sejle udenom den store vindmøllepark syd for Rotterdam. Også her er der 3 trafiksepareringer rundt om vindmøllerne. Carsten får os fint igennem, mens jeg sover.

  Jeg står op til min hundevagt og ser, at jeg i min vagt om et par timer skal krydse ikke mindre end 4 trafiksepareringer ved Rotterdam. Det ser umiddelbart roligt ud, der er ikke så meget trafik, men der ligger mange skibe for svaj på reden og venter på at få lov til at sejle ind. Det sker åbenbart kl. 4 om morgenen, for at de kan lægge til kajs ved 6-tiden. Og det passer selvfølgelig med, at Capri er nået frem til alle disse trafiksepareringer. Der er absolut ingen vind, og jeg sejler kun for motor, hvilket gør det meget nemmere for mig at krydse trafiksepareringerne i ”myldretid”. Kors, hvor er der pludselig mange skibe rundt om mig. Det går fint, og lidt stolt kan jeg meddele skipper, da han står op til sin morgenvagt, at vi har passeret Rotterdam uden problemer og skrammer.

  Næste to trafiksepareringer ved indsejlingen til Ijmuden/Amsterdam går også uden problemer. Vi sejler stadig for sejl og motor pga. svag vind fra syd.

  Vi nærmer os de sidste to parallelle trafiksepareringer, der løber langs og rundt om Holland over til Tyskland. Cameron, vores sejler ven, som er nævnt tidligere, har anbefalet os, at vi her sejler ind i selve TSS og sejler helt ude ved kanten af trafiksepareringen. Det er lovligt for lystbåde at benytte trafiksepareringer, men man skal sejle ind og ud af trafiksepareringerne, der hvor de begynder og slutter. Derudover må vi ikke være i vejen for storskibstrafikken. Vi følger Camerons råd og får en rolig afslappende sejlads.

  Carsten har lige taget en ny vejrudsigt og meddeler, at der faktisk er et vejrvindue de næste 3 dage til at sejle videre op til Thyborøn og springe Helgoland over. På kortplotteren ser jeg, at der i TSS er en forbindelse mellem de to separeringssystemer, således at vi på lovligvis kan krydse alle 4 baner i de to trafiksepareringer og sejle direkte mod nord. Det gør vi og uden forhindringer såsom fiskerbåde, fiskegrej, ikke kortlagte olieplatforme eller vindmøller.

  Om morgenen er vi forbi alle forhindringerne og ude i Nordsøen. Guddødemen om vi ikke får vinden direkte i snuden igen 12 m/s og krapsøer 2-2,5m. Rigtig Carsten og Vinni sejlads. Vi kæmper os frem de næste 8-10 timer, hvorefter vinden igen går i syd og løjer af. Til sidst forsvinder vinden helt, og vi må sejle for motor resten af vejen op til Thyborøn i tæt tåge. Godt vi har fået installeret en ny radar, som vi har haft i brug siden Dover.

  Vi er total omsluttet af tåge. Det er en underlig fornemmelse at vide, at Danmark ligger lige der inde bag den hvide væg(tågen), men vi ser ingen landkending. Først da vi sejler få sømil fra vindmøllerne syd for Thyborøn, kan vi svagt skimte det nederste af møllerne.

  Klokken er 11:57 kan vi råbe: ”Land ohøj Danmark”, vi er få sømil fra sejlrenden ind til Thyborøn. En tekst besked tikker ind på min mobil. Det er en velkomsthilsen fra Kaj, der er formand for FTLF (Foreningen Til Langtursejladsens Fremme). Han og Charlotte (hustru) ligger i Thyborøn Lystbådehavn og venter på et vejrvindue til at sejle til Skotland.

  At nærme sig Thyborøn efter 9 år ude på de store verdenshave vækker meget store følelser hos Carsten og jeg. Tårerne presser på. En bevæget Vinni taler på videoen:

   Det er følelsen af glæde for at være hjemme igen og en kæmpe lettelse over, at Capri og hendes besætning er vendt uskadt hjem til Danmark. Først nu føler jeg, at vi er i sikkerhed.

  Klokken 12:45 anduver vi Limfjorden. To store delfiner svømmer os i møde. De svømmer en gang rundt om Capri for at byde os velkommen hjem, hvorefter de dykker ned under Capris køl og forsvinder igen.  

 Vi sejler forbi molen ind til Thyborøn havn. Kaj og Charlotte står på molen og vinker med to små Dannebrogsflag. Det er rørende, og tårerne kommer frem igen.

Billede

  Nu har vi en mindre udfordring, for vi har jo ikke forventet at sejle så meget for motor, som vi har gjort de sidste 3 døgn (Log: 622 sømil/ GPS: 450 sømil). Med andre ord; vi anduver Limfjorden på dieseldampe. Tågen er lettet, og der er så småt ved at komme lidt vind. Vi slukker for motoren og sejler videre for en genua, der er ikke vind nok til at holde storsejlet.

  Vi fortsætter forbi Thyborøn og sejler videre mod Struer, hvor vi skal besøge gode og gamle venner. Vi nyder den rolige og langsomme (3,5 kn) sejlads uden bølger, det er ikke oplevet i 9 år.

  Vores venner er ikke forberedt på, at vi kommer sejlende. Jeg ringer til Lene og Harry i Struer for at annoncere vores ankomst. Klokken 18:45 lægger vi til i Struer Marina, hvor Lene står på kajen med Dannebrogsflag og en champagneflaske i hånden for at tage imod os. Harry er i udlandet. Vores gode og gamle venner fra Lemvig tager ikke telefonen, men vi møder dem et par dage senere.  

Billeder

  Planen er, at Capri bliver i Struer Marina ind til den 1. august, mens Carsten og jeg tager tilbage til Portugal for at forberede vores omfattende renovering af huset. Vi vil være tilbage i Danmark og sejle rundt i august, men lover at anduve

Lynetten Lystbådehavn den 30. august 2025 kl. 12

Vi ses