Ja drenge og piger  – så er det tid til nyt fra bådfronten, nemlig vores sommerferie 2015. Vi har haft grandiose planer om at sejle til Finland og de Baltiske stater (igen, igen) men en sidste øjebliks studie af vejrudsigter gjorde at vi gik over til Plan B – at sejle Anholt, Læsø, Skagen, Norge og så bruge nogle uger i den Svenske skærgaard.

Vi får se.

Lørdag startede hektisk, hvor Vinni pakkede og læssede båd mens jeg lå på ryggen og forsøgte at få gang i vores ankerspil.

Hvorfor skulle jeg nu pludseligt reparere ankerspil?  Jeg har jo haft flere måneder til at gøre det i. Ja – jeg var ved at prøve spillet af i onsdags da fjernbetjening holdt op med at virke.  Afsted for at bestille en ny (den gamle var totalt kaput).  Den nye skulle have dukket op i fredags, men er i restordre.

Hmmmmm – en meget alvorlige forhindring. Ingen ankerspil betyder at ankeret skal hejses manuelt med et håndtag (mon jeg kan få vinni til det?). Heldigvis huskede jeg at jeg havde købt en trådløs fjernbetjening for et par år siden. Men jeg skulle jo lige finde det først og så skulle jeg skille båden fra hinanden og installere det, teste det og så samle båden igen.

Ak ja – hvor er det dejligt at være bådejer.

Nåh, men tilbage til vores tur. Vi kom afsted lige efter frokost. Ingen vind, kun sol fra en skyfri himmel og ca. 33 grader.

Hvilken viser at vores venner ikke har ret.  Erik, en af vores sejlervenner har læst mine beretninger og spurgt om jeg ikke godt vil ringe når vi skal ud – så ved han at det bliver en god dag til at blive i havn og åbne en flaske rødvin. Allan, yderligere en af vores sejlervenner, som tror han er en vittig hund, har sagt at han ingen vejrudsigt behøver. Hvis Vinni og Carsten sejler mod øst så skal han bare sejle mod vest – V&C sejle jo altid op mod vinden.

Ja – med venner som sådanne…………………………………

Vi tog den på motor til Hven og lagde til på siden af Tonny og Marianne som lå for svaj nord for øen. En god kold øl og lidt hvile, så senere blev det happy hour (med is fra vores ismaskine i G&T’erne) derefter grillpølser (på vores gasgrill) samt nogle dejlige nye samsø kartofler som Marianne havde med. Alt åndede fred og ro, men den hårde sol og varme gjorde at vi gik tidligt til køjs.

Tidliget om morgen (meget, meget tidligt), kl 3:30 for at være nøjagtigt stod vinni og jeg op (det er før fanden fik sko på), og gled væk fra Eos, vendte stævnen mod nord og kom afsted mod Anholt.

Hvorfor så tidligt?  Anholt er kendt for at havnen er overfyldt så hvis man skal have en chance for at få en plads skal man ankomme midt om dagen. Der var stadig ingen vind, men vi fik fornøjelsen af en smuk, smuk solopgang. En stor orange boldt der gled langsomt op over den svenske kyst. Vi kunne føle dens stråle varme os mere og mere for hver minut der gik.

Og så et umådeligt flot syn – Kronborg on bagbord i solens nye stråler. Mange en klagesang er skreven om Kronborg om bagbord. Farvel til kone og familie – ud i det uvisse. Uvisse om hvornår, eller om, man kom hjem igen.

Til gengæld er der også glædelsessange om Kronborg om styrbord – når man vender hjem efter den farefyldte rejse og ved den snart over overstået og man skal tilbringe natten i sin søde kones arme.

Sol brændte fra en skyfri himmel hele dagen uden vind, så vi tog den på motor til Anholt.

Hvor vi dårligt kunne tror vores held. Der, lige foran os – var en dejlig langskibs plads. Vinni lagde straks Capri til, jeg satte fortøjningerne og så kunne vi få en landebajer samt gå over på stranden og gå i havet. Dvs. Vinni gik i havet og hele vejen ned. Jeg kunne jo ikke da jeg havde min pung i min lomme så jeg var kun i til knæene. (ja vandet var koldt og mens jeg godt kan lide at bade og svømme – så skal vandet være 25 grader før jeg syntes det er sjovt).

Middagsmaden blev et god grillet steak som vi havde med hjemmefra, med nye kartofler (fantastiske spise de nye kartofler) samt bearnaise sauce og en flaske rødvin. Men først havde vi en G&T (gin må jo ikke blive for gammel).

Næste dag havde vejret slået om, så nu var det dansk sommervejr. Vi gik op til byen (ca 4 km) og købte lidt ind og ellers nød dagen. Aftensmaden var så Anholts speciale – friskfangede jomfruhummer, baguette, min jalapeno aoli og champagne (jeg havde taget en flaske med bare for at kunne få den sammen med jomfruhummeren). En bedre aftensmad fås næppe uanset hvor mange penge man betaler.

Der kom en flok gaffelriggere fra KBH ind – da der ingen vind havde været havde roet næsten hele vejen fra KBH. Der blev vist drukket et par ekstra kolde den aften.

Den lokale bar havde taget konsekvensen af tørstige sejlere og fået lagt et ordenligt lager af vodka ind.

Den næste dag drog vi fordel af et vejr vindue og stak af til Læsø. Vi ventede til midt på formiddagen (det gjorde alle andre også), og tog så ud. Vinni efterlod en halv havn fyldt med mænd med åben mund og polypper da hun viste hvordan man lægger ud, når ens båd ligger presset hårdt op mod kajen af en 20+ knobs vind. Manøvren er måske ikke så svær, men det er sjældent man ser en kvinde fortage den.

Nu er det sådan at når som helst to sejlbåde sejler i samme retning så er det en kapsejlads (uanset hvad sejlerene siger). Vi havde selskab af et par stykker det meste af vejen til Læsø, inkluderende en Faurby 42. Ingen af os kunne stikke af fra de andre – men ingen af os indhentede de andre. En god dag og sidst på eftermiddagen døde vinde hen og vi gik over til motor resten af vejen ind til byen, hvor vi igen var heldige og fandt en langskibsplads.

Så nu ligger vi her og skal snart op at leje cykler for at udforske øen. Vi kunne dog ikke tage af sted før jeg havde skrevet lidt til alle mine trofaste læsere (og desuden skulle vi lige bage noget rugbrød).  Vi bliver nok blæst inde her de næste par dage og så skal vi til Skagen.

Kapitel 2 – om tanghuse, efterår i juli i Danmark og Plan C

Puha – hvor skal jeg begynde?

For at lige starte så fik vi ikke lejet cykler.  Det var ved at blive sent og vi kunne lige så godt vente til i morgen og derved spare de penge. (så let kommer vi heller ikke til dem).

Aftensmaden blive spaghetti med tomat sauce – hvilken var tænkt til et varmt måltid når vi skulle sejle natsejlads, men da vi ikke havde gjort det endnu – så kunne det hurtigt laves.  Jeg købte en baguette hos købmanden og så var det det (ok – vi fik lige en G&T og så lidt rødvin med maden).  Det havde været en lang dag så køjen kaldte tidligt på os.

Det er hårdt at være sejler – al den friske luft gør at man bliver hurtigt træt.

Næste morgen var jeg tidligt oppe og købe rundstykker hos købmanden. Nu skulle vi ud og cykle Læsø rundt.

Men vent!

Vejrudsigten siger regn, regn og mere regn. Hmmm. Nej vel? Cykle i regnvejr? Vi har jo vel ferie? Det kan vente til i morgen, så vi nøjes med at går en tur rundt i Østerhavneby. Vi så hovedstrøget, samtlige butikker, sportshallen, skiltet der viste vej til golfbanen (3km), samt hvad der nu var at se på havnen.

Denne grand tour af Østerhavneby tog omkring en time (samt en time hvor vi kiggede i butikker med sejlertøj). Altså var vi tilbage ved båden inden frokost. Som vi spiste og derefter tog en lang lur. Vi var inviteret til middag hos Per og Pernille, vores naboer i KBH som har et sommerhus på Læsø. Faktisk har de to sommerhuse på Læsø, den ene et fredet tanghus, det andet en gammel gård der har været et tanghus men det meste af tangtaget er nu væk.

Vi var inviteret til kl 18:30 – pernille havde sagt at det tog kun en lille ½ time at gå fra havnen så vi drog fra Capri prompte kl 18:00. Vinni havde fået instrukser om hvordan vi skulle finde huset, så vi gik ud af hovevejen, drejet til venstre på Grusvejen og fortsatte ud af Mosevejen.

Og fortsatte, og fortsatte, og fortsatte ud af Mosevejen. Vi krydset en masse små veje og stier (den ene hed Mosestien). Da kl nærmede sig 19:00 kom vi til enden af Mosevejen og vi havde diskuteret om Vinni nu var helt sikkert i sin sag mht vejen da hendes tlf ringede. Det var Pernille – kommer i?

Vi var begyndt at tale om Per og Pernille ikke snart sendt kalveriet ud efter os, men først ringede de.

”Jamen, vi har lige drejet til højre fra Mosevej og går nu ud af Jegervej, ” svaret Vinni. Og så startede en lang diskussion hvor jeg kun hørte den ene side af samtalen. Kalveriet var ude at lede efter os. Pernille var taget ud med sporhunden Albert for at prøve at finde os.

For at gøre en kort historie lang – så er Vinni ikke en Stifinder. Og hun kan heller ikke følge instrukser om hvordan man finder vej (suk). Nu havde vi gået ca. 5-6 kilometer og var stadig en kilometer fra deres hus. Vi skulle have drejet til højre ved Mosestien, så havde vi kommet lige til deres dør. Pernille, godt hjulpet af Albert, fandt os nogle minutter senere og førte os hjem, hvor per ventede med et glas køligt hvidvin (tak!).

Det er et fantastisk flot sommerhus de har, hvor det er lykkes dem at bevare lidt af det gamle tangtag. Resten har de så brugt en del penge og endnu mere kærlighed på og fået en helt utroligt hus.

De serveret en overdådigt måltid af krabbeklør og jomfruhummer som forret, derefter en ovnbagt fisk med grønt og til sidst en lækker bær dessert. Bukserne var ved at sprænge og da vi gik hjem (den rigtige vej denne gang) havde vi godt af motionen.

Deres andet hus er et ægte tanghus – fredet og endnu mere fredet. De har indrettet det med kærlighed og det er umådeligt smuk.

Næste morgen gryede tidligt og vi tilbragte dagen med at tage vejrudsigter. Det var jo meningen at vi skulle til Skagen, så videre til Norge og derefter en tur i skærgården (det hed Plan B).

Så vi kiggede lige på DMI – regn og blæst de næste par uger i Danmark, Norge og Sverige.

Nåh ja – DMI tager jo tit fejl. Så vi prøvede lige yr.no, den norske vejrtjeneste som næsten altid har ret.

Hmmmm – regn og blæst, afløst af blæst og regn de næste to uger.

Derefter hentede vi nogle vejrkort og kunne tydeligt se at der lå en stribe lavtryk hele vejen over Nordatlanten fra England til Canada (samt det der var ved at forme sig yderligere et lavtryk derover).

Ja så – streg turen til Norge – vi havde ikke lyst til at krydse Skagerrak i kuling. Måske skulle vi bare tage over til skærgaarden – men vejrudsigten så ligesådanne ud – masser af blæst og masser af regn.

Fanden tag det!  Ok så lad os kigge på Plan A- hvilken i nok kan huske var de Baltiske lande. Trods alt kunne vi jo sejle fra Læsø til Karlskrona på et par døgn og det var måske yderligere 1 ½ døgn mere til Estland så hvis vejret var godt derovre, så var det bare om at komme i gang.

Men, men, men – det så nøjagtigt lige så slemt ud derovre.

Ok – what to do? Før vi tog afsted havde vi i spøg talt om at Plan C var et par flybilletter til Portugal. Et hurtigt kig på vejrudsigten for Faro sagde sol, sol, sol de næste mange uger frem.

Skulle det blive til en golf ferie i stedet for en sejlerferie? Skulle vi bytte 3 uger i blæst og regn og fuld sejlerornat hele dagen ud med 3 uger i 30 grader, solskin og korte bukser?

Vi er vikinger og valgte naturligvis de tre uger i blæst og regn. Vi er trods alt sejlere.

Ha! In your dreams!  Jeg fandt et par flybilletter på nettet, ringede til Portugal for at sikre at vores hus ikke var udlejet og så var det eneste spørgsmål – hvordan kommer vi hjem til KBH i en fart så vi kan nå flyveren?

Vejrudsigten havde spået sol den næste dag, men hård vind – dog heldigvis fra nord/nordvest, så vi ville have den lige i numsen.

Per og Pernille kiggede forbi om aften for en drink og blev til burritos samt en hel del G&T’s (mest per og mig) samt rødvin, og næste morgen lagde vi ud. Som en lille aside her – normalt har vi ikke tidevand i Danmark – en det har man på Læsø som ligger så tæt ved begyndelsen af Skagerrak at der faktisk er 50-60 cm tidevand her. Meget interessant.

Her fik Vinni igen chancen for at imponere hele havnen med en manøvre som få kvinder kan eller vil foretage sig. Så var vi ude og på vej op mod bølgerne med motor.

Store bølger – ikke små kattegat bølger med rigtige store Skagerrak bølger. Altså BIG MAMAS – sagt på almindligt engelsk.

Vi satte forsejlet, og kun forsejlet og begyndte så vores march mod KBH. 12-14 sekundmeter (25-30 knob, 50-60km eller Beaufort 7, middel vind med vindpust der gik højere). Bølgerne var store – meget store. De startede helt oppe i Norge og havde hele turen til DK at vokse i. Som dagen gik blev de bare endnu større. Det var skønt at endeligt komme ud og sejle i et ordenligt mandfolk vejr – ikke det der tøsevejr som vi havde haft på turne herop.

Vores sejlervenner har åbenbart ret – når Vinni og Carsten tager ud er det en god dag at blive i havn og åbne en flaske rødvin mere.

(Mario – her må du heller holde Grasnya om ørene så hun ikke kan høre hvad det der følger du læser højt.)

Bølgerne blev ved med at vokse og snart var de så store at autopiloten ikke rigtigt kunne klare dem, så vi gik over til håndstyring. Et par timers håndstyring i det slags vejr og så er man godt slidt, så vinni og jeg skiftes ca hver anden eller tredje time. Mens den ene styret, forsøgte den anden at få lidt søvn. Hvis dette fortsat ville det blive en meget, meget, lang dag og nat.

Fortsatte det?  Ja det gjorde det. Lige fra kl 10 om morgen til ca midnat (hvor vi sejlede forbi Kronborg til styrbord. Men det var mørkt så jeg fik ikke taget et billedet.)

Først på aften, da jeg var ved roret og vinni sov, lå solen lavt på himmelen. Bølgerne var 2-3 meter høje, med enkelte endnu højere. Bølger kommer i sæt. Flere sæt af 7 bølger, så et sæt af meget store bølger og så flere sæt af syv bølger.

Som sagt var jeg ved roret da jeg bemærket at der faldt en skygge over hele Capri, fra forende til bagende. Der var ingen skyer på himmelen overhoved. Samtidigt kunne jeg hører et lyntog komme susene.

Hmmm. Skygger når der ingen skyer er? Lyntoge herude midt på havet? Der er ikke mange muligheder for sådan fænomen. Jeg kiggede mig hurtigt over skulderen, velvidende hvad jeg ville se…………………..

Oh shit.

Jeg så nøjagtigt hvad jeg troede jeg ville se. En monster bølge der var ved at knække på vej direkte mod vores agterende. Den var mindst 4 meter høj.  Om et par sekunder ville vi blive ramt at et par millioner liter saltvand. Jeg nået dog en hurtige tanke mens jeg ventede på at verden skulle ende…….

Are we having fun yet?

Damn right we are!

Jeg må indrømme her at jeg tror jeg snart er indlæggelses klar – altså på den lukkede afdeling. Godt at Vinni er ved at bygge et nyt psykiatrisk hospital i Slagelse – så kan hun komme og besøge mig en gang imellem. Hvorfor siger jeg dette?

Nu har jeg sejlet så meget det sidste års tid i kuling og storm (faktisk har hver en sejlads været enten kuling, storm eller det der var værre), at jeg er begyndt at kunne lide det. Altså det der med at sejle i kuling og storm.

Man må altså være syg i bolden hvis man begynder at kunne lide det.

Jamen! Spøger i – hvad skete der med den store bølge?

Nåh den? Den banket hårdt op i måsen på Capri, læssede et par millioner liter salt vand ned over mig og så lod den mig være i fred.

Henad ved midnat passerede vi som sagt Kronborg, Vinni stod op, jeg gik til køjs og hun tog Capri ned ad Øresund gennem natten. Hun vækkede mig da vi passeret Middelgrunden og ca. en halv time senere lagde vi til ved Holmen.

Vi havde sejlet 135 sømil på ca 18 timer, kun med genua’en oppe, hvilken var 7 ½ knob i gennemsnits fart. Meget hurtigt endda, især når vi kun havde et sejl oppe.

Søndag brugte vi så dagen på at flyve og nu sidder vi i huset i Portugal og nyder vejret. I skal ikke snydes for et par billeder herfra så i kan blive godt misundelige.

Men der kommer ikke flere updates fra vores ferie – i er vel ikke interesseret i at høre om vores golf spil eller at det er 33 graders varme og pølen samt drinksne er kølige……………………………