Hawaii – The Big Island

 

Først skal vi lige forstå lidt om Hawaii – faktisk er der to af dem.  Der er Hawaii – delstaten og Hawaii øerne.  Hawaii øerne består af:  Kauai, Oahu, Molokai, Maui og Hawaii (The big island) samt nogle mindre øer.

Øen Hawaii, den mest sydlige, hedder faktisk Hawaii, men for at skelne mellem delstaten og øen, hedder den Hawaii, The Big Island.  Det er faktisk også den største ø.  Vi ligger i Hilo, på østsiden af Hawaii øen.

Hawaii øerne blev befolket af Polynesier der sejlet hertil fra Bora Bora.  Og det var specifikt Bora Bora.  De gamle mundtlige sagn fortæller alle sammen at det var Bora Bora og DNA osv. har bekræftet dette.  De første Polynesier ankom omkring 400 år efter Kristi fødsel.  De uddøde. Den næste migration, den fra Bora Bora, dukkede op omkring år 1200.

Polynesierne levet i isolation de næste 500 år indtil Kaptajn Cook ”opdaget” øerne i 1778.  Den første gang han landet var det på Oahu, hvor han handlede for fersk vand og proviant.  Derefter sejlet han nordpå i et forsøg på at finde nordvest passagen der skulle forbinde Europa med Stillehavet og åben en kortere vej til Østen.

Anden gang han landet var det på Hawaii, the big island.  Her ankom midt i Makahiki, en stor festival tid.  Her blev han mødt med venlighed af over et tusind kanoer og fejret som var han nærmest en gud.  Han sejlet tilbage nordpå, men vendte om på grund af voldsomme storme.  Denne gang da han ankom var Makahiki forbi og han mødtes med fjernlighed.  Nogle af de lokal stjal en af hans små både og han gik i land sammen med nogle af hans folk for at kidnappe den lokale kong og holde ham fange indtil båden kom retur.  Der opstod slagsmål og Cook blev dræbt.

Cooks opdagelser gjorde at Hawaiis isolation ophørt.  Hvalfanger besøgte jævnligt øerne for at proviantere og det gjorde handelsskibe også.  Hawaiianerne byttet gerne for våben of krudt, hvilken søfolkene var mere end glade for at forsyne dem med.

I 1790 gik Kong Kamehameha den Store i krig med alle de andre øer og underlagde dem hans herredømme.  Det lykkes ham at erobre alle øerne undtaget Kauai, som dog frivilligt meldte sig til hans rige nogle år senere.

I 1820 ankom de første kristelige missionær fra USA.  Indtil da havde øerne været et fristed, hvor hvalfangerne kom for at hente kvinder, proviant og hvile ud.  Især Honolulu og Lahina var brugt af hvalfangerne.

Missionærerne begyndte hurtigt at omvende de lokale til Kristendom. Dog var de lokale kun kristen efter behov.  De gik tilbage til deres gammel religion når de syntes deres guder var bedre end den kristen Gud.  Missionærerne gjorde dog Hawaiianerne en meget stor tjeneste.  De udformet et alfabet og lavede et Hawaiiansk skriftsprog. Dette gjorde at Hawaiianerne hurtigt lærte at læse.

I 1848 tvang de vestlig spekulanter kongen til at tillade at de kunne eje jord.  Indtil da var alt jord på øerne ejet af kongerne. Den Store Mahele, som denne reform blev kaldt var kimen til enden på Hawaiiansk selvstændighed.

Omkring dette tid blev den første sukker plantage oprettet.  Sukkerdyrkning kræver mange arbejder og den Polynesiske befolkning havde lidt af folkedød forårsaget af vestlige sygdomme.  Der boet omkring 800.000 Polynesier på øerne da Cook ankom.  Allerede i det tidlige 1800 årstal var det skrumpet til 250.000 og i 1860 var der kun 70.000 indfødte tilbage.  Plantageejerne begyndte at indføre arbejdskraft fra Kina med såkaldte ”indentured” kontrakter, dvs. at arbejderen skrev under på at plantageejeren betalte for rejsen og arbejderen fik kost og logi i en årrække (som regel 7-10 år) hvorefter de var frie.  Det var med andre ord, en tidsbegrænset slavekontrakt.  De fleste Kinesiske arbejder valgte at blive på Hawaii når deres kontrakter udløb. Derefter forsøgte plantageejerne med Japanere.  Man regnet med at Japanerne ville tage tilbage til Japan, men mange af dem gjorde ikke.  I 1893 begik de rige forretningsfolk en kup mod Monarkiet og Dronningen blev afsat.  Straks bad kupmagerne USA om at annektere øerne, hvilken dog først skete i 1898.

Da Anden Verdens krig brød ud og Japanerne angreb Pearl Harbor på Oahu, blev alle øerne erklæret militær område og sat under militær lov.  Øerne blev et vigtig militær base for de videre aktioner mod Japan. I 1959 blev Hawaii en delstat af USA.

Der findes i dag en Uafhængig Hawaii bevægelse, der påstår at kuppet mod Hawaiis Dronning var ikke kun ulovligt men understøttet af USA.  Desuden var annektering af Hawaii ulovligt, da amerikansk lov krævet at en hvilken som helst annektering kun måtte ske hvis befolkningen udtrykkeligt ønsket det – ønsket skulle udtrykkes gennem et frit valgt for alle beboer.  Et sådan valgt blev aldrig afholdt og den afsatte dronning udtrykte flere gange sit ønske om at få sit Dronningerige tilbage.  Uafhængigheds bevægelsen har haft held til at vinde en del retssager mod den amerikanske stat og det er ikke helt usandsynligt at der en kommer en folkeafstemning mht. uafhængighed.  Man ser mange der flyver Hawaiis delstats flag med bunden i vejret – det symbolisere at personen er tilhænger af uafhængighed.

Så meget for Hawaiis historie.  Vi anduvet Hilo en tidlig lørdag morgen efter nøjagtige femten dage på søen. Som det så tit gør i Hilo, styrtet regnen ned.  Toldkontoret var lukket pga. weekend og med al regnen havde vi ikke lyst til at få dinghien i vandet og gå ind i byen for at spise den aften.  Så weekenden blev brugt på at gøre Capri rent og undersøge diverse ting der skulle repareres.  Vores vindmåler var holdt op med at virke på vej herop og vores autopilot var begyndt at lave mærkelige lyde og holdt ikke kursen som den skulle.  Desuden skal vi have repareret motoren, den lækker kølervæske – det har den gjort i nogle måneder, men det er umuligt at få den repareret i Polynesien. Endeligt gik vores gas fjerde i vores rod-kicker (det er en stang der holder vores bom oppe) i stykke, så der er nok at se til.

Det tog det meste af lørdagen at gøre Capri rent indvendigt – det udvendige blev klaret af Moder Natur – det pissede ned hele weekenden. Vi havde et ”lille” problem.  Vinni og jeg drikker aldrig alkohol mens vi sejler, og vi drak den sidste øl og vores sidste flaske vin lige inden vi tog fra Nuku Hiva.  Vi havde jo regnet med vi bare kunne købe mere så snart vi var i land.  Se, det var et stort problem.  Heldigvis lå der en amerikansk båd med Bill og Mary i havn. Da de roet over for at sige ”hej” fortalte vi dem om vores dilemma og straks roet de tilbage til deres båd og hentede et par flasker rødvin og seks øl –så var weekenden reddet!

Tusind tak, Bill og Mary.

Mandag morgen stillede vi hos Customs hvor vi blev mødt af Inspektør George Valdez, som vi har hørt skulle være den flinkeste tolder i hele USA.  Det skal siges at det var han.  Umådelige flink, venlig og høflige, vores papir blev stemplet i et snuptag, vil i gerne have et års visa? Samt et års cruising permit?  No problem.  Bang, bang, bang gik stemplet – så var det hele ordnet, alle papir, pas osv. behørigt stemplet og så kunne vi snakke om de vigtige ting, såsom hvor kunne man vaske tøj, købe ind, en god restaurant, hvordan fungere bussystemet, hvor lejer man en billige bil og alle de nødvendige ting.  George var et væld af informationer og fortalte os alt hvad vi ønskede at vide samt andre gode oplysninger.  George var MEGET afslappet.  En af spørgsmålene han stillet (det gør alle tolder) var om vi havde noget frugt eller grønt om bord (man må ikke indføre noget og vi havde da nogle løg, kartofler osv. – men vi svaret bare nej, da vi viste at han ikke ville komme ud på båden for at se efter).  Da vi havde fået alle vores papir klaret og gjorde parat til at gå, sagde George lige så frejdigt, ”Husk nu at spise de grønsager og frugt i har om bord på båden – tage dem ikke i land”.  Ja, han vist jo godt at vi havde noget, men så længe det blev om bord var han ligeglad.

Dejligt at møde en flink tolder og man må sige at han giver besøgene en vældigt godt første indtryk af USA.

Tak George, for venligheden.

Derefter kunne vi pakke mange, mange kilo vasketøj, leje en bil og køre ind til byen.  Her ligger nok det mest effektive møntvaskeri på kloden (og måske også det billigste).  De har næsten 50 vaskemaskiner i alle størrelse og lige mange tørretromler.  Vi vasket og tørret fem-seks maskiner og det hele kostet kun kr. 150, hvilken er billigt, billigt, billigt.  Tøjet blev også meget rent.

Billeje var lige rundt om hjørnet hos en bilreparatør.  Vi fik hans personlige bil, en Lexus 4-hjulstrækker.  En rigtig kæmpe luksus panservogn, der kørte som en limo.  Som jeg sagde til Vinni – ”jeg ved godt vi ikke skal have bil når vi kommer hjem og hvis vi får en, så bliver en meget lille bil – men denne bil kunne du godt sælge mig. ”  Den var yderst behagelige.

Hilo som by, er uinteressant.  Det der er mest interessant er Tsunami Museet som på råber sig titlen som det bedste Tsunami Museum på kloden.  Ellers sker der ikke meget her.  Det regner næsten hver dag, da byen ligger lige i skyggen af den store vulkan.  Resten af øen har solskin, men her regner det.

Nå ja – Vinni og Carsten er jo også ankommet.

Som sagt så regner det hver dag – nogle mere end andre.  Når det står ned i lårtykke stråler, bliver vi hjemme (og skriver på blog og bog), men når der er opholdsvejr vover vi os ud, som vi gjorde den ene dag for at besøge en kaffeplantage.

Vi kørte op til Volcanos National Park og brugte det meste af dagen der.  Det sidste udbrud var i 2018 og da flød lavaen over en del af den sydlige side, mange huse blev ødelagt.  I dag er al laven størknet men nogle steder er det stadig varmt.  Vulkanerne her er aktive, der var udbrud i 2018, 2017, 2000, 1993. Tilsyneladende er der udbrud hver 15-20 år.

DSC_2953
Det store krater i baggrunden
DSCF1349
Sådan så det ud da der var udbrud sidste gang

Det er fascinerende at se hvordan lavaen har skruet sig op og rundt, og dannede skulptur før det størknede.

DSC_2976
Utroligt hvor det skruer som det størkner

Vi nået at køre hele øen rundt, det tager hele dagen, da vejen ikke er en motorvej.  Den anden store by på øen ligger på vestsiden og hedder Kona – der er her alle turisterne kommer.  Her er der strande, sol og mange flotte golfbaner.

Det er lykkes os at få fat i det meste af det vi skal bruge for at reparere motor etc. Og vi regner med at være færdige med det meste inden nytår.  Dog har vi stadig vores problem med vores rig – det må vente til vi kommer til Oahu, da der er en rigger der som kan lave arbejdet.

Vi ligger godt her i den indre bugt for anker.  Nogle af de andre sejlbåde har lagt sig vej den store betonkaj.  Her skal man ligger med agterenden indad, et anker ude foran og så et par liner ind til land.  Man kan ikke ligge helt hen til kajen så man er nød til at bruge sin dinghy for at komme de sidste 2-3 meter ind.  Vinni og jeg foretrækker at ligge for anker midt ude i havnen.  Vi er glade for at vi gør det.  Nogle dage efter vi ankom, blæste det op til storm og bølgerne brød ind over den store mole (se video).

Vi lå ganske godt og stille, men bådene inde ved kajen, brød de liner de havde ind til kajen og blev kastet rundt.  Nu har de alle sammen lagt to anker ud og flere liner ind til land – men vi ligger ganske godt herude midt i.

DSCF1314
Vi bød op til den obligatoriske “potluck” middag med de andre sejlere

For to dage siden begyndte to Coast Guard helikopter at flyve lavt langs stranden og molen.  De fløj der hele dagen indtil det blev mørk og var i gang igen næste morgen.  Der havde været udsendt dårlige vejr varsel, og det var tydeligt at de søgte en der formentligt var faldet overbord fra en båd.  Det viste sig at det var en seksårige dreng de søgte.  En familie havde været ud og gå tur langs stranden, forældrene tog blikket fra deres dreng et øjeblik og han må have gået ud i vandet og var skyllet til søs.  Det var et par dage siden og helikopterne flyver stadig rundt – de vil jo forsøge at bjerge et lig nu, hvis de kan finde det.  En meget trist historie.

Jeg gik i gang med at kigge på vores autopilot.  Efter en række undersøgelser mente jeg at fejlen lå i selve drevet. Jeg bestilte et nyt, men da det kom og jeg monteret det viste det sig at det ikke var det.  Desuden meldte der en masse problemer.  Som sagt var vores vindinstrument stået af mens vi var på søen og vores autopilot opførte sig mærkeligt.  Vores kortplotter havde også begyndt at blinke og truede med at stå af.  Vores radar udsendte alarmer og vores satellit telefon holdt op med at virke.  Det gjorde vores SSB radio også.

Med andre ord – så gik alle vores elektroniske systemer ned.  Da jeg ville tænde for kortplotteren i forbindelse med at kigge på autopiloten sagde den ”Bip” og gik i sort. Da vi sejlede herop kom vi gennem en torden og lyn storm – og så kan i næsten gætte resten.  Vi er enten blevet ramt af et lynnedslag eller også har et ramt i nærheden og udløst en elektromagnetisk bølge der er skyllet henover Capri og ødelagde al elektronikken.  Vores PC’er, telefoner osv. havde vi lagt i vores ovn der fungere som en beskyttelse mod elektromagnetiske bølger så de fejlede intet, men resten var ødelagt.

Puha!

Det bliver dyrt, men heldigvis er vi forsikret og vi kontaktet Pantaenius der trådte til med det samme.  Vi ender med at skal have al ny elektronik (måske kan autopiloten redes – det ved vi først når vi kan testen den til søs), men resten kommer til at koste 50-70tkr.  Jeg har bestilt nyt, og vi bliver nødt til at installere det selv da der ikke findes nogen her på øen der laver den slags arbejde.  Så det er der gået nogle uger med – varerne burde dukke op i løbet af et par dage og så ved vi hvad vi skal få tiden til at gå med. Vi når dog ikke at få det hele installeret inden vi tager herfra.  Det vigtigste er at få den nye kortplotteren op at stå.  Virker den, så kan vi udnytte et vejrvindue og sejle de 120 sm til Maui.  Vejrvinduet lader dog vente på sig.

Vi skal møde Anne Sophie, Jamie og børnebørnene på Maui i midten af februar. Der er kun 120sm men vi skal op langs østsiden af Hawaii og igennem et smalt stræde mellem de to øer.  Bølgerne går altid højt her og vinden suser som bare pokker.  Det ser ud til at der bliver en stille perioden her sidst på måneden så der skal vi sejle.

Vejret her på Hawaii har overrasket os, i Hilo regner det hele tiden og der kommer konstant store højtryk (som bringer regn) og lavtryk over øerne.  Man skal helst befinde sig på læsiden.  I Kona, på den anden side regner det kun om natten.  Solen skinner hver dag og der er næsten altid en kølig brise.

Hmmm – det er i hvert fald ikke sådan her i Hilo.

Som Nytårs gave fik vi sne – ikke hernede i havnen men op på toppen af Mauna Kea ligger der sne. En af de lokale har fortalt os om en kammerat han har, der tager derop hvr år, fylder ladet af sin pick-up med sne, kører hjem og bygger en snemand ude i forhaven til naboernes morskab.

DSCN0585
Så er der sne på toppen!

Der er dog et par dage ind imellem hvor solen skinner igennem og Vinni og jeg tager ned på den lokale golf bane for at spille en runde eller to.  Ak – det er langt tid siden at vi har svunget køllerne – og det kunne desværre ses.  Men det var godt at komme ud og få luftet køllerne og få lidt motion.

På vejen til golfbanen går vi ad Bayan Tree Drive.  Her blev der plantet mange banyan træer tilbage i 1930’ne. Banyan træer bliver store og disse er ingen undtagelse.  Vejen er næsten som at gå i en tunnel. Smukt er det og vi nyder at gå her bare for at se de smukke træer.

DSCF1364
Banyan Tree Drive
DSCF1359
Dette træ var plantet i 1937

Der er mange måder at tjene sine penge på – her på videoen kan i se en fyr der klatre op i et palmetræ for at skære nødder ned.  Lidt senere så vi ham på Farmers Market hvor han solgte de nødder han skar ned fra offentlige træer.  Vi så ham flere gange i markedet.

Hver torsdag er der hula opvisning i byens centrum – ingen Hawaiitur uden at se hula.

 

Vi ville gerne fejre jul på Hawaii med maner, så da solen skinnede lavet vi en madpakke, tog et par øl og gik på stranden.  Derefter kunne vi sidde under en paraply mens regnen pissede ned og spise vores frokost (ja – Vinni og Carsten er kommet til Hawaii).  Aftensmaden blev en god bøf med hjemmelavet bearnaise sauce.

DSCF1420
Bearnaise saucen er hjemmepisket!
DSCF1413
Bøfferne grilles – bemærk shorts og poloskjorte på kokkie

Der er ikke muligt at skaffe en flæskesteg på Hawaii og selv en and volder problemer.  Men vi havde det godt og kunne ”julle” ved vores lille juletræ.

DSCF1397
Vores lille juletræ har tjent os godt disse efterhånden mange år

Nytår var vi ude at spise og mens vi havde planer om at tage over til et nærliggende hotel for at se fyrværkeriet, så tog vi hjem til Capri i stedet – vi kunne jo se det hele fra vores cockpit – 1ste række pladser.

DSCF1400
Jul og Nytårs kys

Det blev så ikke til den store fest – men det var også ok.  Næste dag kunne vi så høre Dronningens tale samt senere Mettes.

Kort efter Nytår var det så min fødselsdag og Vinni inviterede mig på middag ved “The Pond”, ehldigvis inden for gå afstand.  God middag og så sang tjenerne en fødselsdag sang for mig.  Gratis kage til fødselsdagsbarnet og så et lille kys.

DSCF1449
Min fødselsdags gave – et kys

 

Mauna Kea er navnet på den store vulkan her på øen, der rager næsten 4000 meter op.  Det er så højt at der ligger sne på toppen om vinteren.  Tæt på toppen ligger der et stort observatoriet, der har ligget der i mange år.  Da der skulle bygges et nyt teleskop opstod der voldsomme protester fra de polynesiske Hawaiianer.  Bjerget er et hellig bjerg for dem og de kræver at der ikke bygges der – protesterne har taget ved og nu kræver de at hele observatoriet rives ned.  Vi kørte deroppe for at besøge det og ved vejen hvor man drejer af er der nu en hel protest by hvor folk bor i telte.  Der er meget koldt deroppe så der må være en kold tjans at protestere.  Men de har ikke tænkt sig at give op.

Det er lykkes os at få den nye kortplotter til at fungere, samt GPS.  Radaren må vente på sig da der skal et nyt beslag til – så den står på gulvet i sin papkasse.  Vi er spændt på on autopiloten fungere som den skal – det finder vi ud af når vi sejler mod Maui.  Vejr vinduet ser ud til at holde – så vi gør alt for at være klar.

Det bliver dejligt at komme til Maui – der skinner solen næsten hele tiden og vi savner solen (vi har vel levet i troperne for længe).  Desuden siges det at Maui er et paradis på jorden – den gamle vittighed blandt golfspiller er at hvis du er ude at spille golf på Maui og dør på banen, når du så kommer i himlen vil du ikke kunne se nogen forskel.

Det lyder da meget godt.

Jeg ved at flere af jer går og undre jer over hvordan det går med lakridsmusen – er hun omkommet p.g.a. mangel på lakrids? Går hun rundt i dårlige humør og sukker efter lakridser?  Jeg kan berolige jer allesammen.  I polynesian var det muligt (en gang imellem) at købe Haribo lakridshjul.  Når vi så dem – tømte vi butikken. Så det lykkes for musen at holde abstinenserne på afstand. Her i Guds egen land har vi fundet lakridspinde , Good & Plenty (jeg husker dem fra jeg var barn). Det er noget så besynderligt som “Fat Free Candy”.

DSCN0640
Bemærke nederst venstre hjørne – A Fat Free Candy

Fat Free lakrids?  Det må være en spøg. Desværre smager de forbandet godt – så godt at musen har forbudt mig at købe dem, da hun, som hun selv siger: Har en ryggrad so en regnorm.  Har vi dem ombord – spiser hun dem allesammen i et hug og mens de er “Fat Free”, så sætter de sig på side benene skal jeg hilse fra musen at sige.

Vores trofaste ven, isterningsmaskinen kører videre i bedste velgående. Og godt den gør – hermed et råd til alle jordomsejler – sørg for at have en ombord – i vil aldrig fortryde det.

DSCN0641
varme G&T duer ikke

Mens vi forbereder os på turen til Maui, bliver vi enige om at vores Dannebrog må udskiftes.  Det bliver så nummer fire ny vi sætter på hækken.  De holder i et år, da vi flager hver dag, også når vi sejler. Når vi engang kommer hjem vil vi kunne fylde en hel væg med vores udslidte Dannebrog – det bliver noget af en minde om vores rejse.

JubIII! Vejr vinduet holdt!  Vi sejler i morgen tidligt og kan snart ikke vente.  Vi sender mere fra Maui.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s