Pearl Harbor

 

  Carsten

Optakten til krigen mellem japanerne og amerikanerne.

Anden verdenskrig var længe under opsejling, især ude i Stillehavsområdet. I Japan var det militæret, der havde magten og ikke den civile regering. De japanske magthavere havde ambitioner om at få herredømmet over hele Asien og Stillehavet.  Allerede i 1931 invaderede japanerne Manchuriet og gjorde det til et japansk territorie. Dette skete under påskuddet af, at man ønskede at beskytte japanske interesser.

Japan havde næsten ingen naturressourcer såsom kul og olie, som var nødvendige for at drive, blandt andet, deres ”krigsmaskine”.  I 1937 blev Kina invaderet af japanerne.  Handlen med Kina var domineret af USA og Storbritannien.  Målet med invasionen i Kina var at bryde den amerikanske og britiske dominans samt få adgang til Kinas råstoffer.  Invasionen var bestialsk, hvoraf folkemordet i Nanking var nok det mest omtalte og kendt som The Rape of Nanking, hvor alle mændene blev slagtet, kvinderne voldtaget, og spædbørn blev slået ihjel med bajonet foran deres mødre.

Spændingerne mellem USA og Japan steg, som rapporterne om Japans brutale opførelse i Kina blev kendt i den brede offentlighed.  USA’s befolkning var generelt af den mening, at USA ikke skulle lade sig indblande i krigen i Europa. Præsident Roosevelt var dog overbevist om, at det kun var et spørgsmål om tid, før krigen ville komme til USA.

I et forsøg på at standse Japans fremmarch i Asien og samtidig bibeholde den amerikanske dominans af handlen i området, valgte amerikanerne at indefryse alle japanske aktiver i USA og standse alle leverancer af kul, olie og stål. Amerikanerne stillede herefter et ultimativt krav til japanerne: Japan ud af Kina, ellers ville man ikke opløse embargoen mod Japan. Det japanske militær ville ikke bøje sig for amerikanerne. I stedet fortsatte de deres invasioner i Asien. De olierige Hollandske Stillehavsøer kom under japansk herredømme, og herved skaffede japanerne sig uhindret adgang til olie. Dernæst fortsatte angrebene på de britiske kolonier Malaysia, Singapore og Hong Kong. Samtidigt blev de amerikanske besiddelser på Philippinerne og Pearl Harbor på Hawaii, Honolulu angrebet.

Disse angreb gjorde, at Storbritannien, Canada og USA erklærede krig mod Japan.  Fire dage senere erklærede Tyskland og Italien sig som allierede til Japan. USA kom derfor med i krigen, der nu havde bredt sig til en verdenskrig.

Pearl Harbor.

Pearl Harbor på O`ahu var USA’s store flådebase i Stillehavet. I forsommeren, hvor spændingerne mellem USA og Japan voksede, havde Præsident Roosevelt sendt tre slagskibe fra atlanterhavsflåden til Pearl Harbor for at styrke stillehavsflåden. Herved afsendte amerikanerne en advarsel til japanerne om, at man ville beskytte sine interesser i Stillehavet.  Blandt disse tre slagskibe var USS Arizona.

Modreaktionen fra japanerne var, at de i al hemmelighed sendte seks hangarskibe samt diverse støtteskibe afsted fra Japan ud mod Hawaii for at angribe Pearl Harbor.  Japanske taktikere var af den overbevisning, at hvis den amerikanske flåde blev ødelagt, ville USA trække sig tilbage og overlade Asien til Japan.  De seks hangarskibe ankom og lå få hundrede kilometer fra Pearl Harbor. Angrebet startede tidligt søndag morgen den 7. december 1941.

Der kom to angrebsbølger. De japanske fly koncentrerede sig om at ramme de store slagskibe og flyene på de to flybaser Hickam og Wheeler Fields.  Af de otte slagskibe der lå i Pearl Harbor, blev fire, Arizona, West Virginia, Oklahoma, California skudt i sænk under bombeangrebene. Nevada blev ramt, men man nåede at sejle hende på grund, så hun ikke sank. Pennsylvania, Tennessee og Maryland blev alle ramt og skadet, men de blev hurtigt repareret. På trods af at West Virginia og California sank, valgte man at hæve og reparere dem for at de kunne gøre tjeneste senere i krigen. Oklahoma sank og kunne ikke repareres.

Desuden blev adskillige støtteskibe ramt og skadet, nogle af dem sank.  På landjorden blev halvdelen af USA’s 402 krigsfly total ødelagte, og resten blev skadet.

  Arizona blev ramt af bomber, der fandt deres vej til hendes krudtmagasin, hun eksploderede og sank. Næsten halvdelen af de omkomne søfolk under Pearl Harbor angrebet befandt sig på Arizona.  Det blev besluttet, at Arizona ikke skulle bjærges, men hun skulle have lov til at ligge, hvor hun sank, og i dag er hun et krigsmonument.  Skibet er selv sagt ikke i aktiv tjeneste mere, hun er et nationalt monument, der tilhører National Park Service, men flåden har forbeholdt sig retten til at flyve det amerikanske flag over hende.

 

Besøget hos Pearl Harbor National Monument

Pearl Harbor National Monument er et større krigsmonument bestående af Arizona, ubåden Bowfin og det store slagskib USS Missouri, hvor fredsaftalen mellem USA og Japan blev underskrevet, efter at Japan kapitulerede.

Denne nationale park er et meget populært turistmål, og normalt skal billetter bestilles i forvejen.  Det har vi selvfølgelig ikke fået gjort, vi tager alligevel chancen og kører derud. Corona virussen og deraf begyndende krise på O`ahu har endnu ikke sat ind med en Lock Down, og parken er derfor stadig åbent. Turiststrømmen er dog aftaget betydeligt, der ingen nævneværdige køer foran billetlugerne, og der er billetter at købe uden forud bestilling.

Den søde unge dame bag skranken spørger mig, da jeg skal købe billetter, om jeg tidligere har gjort tjeneste i militæret.  Jeg griner og siger: ja, det har jeg blot ikke i det amerikanske men i det danske, og jeg har ingen papir på mig, der kan dokumentere min militære baggrund. Jeg undlader at fortælle hende, at jeg var militærnægter. Jeg var sandelig inde og ”springe” i hele fem dage. Det var den tid, det tog militæret at behandle min ansøg om at blive godkendt som militærnægter. Til min store overraskelse accepterer hun min påstand og giver mig 40% rabat på en billet til mere end kr. 600. Tak, siger en fattig langturssejler.

DSCF1874Personer med militærbaggrund får den dyre adgangsbillet til næsten halv pris. Jeg undlod at fortælle billetdamen at jeg var militærnægter.

Det er et stort område med mange udstillinger.  Der fremvises en film om angrebet på Pearl Harbor, og det anbefales, at man ser den, som indledning til resten af besøget. Vi kan dog først få adgang til ”biografen” om et par timer, så vi vælger at besøge ubåden Bowfin først.

 

Bowfin

DSCF1869

Bowfin var en af de større ubåde i den amerikanske flåde.

Bowfin var en af de større ubåde med en besætning på otte og halvfjerds mand.  Pladsen ombord på ubåden var meget trang, og derfor var der køjepladser til kun halvdelen af besætningen.  Man hot bunker, det betyder, at når den ene hopper ud af køjen, hopper den næste i køjen.  Det er svært at forestille sig at leve under disse vilkår. Man skal hverken være sart eller lide af klaustrofobi. Der er heller ingen steder, hvor man kan søge hen for at være alene. Når jeg tænker på alle de lyde Capri udgiver, mens vi sejler, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det er, når man er flere hundrede meter under havoverfladen, i omgivelser hvor lyde forstærkes.  Hver en lyd kunne jo betyde, at der var et læk, eller at skroget var ved at kollapse på grund af vandtrykket.

DSCF1862

Selv her i torpedorummet er der sat køjer op, som det ses oppe i venstre hjørne.

Imens vi bevæger os gennem Bowfin, kan jeg ikke lade være med at tænke på ”delfinerne”, som er øgenavnet på de amerikanske ubådsbesætningsmedlemmer, at de må være lavet af et særligt stof.  Ferskvand var en mangelvare, så det at tage et brusebad var en fornøjelse kun én gang om ugen.

DSCF1856

Værsgo – bad og toilet til otte og halvfjerds mand. Her får man vist ikke lov til at sidde længe ej heller at stå under bruseren.

DSCF1852

Pladsforholdene er ikke større i kabyssen (køkkenet). Der er ikke meget bordplads at arbejde på, ligesom der heller ikke er plads til flere kokke.

Ubåden kunne holde sig under vand i op til otte og fyrre timer men gjorde det sjældent.  Når batterierne, der drev elmotorerne, skulle oplades, betød det, at dieselmotorerne skulle køre, hvilket de kun kunne, når båden var ved havoverfladen.

DSCF1849

Bemærk at ALT ombord er pudset, poleret og skinner, så det gør næsten ondt i øjnene, når man med glæde betragter al messing og det rustfrie stål ombord på Bowfin. Jeg må med skam indrømme, at vi ikke kan holde samme høje standard på Capri.

 

  Arizona

Man har ladet slagskibet Arizona ligge, hvor hun sank med elleve hundrede syv og halvfjerds besætningsmedlemmer. For at mindes og vise respekt for de mange krigsofre har man bygget et monument henover det forliste slagskib.

DSCF1910

Arizona et nationalt krigsmonument for at mindes de elleve hundrede syv og halvfjerds krigsofre.

Vi bliver sejlet ud til krigsmonumentet Arizona. Der er en stilhed blandt turisterne, der lige har set filmen om angrebet på den amerikanske flåde i Pearl Harbor. Omkring to tusinde og firehundrede militærpersoner blev dræbt i løbet af ganske få timer, hvor den amerikanske flåde blev skudt i sænk. Filmen og fortællingen har sat følelserne i gang hos os alle, da to af matroserne fra flåden i deres stiveste puds tager imod os for at sejle os tværs over bugten og ud til krigsmonumentet.

Monumentet er rørende i al sin enkelthed. Det er en flot hvid bygning, der hviler på søjler, der sænket ned ved siden af skibet.  Ingen dele af monumentet rører ved Arizona. Den hvide bygning med lodrette huller, som udgør det for vinduerne, står prangende ude i bugten med det amerikanske flag. Gulvet er af marmor. På den ene endevæg er indgraveret navnene på de elleve hundrede syv og halvfjerds officerer og besætningsmedlemmer, der omkom, da slagskibet eksploderede og sank.

DSCF1899

Navnene på de elleve hundrede syv og halvfjerds besætningsmedlemmer, der døde under angrebet, er indgraveret i endevæggen.

Foran denne store væg er der en mindre væg med navne og datoer på personer, der døde i årene efter tragedien. Hvorfor mon de er begravet her? Fordi angrebet skete en søndag morgen, hvor nogle af besætningsmedlemmerne var gået i land, enten fordi de havde fri eller var gået i kirke. Mange af disse overlevende besætningsmedlemmer har haft stor skyldfølelse over, at de ikke var gået ned med skibet ligesom deres kolleger og kammerater. De overlevende besætningsmedlemmer har derfor fået tilladelse til at blive bisat her, hvis de ønsker det. Indtil nu har fire og fyrre afdøde tidligere besætningsmedlemmer på Arizona valgt at blive bisat her. Dykkere fra flåden dykker ned og sender urnen ind gennem et vindue på skibsvraget.

DSCF1900

Fire og fyrre overlevende besætningsmedlemmer har valgt at lade sig bisætte her.

DSCF1896

En planche hvorpå vi ser et foto af to dykkere fra flåden, der er på vej ned med urnen for at bisætte et af de overlevende besætningsmedlemmer fra angrebet.

   Vi står i midten af monumentet og kikker ned i vandet, hvor vi kan skimte skibsvraget af Arizona. Kun de store runde platforme, hvorpå kanonerne har været opstillet, kan ses over havoverfladen. Vi undrer os over, at vi kan se olie, der lækker fra Arizona. Det er jo forurening. Man forsøgte tilsyneladende ikke at tømme slagskibet for olie under krigen, og siden hun blev et nationalt monument, vil man ikke forstyrre gravfreden.

Efter en lille times ophold her, bliver vi sejlet tilbage.

DSCF1886

Over vandoverfladen ses en af de store platforme, hvorpå kanonerne var opstillet. Bemærk olien i vandet. 

 

USS Missouri

I bus, vi er de eneste passager, køres vi ud til slagskibet USS Missouri. Krigen gjorde, at der blev sat gang i bygning af krigsskibe. De største amerikanske slagskibe var af Iowa-klassen, hvoraf der blev bygget fire skibe, New Jersey, Iowa, Wisconsin og Missouri.  Mens resten er skrottet, ligger Missouri her som et monument til minde om, at det var her på skibet Missouri, at amerikanerne og japanerne underskrev fredsaftalen, efter japanerne havde kapituleret.

DSCF1922

En planche med foto viser, at fredsaftalen mellem amerikanerne og japanerne blev underskrevet her på USS Missouri.

 

Det er et mega stort slagskib, vi er gået ombord på. Skibet fremstår ikke i sin originale opbygning fra anden verdenskrig, da den blev moderniseret for at gøre tjeneste under Korea og Vietnam krigene.  Her ombord er pladsen ikke helt så trangt som ombord på ubåden.

DSCF1920

Man får her fornemmelsen af, hvor stor USS Missouri er, når man ser Vinni stå foran kanonerne.

DSCF1925

Det er den rene luksus at blive inviteret til middag i kaptajnens spisestue.

Besøget ved Pearl Harbor tog det meste af dagen, og vi vente godt trætte samt mættet af indtryk hjem til Capri. Kun få dage senere lukkede National Park Service for krigsmonumentet på grund af Corona virussen. Vi nåede det lige.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s