Grand Canyon & Las Vegas

Der var ikke meget smil over de to brødre den 15. januar 2022, da vi efter 2 måneders ophold hos Ulrich skal tage afsked med ham. Stemningen var trist, og jeg måtte fælde en tåre, for hvornår ser vi ham igen. Det har været en fantastisk gave at have været sammen med Ulrich i så lang tid, og at han er tilbage i sin habituelle tilstand igen.

Ulrichs ældste datter og barnebarn kom på besøg hos Ulrich. Her er vi gået ned i baghaven ved Rio Grande floden, hvor min afdøde svigerinde Peggys urne er gravet ned.  

  Vi er nu på vej ud af New Mexico og igen på vej ind i Arizona, hvor vi tager to stop for at overnatte i henholdsvis byen Gallup og Cameron, inden vi når frem til den verdensberømte Grand Canyon. Jeg er meget spændt på, om besøget i Grand Canyon kan leve op til mine forventninger, eller om Carsten har ”oversolgt” denne destination. Jeg var jo ekstremt imponeret af Black Canyon Of The Gunnison i den vestlige del af Colorado, og da vi aflagde stedet et besøg sagde Carsten: ” Bare vent til du ser Grand Canyon”.

På vej ud af New Mexico oppe i Jemez mødte vi hr og fru Kronhjorte.

Vi må hellere passe på, at vi ikke kører en lille præriehund over.

  Som tidligere beskrevet i vores beretninger har hele området Rocky Mountains for flere millioner af år siden været dækket af et lavvandet hav, som gennem årene er forsvundet, mens de tektoniske plader har forskudt sig og hævet Rocky Mountains flere tusinde fod over havets overflade. Gennem millioner af år har Coloradofloden skåret sig ned og ind gennem dette plateau. Denne geologiske udvikling har skabt en 455 km lang ”sprække” ned gennem Arizona, som er navngivet Grand Canyon. Den er næsten 1,5 km dyb. Tro det eller ej, den kan ses ude fra rummet.

  Man kan ikke køre langs hele kløftekanten kun omkring 25-30 km på henholdsvis den sydlige eller nordlige kløftekant. Vi er her på den forkerte årstid nemlig midt om vinteren. Den nordlige rute ligger i cirka 2,5 kilometers højde og er lukket pga. sne og is. Den sydlige rute er åbent hele året rundt, på trods af at den ligger i 2 kilometers højde. Det er også den mest turistet af de to ruter. Her findes et besøgscenter, hotel, campingplads m.m. Heldigvis er der meget få turister sammenlignet med den store folkemængde, der er her i sommersæsonen. Vi har valgt en campingplads udenfor parken til en meget lavere pris.

  Før vi ankommer til parkens østlige indgang stopper vi ved et udkiks sted og får her en ”smagsprøve” på, hvad der venter os.

Her ses begyndelsen af Grand Canyon, en 10 km før vi ankommer til selve den nationale park.

Advarsel om klapperslanger inden man begår sig ud på vandrestierne.

Fruen er meget koncentreret om at holde øje med klapperslanger. I Golden (Colorado) kom jeg vist lige tæt nok på en, der advarede mig med sin raslende lyd.

  Første stop inde i parken gør vi ved Dessert View Watch Tower, et vagttårn bygget efter de gamle indianer byggestile. Tårnet er ikke længere aktivt, men tidligere blev det brugt til at holde udkik fra, for at observere om der opstod brande i Gran Canyon oftest forårsaget af lynnedslag.

Her ses det udtjente vagttårn opført efter gamle indianer byggestile med Adobe-mursten.

  Langs den næsten 30 km lange vej gennem parkens sydlige rute findes adskillige udkiksposter, hvorfra vi får bjergtagende ubeskrivelige panorama views over dette storslået område.

  Dette naturområde er gigantisk stort, pittoresk, mageløst og imponerende. Carsten har ikke oversolgt Grand Canyon til mig. Grand Canyon og Black Canyon ser meget forskelligt ud, men begge attraktioner er lige fascinerende at besøge. Black Canyon er næsten 1 km dyb, men meget smal sammenlignet med denne Canyon. Det smalleste sted er kun 40 fod = Capris længde. Hvor Grand Canyon er som ovenfor nævnt gigantisk stor både i længde og bredde. Black Canyon, som navnet angiver, ser relativ mørk på grund af, at meget af klipperne består af granit. Her i Grand Canyon består klipperne mest af sand- og kalksten, som er meget porøse, der lader regnvand sive ned gennem stenene og ud gennem sprækker i klippevæggene, og på den måde skaber mindre ”vandfald” eller vandløb ned langs klippevæggene.

Jeg har svært ved at finde ord, der kan beskrive dette indtryk.

  Paleo-indianerne, der kom fra Asien under den sidste store istid, hvor Asien var landfast med Nordamerika, beboede i Grand Canyon for omkring 11000 år f.Kr. Coloradofloden og det varmere klima nede i Canyon har givet indianerne gunstige betingelser for at dyrke agerbrug, udover at de kunne gå på jagt efter vilde dyr. Indianerne boede også her i klippehuler tæt på klippevæggenes vandløb.

  I dag er der stadig områder under kløftekanten, der bebos af Havasupai indianer. Haulapai indianerne bor omkring kløften. Grand Canyon er et helligt område for også andre indianerstammer som Navajo, Hopi, Paiute og Zuni. Flere af indianerstammerne afholder stadig spirituelle begivenheder i Grand Canyon.  

 

  Vi gør næste holdt ved The Grand View, stedet hvor Francisco Vásquez de Coronados spanske ekspedition i 1540 var de første europæer, der kom til Grand Canyon. Efter at de havde reddet til hest i seks måneder ankom delegationen til Hopi Mesa i den østlige del af Grand Canyon. Kaptajn Garcia Lopez de Cardénas udvalgte her en mindre gruppe af sine soldater og lod sig guide af Hopi indianerne videre ind gennem skoven for at finde den ”store flod” (Rio Grande), som man havde hørt om. Efter 20 dage ankom de til den sydlige kløftekant af Grand Canyon. I tre dage forsøgte udvalgte soldater at nå ned til bunden men forgæves, og Cardénas måtte tilbage rapportere sin skuffelse til Coronado.

Udsigten fejler ikke noget, men efter tre dage måtte soldaterne opgive at nå ned til floden.

  Man har tilbage i slutningen af 1800-tallet gravet efter guld i Grand Canyon. Man brugte muldyr til at bringe mandskab, proviant og materiale m.m. op og ned ad de stejle lange stier, der går fra kløftekanten og ned til minen. Det viste sig, at det ikke var en profitabel forretning, hvorfor guldgraveren Pete Berry helt tilbage i 1893 begyndte at sælge turistture på ryggen af hans muldyr med overnatning i hans hytter nede i nærheden af guldminen. Det var åbenbart så profitabelt, at han i 1897 byggede et toetages hotel her ved The Grand View. Hotellet eksisterer ikke længere, og vi så heller ingen rester.

Hvilken udsigt der er, hvorfra Pete Berrys tidligere hotel lå.  

  Her på den sydlige rute findes flere vandrestier ned gennem Canyon. Stien der går helt ned til bunden er en mindst 5 timers travetur, hvorfor der er mulighed for at booke en overnatning på Phantom Ranch eller overnatte i egen medbragte telt. Hvis man ikke kan klare det til fods, kan man købe sig til en tur på ryggen af et muldyr, hvis man dog vejer under 200 pund (90 kilo). Ups Carsten! Vi må hellere planlægge turen til fods. Alternativt kan man gribe dybere ned i lommerne og købe sig en helikoptertur og få The Grand View fra luften.

  På denne årstid er flere af vandrestierne lukket pga. sne og is. Men South Kaibab Trailhead er åben, som vi planlægger at udfordre dagen efter, at vi er ankommet. Men da vi står op om morgenen, bliver vi noget skuffet, da det bliver lyst udenfor Caprise. Dette har vejrudsigten ikke meldt noget om. Caprise står omgivet af 5 cm sne, og det sner resten af dagen, vi får næsten 15 cm sne og er sneet inde ved Grand Canyon. Der bliver næppe nogen vandretur de næste par dage. Varmt klædt på går vi derfor over til besøgscentret og køber en billet til filmen om Grand Canyon – det var i øvrigt pengene værd.

  Sneet inde – men efter endnu en dag (amerikanerne er effektive, når det drejer sig om at tjene penge på turismen) er vejene ind til og inde i parken ryddet for sne. Inden vi forlader området, kører vi derfor en tur ind i parken for at se Grand Canyon med sne. Overraskelsen er stor, da vi når til første udkikspost, for her ser vi næsten ingen sne i selve Canyon – kun det øverste stykke af vandrestierne er beklædt med sne og is, men vi vælger alligevel at køre mod Las Vegas – da her er for koldt.

Fra parkeringspladsen og ud mod kløftekanten ligger der ca. 20 cm sne og is.

Det er kun det øverste af vandrestierne, hvor der er sne og is – men vi dropper alligevel denne udfordring, det må vente til en anden gang.

Grand Canyon er mageløst syn selv med skyer.

 

Turen går videre til Las Vegas

  Vi snupper lige en hotelovernatning hos Walmart i byen Kingman, hvor vi får provianteret, da vi regner med, at alt er meget dyrt i Las Vegas, hvor de svømmer i penge.

  Men hvorfor tager vi til Las Vegas? Carsten siger, at han ingen behov har for at tage til Las Vegas, da han tidligere har set dette show og lider ikke af ludomani – gudskelov. Til gengæld har jeg et behov for at opleve Las Vegas. Familie, venner og kolleger, der har ferieret i denne del af USA, har sagt til mig, at et ophold i Las Vegas må jeg ikke gå glip af, derfor kører vi nu mod byen med den gigantiske ”forlystelses park”. Selv mit gudbarn Karina og hendes mand blev gift i Las Vegas.

Hver morgen og resten af dagen står her turister i en mindst 50 m lang kø, bare for at få taget en selfie. Vi har hentet billedet fra nettet.

  Vi er heldige at få fire overnatninger på en meget luksuøst campingplads tæt på The Strip – gaden med alle hotellerne, kasinoerne og restauranterne.

Her står Caprise parkeret blandt disse mega store autocampere og trailers – jeg er bange for, at Caprise ødelægger campingpladsens gadebillede.

  Den første dag har vi vanskeligheder med at finde ud af det lokale bussystem, og det ender med, at vi går 5 km, inden vi når frem til busstoppestedet, hvorfra dobbeltdækker bussen, der kører op gennem The Strip, afgår fra. Den skal vi med, så vi kan få en tur op og ned gennem the Strip, mens vi prøver at indtage alle de indtryk, man får, når man ser Las Vegas for første gang.   

  Synet skuffer ikke, og det gør oplevelsen heller ikke, da vi dagen efter spadserer en tidlig lørdag formiddag op gennem The Strip. Turisterne er endnu ikke stået op, men efter bare en time, ser gadebilledet helt anderledes ud. Et folkemylder og blandt turisterne ses de let påklædte showgirls, der gerne stiller sig til rådig for et foto med de mandlige turister for kun 10 dollars. Carsten siger pænt nej tak til tilbuddet.

Det er vist ”fake showgirls”, der for kun 10 dollars tilbyder sig som fotogen – de rigtige showgirls må være meget flottere.

  Jeg må indrømme, at de gigantiske og prangende bygninger, der indeholder meget luksuøse hoteller og kasinoer, er mere end imponerende. Aldrig har man set noget lignende. Se blot:

Her ses et kopi af New York skyline. Bygningerne må være opført efter 9/11, da tvillingetårnene mangler, men Empire State Building og Chrysler Building pryder her gadebilledet. Læg mærke til den røde ruchebane der suser ind mellem bygningerne.

Luxor hotellet med sit prangende ægyptiske forside.

Filmselskabet MGMs ikon – en mega stor bronzefigur af løven.

Kun i Las Vegas kan man drive en forretning, der kun sælger Coca Cola i alle dens varianter. 

Carsten blev lidt imponeret af indgangen til Hard Rock Cafe.

Indkørsel til et hotel gennem ”Triumfbuen”, kopi af Eiffeltårnet står opført ved siden af hotellet – billedet kommer senere.

Carsten, vi har ikke råd til at gå ind på denne kasino, vel?

  Endelig når vi ned ad The Strip til hotellet Bellagio med det meget berømte springvand:

”Det er her de rigtig rige bor” siger Carsten.

Cæsar Palace nabo til Ballagio er ubeskrivelig stor, der er vist flere tusind værelser, når vi blot tæller de altaner, vi kan se fra gaden.

  Længere nede ad gaden nede i kvarteret ”Lille Venedig” sejler der gondoler ind imellem hoteller og kasinoer.

For en del år siden inviterede min elskede mand mig en smuk aften på en gondoltur ned gennem The Grand Canal i den rigtige Venedig, så vi springer turen her over.

  I den anden ende af The Strip ses Donald Trumps hotel, der nærmest pranger af guld, det er dog ikke rigtig guld, men hans hotel er beklædt med gulligt farvet glas, der i skumringslyset får det til at ligne guld. Det passer vel til hans storhedsvanvid. Vi har ikke taget billeder af dette hotel med det store oplyste skilt på taget, hvorpå der står Trump. Vi har ikke et større behov for at mindes om denne person. Desværre undgår vi ham næppe i fremtiden, da han stadig har et fast greb om Republikanerne, og meget tyder på, at han genopstiller til næste præsidentvalg.

  Vi er jo i byen med tonsvis af kasinoer, så selvfølgelig besøger vi et kasino. Vi vælger et ”lower class” kasino, hvor vi i vores laser kan entrere. Her synes publikummet at være middelklasse turister, der er på weekendbesøg i Las Vegas. Allerede om formiddagen sidder de omkring Black Jack-, Roulette-, Poker- og Craps borderene.

  Ved et af Craps bordene står jeg og betragter spillerne. Der lægges en bunke jetoner op på bordet fra hver af spillerne. En af spillerne kaster terningerne – bad luck – Croupieren samler og tager alle jetonerne, hver af spillerne har lige på under et minuts spilletid tabt 1000 kr.. Jeg ser ingen ærgrelse i spillernes ansigtsudtryk – er det ikke imponerende? Jeg ville have skreget højt af bare ærgrelse – indrømmet, jeg er en dårlig taber, også når jeg hver aften taber til Carsten i dobbeltkabale, men her er det dog kun mit konkurrencegen, der lider et tab, og ikke min pengepung.

  Carsten er fastbesluttet på, at jeg skal opleve Las Vegas By Night og have en middag i byen. Vi reserverer et bord til lørdag aften på restauranten lige overfor Bellagio hotellet, så vi kan nyde udsigten til det oplyste springvand, der om aftenen tændes hvert 15 minut. Vi skal derfor nu hjem og i bad for at gøre os klar til en tur i byen.

  Det går ikke som planlagt, for da vi skal stige ud af bussen, overser Carsten det høje trin fra de bagerste bussæder og ned til udgangen, hvilket resulterer i, at han mister balancen rammer et eller andet, inden han ligger på alle fire nede foran udgangen. Chaufføren bliver noget chokeret, men Carsten siger, at han er ok og stiger ud af bussen.

  Bussen kører videre, mens Carsten står på fortovet og ømmer sig gevaldigt. Jeg tror, at han har slået knæene, men han tager sig til ryggen. Carsten har flere gange brækket ribben og kraveben og sågar sin hofte, så han ved, hvordan en knoglefraktur føles. Vi er ikke helt sikre på, om ribbenet er brækket, men vurderet ud fra smerterne har ribbenet fået et voldsomt tryk. Han kan sagtens trække vejret og mærker ikke noget til, at knoglerne skuer mod hinanden, eller at noget føles løst, så vi vælger ikke at søge lægehjælp – behandlingen, ved vi, er konservativ, så kære Carsten her er Paracetamol, Ibuprofen og Oxynorm. Det hjælper og efter en uge går det bedre, men efter to uger må han søge lægehjælp, det fortæller han om i næste beretning.

  Middagen om aftenen bliver selvfølgelig aflyst og udsat i to dage, før Carsten ser sig i stand til at nyde en middag på restauranten overfor det berømte springvand. Og vi nød middagen og aftenen. Her får I enkelte billeder af Las Vegas By Night:

Gadebillede By Night.

Kopi af Eiffeltårnet om aftenen – flot.

  Og her får I Bellagios springvandet by Night til Ol’ Blue Eyes himself – Frank Sinatra.

  Dagen efter kører vi videre til Joshua Tree National Park med mig ved rattet, da Carsten under hele turen (450 km) ligger og døser i en morfinlignende rus i passagersædet.

One thought on “Grand Canyon & Las Vegas

  1. Kære Carsten og Vinnie Tak for endnu en dejlig opdatering fra jeres fantastiske rejse. Vi er spændt på hvordan Carsten har det. Vi håber ikke det er for slemt og håber han har det godt igen. Vi har været på Sjælland i 4 omgange og hjulpet Mille med flytning, køb af bil og været der da hun blev uddannet socialrådgiver med et 10 tal👍. Mille og Vilma kommer imorgen og holder vinterferie, og vi har måttet overtage deres ruhårede dværggravhund Berta, da hun har det bedst hos os. Carlos er glad for ægteskabet😊. Ulrichs mor skal have nyt tag og vi har bestilt nye vinduer magen til dem vi har men med aluminiums udvendige rammer så vi ikke skal male. Båden skal op i marts og have nye søventiler oa og så har vi fået havneplads i Vang til sommer. Super hyggelig lille privat havn med godt fællesskab. Ha det godt til vi ses el. høres ved. Knus fra US

    Mange hilsener

    Susanne Saltby Poulsen

    Nrd.Strandvej 109

    3770 Tejn

    Tlf: 81618272

    Mail : susannesaltby@ gmail.com

    > Den 12. feb. 2022 kl. 23.24 skrev sycapri : > >  >

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s