Galapagos

Galapagos er en ø-kæde bestående af 19 vulkanske øer, hvoraf 2 vulkaner stadig er aktive. Øerne er for det meste golde (set med danske øjne), dog får de lidt regn.  De er bleven berømt pga Charles Darwin der besøgte øerne i 1835 om bord på det Britiske ekspeditionsskib, HMS Beagle. Darwin, som var botaniker og ikke biolog, formulerede sin tese om evolution om ”overlevelse af de stærkeste” efter at have besøgt øerne og set hvilke dyrearter, der havde overlevet her, meget langt fra fastlandet og uden nogen form for kontakt med andre end de indfødte væsener.

DSCF0952
Jeg trykker lige Darwin i hånden

Blandt andre dyrearter er øerne meget berømt for de store skildpadder som kun findes her. Der gættes at da Darwin besøgte øerne var der stadig et par hundred tusind skildpadder på øerne, men de blev hurtigt næsten udryddet pga. af besøgende skibe, hvalfanger og andre.  Skildpadderne kan leve i flere måneder uden mad eller vand og så var de oplagte som proviant til besætningen på skibene der kom forbi. Skildpadderne blev ganske enkelt fragtet om bord og slagtet efterhånden undervejs som besætningen skulle bruge mad. De store skildpadder vejer op til 3-400 kilo.

Den nok mest berømte skildpadde hed ”Lonesome George”, da han var den sidste af sin slags – en skildpadde fra øen Pinta. Han døde i 2012 i en alder af 120-130 år.  De fleste, inklusiv mig selv, troede at Lonesome George var den ældste og den største Galapagos skildpadde, men det var han ikke. Ingen ved hvor gamle de ældste bliver, men London zoo har en skildpadde fra Galapagos, der lever endnu, som de fik af et skib for 263 år siden. Da de fik den var den fuldvoksen (dvs vejet 3-400 kg) så den var mindst 40-50 år gammel på det tidspunkt. Det vil sige den var født seneste i 1720.

Ja, hvad var det nu lige, der var ved at ske i Danmark i 1720? Hvem var Konge? Hvilken krig var vi indblandet i?

I dag er der et større skildpadde opdræt i gang på Galapagos, med henblik på at få genudsat skildpadderne i den vilde natur. Indtil videre er der udsat et par tusind. Skildpadderne kan udsættes, når de er 25-30 år gamle, da de ellers ikke kan klare sig. Desuden bliver de først kønsmoden efter de 30 år og så skulle de gerne kunne formere sig selv i naturen.

Det er også lykkes at finde nogle skildpadder med Pintaøens skildpadde gener, hvilket vil sige, at Lonesome George faktisk ikke var den sidste a sin slags. Vi så en hel gård med Pinta øens skildpadder, som venter på at blive gamle nok til, at de er kønsmoden og så får forskerne sikker viden om at de kan formere sig i naturen på øen.

DSCF0993
Baby Pintaøens skildpadder

Der findes en legende om Galapagos, som er en realitet og ikke en legende. På øen Floreana, er der opstillet en gamle tønde, kaldet Postkasse tønden.  Når de gamle skibe, især hvalfangerne kom forbi, lagde de deres post i ”postkassetønden”, samt kiggede det post der var deri igennem. Så de et brev der var adresseret til København, f.eks, og skulle de på et tidspunkt forbi København, tog de brevet med. Når de så engang anduvede København, tog de forbi adressen, bankede på døren og leverede brevet (uden beregning, dog er det også skik at modtager man post på denne måden tilbyder man ”postbuddet” en skænk. Systemet har fungeret i flere hundred år og fungere stadig. Desværre har vi ikke tilladelse til at besøge Floreana, så vi har ingen mulighed for at sende breve til vores venner og børnebørn.

Øv!

Vi ankom ved San Cristobal en formiddag og skulle igennem hele den ulidelige bureaukrati – Vinni har beskrevet det i sin blog så jeg springer det over her. Bugten vrimler med søløver og sæler. De er overalt og de elsker at sove på stenene, kajen og sågar bådene. Alle de lokale både har enten en fast bestand af sovende søløver og sæler eller også har de sat pigtråd op langs kanten og bagenden for at standse dem fra at hoppe op. Og de kan hoppe meget langt op, så med mindre bådkanter er mindst en meter til halvanden over vandoverfladen så kan man være sikker på at man få besøg.

DSCF0945
sæler og søløver sover overalt
DSCF0944
Denne krabbe var bare så farverige og flot

Besætningen af den ene båd var væk en dag og straks var deres badeplatform optaget af sovende sæler og søløver. Det er en centercockpit båd og der var endda nogle der havde lagt sig til at sove i cockpittet. Vores nabo til den anden side, en katamaran, havde også besøg. Til trods for at de havde lagt fender henover deres trapper, var der et par ihæderlige stykker der formodet at komme ombord, så da de stod op om morgen lå der ikke kun sæler på trapperne, men en stor søløve oppe på fordækket. En anden katamaran her i bugten har lagt et surfbræt henover begge trapper og det har holdt dem væk – selv om der er nogle der prøver hver dag. Vi har barrikaderet vores badeplatform med store kuglefender, ikke desto mindre, er der en lille sæl der har været forbi flere gange for at forsøge at komme op. Det er ikke lykkes endnu – men den bliver ved.

DSCF0955
De er meget flotte men de stinker

Den første morgen vi lå her, vågnede vi klokken halv seks ved mærkelige lyde lige under vores båd. Vi var ikke sikre på om Capri var ved at synke eller hvad. Det boblede og piv lige under køjen. Det viste sig at det var sælerne der legede inde under båden. De piv og snakkede med hinanden og boblerne var når de lod luften ud af deres lunger. Det er lykkes os at vende os til den lyd – men det er nu stadig mærkeligt.

 

Overalt her er der sæler og søløver. De smider sig og snorker hvor de har lyst og kan komme til – så man ser dem oppe på gaden og ved husene. Der er ikke noget at gøre – de er slet ikke bange for mennesker og går ma alt for tæt på dem og de bliver sure – jagter den en indtil de er tilfredse at man har lært lektien. Mens de små, især sæler er utrolige nuttet og har de skønneste ”belladonna” øjne, så skal de siges at de stinker. Lugten når de er mange er fæl og vi er glade for at det er lykkes os at holde dem væk fra Capri.

DSCF1065
En søløve snorker på trapperne ved vandtaxikajen
DSCF0954
Denne sovende søløve syntes at Vinni kom lidt for tæt på

Men nok om Sæler. Vores besejling tilladelse giver os ikke lov til at sejle mellem øerne i Capri, dog må vi godt tage færgen og besøge de andre større øer. Den ene dag tog vi så over til Santa Cruz som er den store kommercielle ø. Øen er også navet i ø-kæden for alle færgerne, dvs. at man skal over Santa Cruz for at komme fra den ene ø til den anden. San Cristobal er dog ”hovedsædet” for ø-gruppen. Det er her alle regeringskontorerne er. Vi anduvede San Cristobal da man ligger bedre her – bugten i Santa Cruz skulle, efter sigende være meget urolig. Så urolige endda at bådene er nødt til at ligger med to anker – en for og en bag.

Her på San Cristobal ligger vi kun 4-5 lystbåde – det er ikke mange, men der er mange ”live-aboard” dykkerbåde der kommer ind hver dag, så der er liv i byen. Galapagos øerne lever af turister – andet industri er der ikke. Ikke blot er vi omringet af sæler of søløver – der er fregatfugle en-masse over båden de fleste dage, for ikke at glemme pelikaner som også jagter fiskene her i bugten.

Vi betalte vores $120 (750 korner – ja intet er billigt her) for en retur billet for 2 og steg ombord på ”færgen” kl 7:00. Santa Cruz ligger 42 sømil fra San Cristobal og overfarten tager 2 timer. Så nu kan i gætte jer til hvordan det foregår – færgen er som i kan se en ikke særlige stor motorbåd, med 650 hestekræfter motor bagpå og da de skal når de 42 sømil på to timer inklusiv ind og ud af bugterne blæser de afsted med 25-30 knob i timen. Det er, for at sige det mildt, lorte sejlads. Båden banker op og ned i søen så man tror at den ryster sig fra hinanden. Ved nogle af de større bølger er den næsten oppe at flyve og når den lander knaser tænderne. Det er langt fra behageligt og en del bliver søsyg. Vi var heldige – på turen over om morgen var søen forholdsvis rolig, så det var muligt at sidde uden at skulle holde fast. Turen hjemad den eftermiddag var en hel anden historie – her havde søen rejst sig og vi bankede bare derudad så alle var glade da det var overstået.

Som Vinni sagde flere gange – vi må håbe at vi ikke rammer noget – en sovende hval eller et stykke tømmer eller lignede – hvis vi gør så der det Good-bye, da rorsmanden ingen chancer har for at redde båden – den vil lave saltomortaler gennem luften.

Velankommet til Santa Cruz gik vi de par kilometer fra havnen ud af byen til Darwin Research Center. Det er her at de opdrætter de store skildpadder og dem ville vi naturligvis se. Og vi så mange af dem i alle alder, inklusiv Lonesome George, som godt nok er død, men de har udstoppet ham så han står som i levende live. Vi fik også en grundig indlæring om både skildpadderne samt Galapagos Iguanaerne, en anden dyreart som kun findes her som også er nær udryddelse.

DSCF0999
En af de truede Iguanaer
DSCF0973
Ja det er en form for cactus

En meget lærerig formiddag og turen værd. Selve Santa Cruz by er der ikke så meget ved. Den er meget turistet og hver anden butik sælger souvenirs, T-shirt eller andet med billeder af skildpadder, øerne eller lignende på. Øen er dog ved at blive ”up-scale” og der er flere smykke butikker der sælger endda meget dyre smykker og meget dyrt tøj. Og der er også kommet Spa og eco-massage butikker osv. Hvis man har været i Santa Fe, New Mexico ville man genkende mange ad denne slags butikker. Vores lille by på San Cristobal har butikker der sælger de samme t-shirts – men det er på en meget mindre skala og der findes ikke (endnu), spa, eco-hoteller, eco-massage og lig.

DSCF0977
Et par af de store skildpadder spiser frokost

Dog skal byen roses for sit store supermarket – det var dejligt at kunne købe stort ind af spegepølser, tortillas og den slags – de små markeder vi har her på San Cristobal har et begrænset udvalg.

Vores nabobåd er en 50 fods katamaran der ejes af Elina og Wojtek samt deres 1 ½ år gammel søn – Paul. Elina er Italiensk og tidligere højdespringsmester, Wojtek er af polsk afstamning men Tysk. Wojtek har fået amputeret det ene ben og det er en forfærdelige historie. Han var fodboldspiller og i sin sidste kamp som amatør, fald målmanden over ham og brækkede hans ben. Desværre gik der også hul på den store arterie i benet og så skulle han under behandling med det samme. Som jeg skrev var det hans sidste kamp som amatør – han skulle starte næste uge som professionel hos Fortuna.

For at gøre en lang historie kort – så skal et sådan benbrud og arteriebrud opereres indenfor 6 timer eller vil benet dø pga. manglende blodtilførselse. Den ene læge efter den anden og det ene hospital efter det anden begik kæmpe lægefejl og han blev ikke opereret i tide, med det resultat at de var nødt til at amputere benet over knæet. Helt utrolige lægesjusk.

Men Wojtek er lavet af en anden stof en de fleste – så da han havde fået sit kunstige ben gik han i træning og endte med at vinde 3 x guld medaljer i de para olympiske lege i 100 meter, 200 meter sprint og længdespring. Ved næste Olympiade fik han ”dog” kun 2 sølv og en bronze.

Respekt.

Nu sejler de jorden rundt og har stiftet en ikke-for-profit fond som hjælper andre rundt omkring i verden med at få kunstige ben. Når de besøger øer leder de efter lokale der har fået amputeret et ben og fonden betaler for dem at flyve til nærmeste sted hvor en teknikker kan måle og lave hylsteret for benet hvori protesen skal sidde. Wojtek og Elina tilpasser så protese og lærer vedkommen at bruge det.

Ja, det kan man ikke sige nok godt om – Respekt.

Der er også en skildpadde opdræt reservat her på øen og man kommer forbi den når man tager en lille tur for at se den uddøde vulkan og andre særværdigheder. Grinagtigt var det da vi besøgte den – her går skildpadderne frit omkring og hvor i Darwin Centeret vi skulle stå bag mure og stakitter, gik vi frit iblandt skildpadderne her. Den eneste regel var at man ikke må røre dem og at man helst skal holde sig mindst 2 meter fra dem – hvilken kan være svært når en at de store bassedrenge beslutter sig for at gå lidt oppe på stien.

Så vi havde ikke behøvet at tage den forfærdelige færgetur over til Santa Cruz for at se skildpadder. Nah vel – vi fik dog købt en masse spegepølser.

Byen her er nu meget hyggeligt, men vi har set det der kan ses og skal snart af sted – desuden har vi lige fået at vide i dag fra vores agent at vi ikke kan få forlænget vores vise længere end til tirsdag (i dag er lørdag), så de næste par dage vil gå med at gøre Capri klar til 4 uger til søs……………………….

Vi var ude at dykke i går og det vil jeg lade Vinni skrive om. Jeg fik det problem da vi kom i vandet at jeg ikke kunne udligne trykket på mine øre da vi skulle ned. Man skal udligne trykket hver 2 meter man går ned ellers gør det ond som bare ind i helvede og samtidigt skader man sine øre. Det er ikke muligt at dykke hvis ma ikke kan udligne. Hvis man ikke kan udligne er det normalt fordi man har lidt betændelse i øret – men det har jeg ikke. Jeg har aldrig haft det problem før – normalt udligner jeg uden problemer. Så jeg var nødt til at klatre tilbage op i båden og lade Vinni og de andre fortsætte dykket. Godt oppe i båden øvede jeg min udligning og til sidst gik det så godt at jeg følte jeg ville kunne udligne uden problemer på det andet dyk vi skulle på den dag.

Desværre var problemet det stadig – dog denne gang ved cirka 5 meters dybde, hvilken betød at jeg ikke kunne dykke med de andre. Jeg blev ved overfladen og svømmede langs klippevæggen og det var også en oplevelse – men jeg kom ikke ned og dykke med hammerhajerne – det gjorde Vinni.

Vi skulle også have vores koge gasflasker fyldt op.  Nu er det ikke sådan at dette er let.  Først er der kun en på øen der gør det (ulovligt). To så kan han kun fylde flasker med Amerikansk tilslutning (hvor er det bare godt at vi har et hel sæt adapter med). Tre så skal man køre sammen med ham i en time over på den anden side af øen til hans hus for at få den fyldt. Se billederne.  Men så fik jeg også 3-4 store Papayas og et halv banan træ med gratis, så det var ikke helt galt.

DSCF1068
Man bruger tyngdekraften til at fylde gaskflasker – det tager cirka en halv time per flaske

Endelige skulle vi afsted og det betød at vi personligt skulle troppe op på immigrationskontoret. Det krævede en taxi ud til udkanten af byen og så kunne de gå i gang med at stempel og udfylde mange papir. Da de var ved at være færdige spurgte den ene betjent så hvornår vi sejlede (kl. er her 13). Vi fortalte at vi ville sejle den næste dag, sådan midt på formiddagen.

Øh – absolut ikke. Når vi havde tjekket ud så skulle vi ud af emmen med det samme, dvs. om cirka en time eller højst to.

Nu er det sådan at i samtlige andre lande vi har tjekket ind-og-ud af er reglen at man skal være ude inden der er gået 24 timer. Vi har aldrig hørt om nogle lande hvor du skal forlade det med det samme. Det tog en hel del overtalelse før de ville tillade det. Vi fortalte dem (som også var sandt) at vi havde indleveret vores vasketøj og kunne ikke få det tilbage før den næste dag om morgen.

Welcome to the Galapagos!

Wotjek fra Imagine har en drone og han var flink og optog en video af Capri fra luften. Så her har i Capri og som bonus for i lov til at høre det meste af den sang som vi bruger i indledningen.  Nyd de flotte billeder af vores båd i solskinnet!

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s